Aften sol //Jennie -andre er velkomne//

T_21,12
S_søen
O_ingen
V_Aften sol og lunt


Tanit sad nede ved vandkanten. Hendes ansigt var som altid skjult bag det tykke mørke brune pandehår. Hendes hår var flettet til to tykke knæ lange fletninger.
De skjulte øjne så ud over søen, hvor den rødlige aften sol spejlede sig i overfladen. I håndan havde hun en af sine mange knive. Hun kastede hen op i luftet, så den snorede rundt, hvorefter hun greb den igen. Hun koncetrerede sig ikke engang.

Jennie kom hen mod pigen med det lange pandehår. Hun smilte. "Hej," sagde hun med et smil.
Jennie kiggede på pigen. "Mit navn er Jennie!" Hun smilte blidt. Jennie's stemme var blød og dejlig
Hun kiggede rundt. Der var ingen omkring søen.

Tanit smilte til pigen, bag sit pandehår. "Jamen hej Jennie"sagde Tanit med sin syngene stemme "Jeg hedder Tanit Dyb"præsenterede hun sig selv venligt og så på pigen med sine øjne der var skjult bag pandehåret.

"Dine øjne, de er skjult!" sagde hun med et smil.
"Hvordan ser de ud?" spurgte hun og smilte nuttet til Tanit.

Tanit grinte muntert af Jennie's smil.
"Ja hvordan plejer øjne at se ud?"svarede hun med et spørgsmål.

"Det ved jeg ikke! Er dine grønne, eller blå? Gule eller brune?" spurgte hun og så på Tanit stadig med et nuttet smil.

Tanit smilte muntert bag pandehåret. "Det var da pokkers så nysgerrig du er"sagde hun muntert

Jennie grinte. Hun hoppede ned på hug ved siden af Tanit. "Ja, sådan er jeg bare!" sagde hun nuttet og så rundt. Jennie var både nuttet og hyper lige nu.

Tanit grinte muntert igen. "Er der en anledning til at man er så glad i dag?"spurgte hun venligt og smilte bag pandehåret.

"Ja, for jeg har været stum i så mange år og har endelig fået min stemme tilbage!" sagde hun højt med et nuttet smil.

//Må logge igen//

Tanit nikkede "Så er det jo godt du igen kan snakke, så man kan høre din smukke stemme"sagde hun smilende bag pandehåret.


//Okay skrives

Jennie havde lyat til at give Tanit et stort kram, men hun var stadig lidt genert. "Tak," sagde hun let.

Tanit bøjede hovedet ganske let, som en slags nikken. "Så lidt da"sagde hun muntert

Jennie fik taget sig sammen og idet Tanit havde sagt noget lagde hun armene hurtigt om hende og smilte. "Du er den sødeste person jeg nogensinde har mødt!"

Tanit grinte og gengældte hende kram "I lige måde da"sagde hun og smilte bag pandehåret

"Jeg mener at jeg aldrig har mødt en så sød som dig," sagde hun og krammede lidt mere.

Tanit grinte fortsat og havde sine arme slapt om hende. "Og jeg har aldrig mødt en der krammer mig lige når vi har mødtes"sagde hun muntert

Jennie lagde hovedet på skrå. "Gør det da noget at jeg krammer dig?" spurgte hun lidt flovt og gav slip fra krammet.

Tanit smitle venligt bag pandehåret "nej da"svarede hun med et muntert grin

Boris Gik ned imod søen han havde lige fået fri og ville tjekke om han kunne finde sin lotus blomst et sted da han nåede søens område lagde han mærke til to piger han gik derefter blidt hen imod dem han lagde mærke til tanit var der og løb derned han smilede til dem "hey" sagde han med et smil og kiggede på Tanit "Hey skat" sagde boris med et forførende blik

"Det var godt!" sagde hun og krammede hende en gang til.

Tanit gengældte grinene hendes kram og så derefter smilende, bag pandehåret, på Boris "Hej politimand"sagde hun smilende til ham "Vil du være med til at kramme?"spurgte hun muntert

Jennie kiggede på Boris med et smil. "Hej," sagde hun.

Boris smilede og Gik hen til dem han Krammede Dem Og kyssede Blidt Tanit på kinden han gik derefter lidt væk "hvad så skat hvad laver i?" Spurgte Hna med et smil til Tanit

Tanit smilte til Boris bag pandehåret. "Vi nåede ikke andet end at hilse på hinanden enden, Jennie her krammede mig da jeg sagde at hun havde en smuk stemme"svarede hun ham og gik hen til ham og lagde armene om ham.