Alene og sårede

S:Det hjemsøgte hus
T:22:00
V:stormvejr
O:monstre,væsner


Shurican stod uden for,hun var oppe i mod nogle væsner hun ikke havde set før.Hun var skadet men kæmpede alligevel videre,hun kunne mærke at de var mange også satte hun ild til jorden så de forsvandt.Hun satte sig i en mørkt hjørne og kunne mærke bloden fra hende,hun lyttede og der var stille og da hun sad stille i en 1 time for at hvilde sig hørte hun noget,hun rejste sig og gik rundt for at se hvor stemmen kom fra.

//hov glemte noget//

//hey hvis du glemmer og skrive noget i dit indlæg er der en knap hvor der står edit den kan du trykke på også kan du skrive det du glemte i det indlæg husk det til en anden gang okay//

//okey det skal jeg nok huske for efter tiden //

//godt//

// //

Shurican gik rundt og havde ikke stødt ind i noget eller noget,hun viste ikke om det bare var noget hun bildt sig ind eller om huset var hjemsøgt.Hun havde hørt folk snakke om at huset var hjemsøgt,hun følte med hånden mod væggen.

Hun satte sig ned igen for hun ved ikke hvor lyden kom fra

//ingen der vil byde ind//

Boris var som altid på jagt effter væsner han kunne slagte han gik lettetere rundt han sang blidt sin sang omkring kærelighed

shurican kunne hører nogen synge,men hvem var det.Hun lyttede for at hører hvor sangen kom fra.

Boris gik videre og sang videre

hun begyndte at synge med for at vide om vedkommen ville komme ind så hun kunne vide hvem der sang så'n en god sang.

Boris hørte stemmen trak blidt sin pistol og begyndte at gå hen imod stemmen Han sang dog fortsat videre helt normalt

hun sang med et blid stemme mens hun gik i rummet,hun ville vide hvem der sang og kunne hører nogen.

Han stoppede med at synge der efter sprang han frem foran hande imens han sigtede på hende "Goddag misforster" sagde han med et smil




//Ikke ondt ment//

hun vendte stille om i mod ham,hun kunne hører at det var en dreng og vendte hovedet på skrå"hvem er du"spurgte hun

"Jeg er din bøddel" sagde han og skød med pistolen tre skud fløj derefter imod den skabning

Men hun fik dte til at fløj forbi hende,hun med et smil på læben"er det alt hvad du har "sagde hun med et smil,hun er den der ikke ville gøre nogen fortræd medmindre de nogle onde mennesker,men hun kunne også finde på at angribe uskyldige folk"og hvad er en bøddel"hun havde ansigtet mod ham og havde et undre ansigsudtryk.

Boris lagde pistolen i skeden og sagde nogen få Ord og Hun begyndte at Flyve op i luften uden at kunne bevæge sig han kiggede på hende "Ja jeg kan andet" sagd ehan med et smil

"virkeligt"sagde hun overrasket"men hvem er du og hvad er en bøddel"for hun havde ikke hørt om bøddler hun havde hovedet på skrå og vendtede med at stille flere spørgsmål til han havde svaret på de to første.

"Ok en bøddel tager livet af folk og du en vadskabning så farvel" sagde han med et smil og sagde nogen andre ord som begynde at give hende en frygtelig smerte i hele kroppen

hun smillede for hun var ikke bange"men hvad hedder du egentlig og hvorfor kalder du mig for en vandskabning"spurgte hun så

OK fatter du ikke jeg angriber dig?" Spurgte han og kiggede på hende

"uha hvor er jeg dog bange"sagde hun for hun var altid den sværreste at fange hvor efter hun lod sig forsvinde bag vækkene med et grin.

Boris trak sit sværd og Kiggede rundt Han nævnte nogen ord Og hele rummet blev gennemlyst af en Grønstråle som søgte efter hende

Men hun var dygtig og tænkte på hvorfor han var så'n.