Ikke noget at lave.... //åbent//

Alec gik rundt i byen, men kunne finde på noget at lave. Hun sparkede til en sten. Den røg langt fra hende. Det gjorde hende mere irriteret end i forvejen var. Hun kiggede på de larmende forbi gående mennesker.
Måske skulle man dræbe en af dem -bare for at se hvad de andre ville gøre. Sikkert skrige helt sikkert.
Hun smilede falsk for sig selv. Nej, det var ikke noget hun skulle forsøge sig med. Ikke lige nu i hvert fald.
Hun tog til undergrundsbanen.

Der sad en masse forskellige mennesker dernede. Vidt forskellige.
Hun mærkede et væsen i nærheden, men lagde ikke noget i det. Hun kiggede bare rundt på de forskellige mennesker. Hun trak sin Ipod op af lommen og satte en Three Days Grace-sang på.

Jaster kom gående ned i undergrunden og kiggede sig omkring og viste ikke hvad han skulle lave han havde lyst til at ødelægge noget men han viste ikke rigtig hvad det skulle gå udover lige nu.
Han fik øje på en kvinde og gik hen til hende "hej hva laver du her"sagde han og kiggede på hende

Aiko vendte sig om, da en stemme snakkede.
Det viste sig at den snakkede til hende. Manden var på vej hen mod hende, og hun havde mest lyst til at løbe, men gjorde det ikke.
"Kigger mig omkring... Hvad med dig?" hun smilede ikke, men hvad kunne der var være gjaldt i det? Det gjorde han heller ikke.

Han kiggede på hende med sine dyt mørke lilla øjne "jeg kiggede på hvem og hvad der er her nede denne del af byen"sagde han og kiggede på hende det var en lidt dyb stemme.
Han kiggede på hende "mit navn er Jaster den forkommen herre over vida"sagde han og kiggede på hende med et stille koldt smil på sine læber

Aiko smilede ikke, men grinede indvendig. Hun lavede et ironisk buk "Til tjenste, herre Jaster".
Derefter lagde armene over kurs og kiggede på sortelveren. Måske var hun heldig, at få en forklaring. Kommende herre over Vida. Pfffh!

Han kiggede på hende "hvad er der"sagde han og kiggede på hende med et stille koldt smil på sine læber.
Han stod bare og kiggede på hende

Aiko kiggede på ham *Det ser ud somom jeg må bede pænt om den forklaring...*.
Hun smilede meget hurtigt og meget svagt. Falsk, men bare for at være højlig.
"Jeg synes det er meget irresant at én elver har tænkt sig at erobre en hel by. Det kan man kun med hjælp og kontanter.
Det lyder meget spændende og jeg kunne godt tænkte mig at vide noget mere om det." hun lagde hovedet på skrå og ventede.
Et eller andet sagde hende, at hun ikke skulle stole på denne mand under nogen om stændigheder.
Hun ville være beredt, hvis han angreb. Man kunne aldrig vide.

Han kiggede på hende "jeg bruger altså det man kalder magt"sagde han og kiggede på hende "råstyrke og sådan"sagde han og kiggede på hende "og ingen kommer til at stoppe mig i at gøre det"sagde han og kiggede på hende med et stille koldt smil på sine læber

Aiko var langt fra overbevidst. Og meget uimponeret.
Fra hendes synspunkt var han kun ude på at spille smart eller det lignede det.
Og så det er det skole smil, hvad betød det lige?
"Fint, så siger vi det. Skal jeg holde mig udenfor eller kan jeg lokke flre infomationer ud af dig?" hun var meget direkte. Hun hade at legen med ord.
Man skal sige, hvad mener det uden omsvøb.

Han kiggede på hende og fik ild frem på sine hænder "kan du se de mennesker der hvis du ikke er overbevist så kan du få det at se for dig selv hvad for en magt jeg indholder"sagde han og kiggede koldt på hende

Aiko, som stadig ikke troede ham, sagde bare "Hvis mig det. Men det var ikke hvad jeg spørgte om".
Aiko ville faktisk gerne se, hvad han kunne, men det måtte ikke være for tydeligt.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber som var koldt.
"okay du vil se hvad jeg kan"sagde han og kiggede bare koldt på hende og stak sin ene hånd frem mod en flok mennesker og noget sort ild kom frem for hans hånd og hans skød det mod menneskerne og de brændte op

Aiko så koldt til, da ofrene brændte op. "Ja....." hun stak sine hænderne i lommerne "Det var synd for dem" men hun så ikke ud til at mene.
Hun vidste det ikke, men hun havde mere respekt for denne jaster, end hun havde haft før.