kunne ikke sove.

S:Undergrunden
T:7:00
V:køligt,vådt og fuktigt efter regnvejret
O:ingen indtil videre

Shurican sad for sig selv i mørket og lyttede til små regndråber der drypte ned af siderne på nogle klippevægge.Hun havde ikke sovet for hun havde tanker om at de ville finde hende der og tage hende med tilbage på Hospitalet,hun havde stadigvæk skaderne efter hun var inde i skoven men hun havde sin slidte tøj på og den kjole hun fik af cecilie havde hun lagt til side sammen med det hun havde på da hun var indlagt på Hospitalet der lå i et hjørne.Hun rejste sig op og lyttede,hun ved ikke om de opgav at finde hende eller om de var på vej i under grunden. Hun kunne hører stemmer *det dem*tænkte hun og skjulte sig i mørket igen indtil de var gået forbi.

Cecillie kom om gående. hun havde gået en morgentur da hun vågnede tildilgt. og så havde hun ikke rigtig noget andet sted og gå hen. hun kikkede rundt og fandt så en rød blomst. den fik hende til og se meget blegere ud end hun var. sselvom hun næsten var helt hvid i forvejen.

Hun kunne hører dem tætter på og forholdt sig i skjul hvor de ikke kunne se hende.

hun trødte en i en vandpyt så det sprøjtede op ad hendes bare ben. hendes bare tær gik undefyldt på stenende.

Jennie løb hen mod undergrunden. Hun var blevet jaget væk fra en gammel legeplads, som var blevet lukket, men det vidste hun ikke. Dem der havde jaget hende væk, var igang med at bygge en ny legeplads. De jagede hende hele vejen gennem skoven og til undergrunden. Jennie var nu bare bange for at de skulle komme efter hende. Hun kunne jo ikke lige sige stop, til dem, for hun kunne ikke tale. Hendes baby blå øjne glimtede som diamanter og var så uskyldige, så uskyldige. Hendes lange lyseblå hår fløj let i vinden eftersom hun jo løb. Hun satte sig hen i et hjørne af undergrunden og gemte sig.

Cecillie så efter den unge pige der løb og løb så efter hende så vandet pjaskede. hun stilte sig på hug foran hende "er der noget galt" spurte hun den unge pige og kikkede på hende med store øjne. hun havde den ene hånd på maven hele tiden

Shurican hørte nogen*cecilie*tænkte hun og kunne ikke komme frem på grund af de læger og sygeplesker der ledte efter hende, og lyttede efter om hun snart kunne komme frem.Hun sad og tænkte på hvad hun skulle gøre så hun lavede en ørne skrig,men det gav dem der ledte efter hende deres opmærksom"hvad var det "spurgte den ene læge til de andre.Hun holdt sig i skjuld,hun fik så'n lyst til at angribe dem.

Jennie vidste ikke hvad hun skulle gøre. *Nej, ikke noget,* sagde hun i den pige der var kommet hen til, hendes hoved. Hun løg lidt, for der var jo noget galt, hvis man kunne sige det sådan. *Jeg kan ikke tale,* Hun så bedrøvet på pigen med de babyblå øjne. Hun gjorde som hun ville gøre hvis hun skulle sluge noget og så på den anden pige der sad lidt længere henne.

cecillie hørte et ørneskrig.hun kunne tydelig høre det var falsk da hun kunne tale med dyr. hun kikkede rundt omkring mens hun sad på hug ved den unge dame."hvad er der med dig? er der noget galt?" spurte hun pigen som ikke havde svaret hende. hun kikkede på hende og så hende bedrøvede andsigt og gav hende et medlidenhedsfuldt blik

hun kunne ikke komme væk så hun måtte gøre det på den hårde måde.Hun sendte en ild kulge afsted,de kiggede alle sammen op mod et hulle klippede"hun må være der "sagde en sygeplejske hviskende og de andre var enig.Hun sendte en klippe af sted mod dem,men ramte ikke.

cecillie kunne se der skete alt muligt så hun løb derover og blev snittet af klippen. hun fik et stort så og blodet løb den af hendes ben "shurican hvor er du?" hviskede hun ud i luften da hun havde regnet ud af hvem det var. hun havd jo rådet hende til og tage til lægen.så lægerne ledte sikkert efter hende

Jennie rejste sig og gik hen mod lægerne. Hun fik en masse vand op fra hånden og smed det på dem. De blev ikke våde, men landte blot på vandet, og og blev kørt lidt længere væk fra den anden pige. Hun sendte dem væk, op i luften opg kastede dem i retning af hospitalet.
Hvis de kom igen, skulle de nok få det endu værre. Hun gik hen mod pigen(shuri?)

Hun gav endnu et angreb med ild og prøvede at jage dem væk,hun begyndte at brøl som en tiger og ville løbe væk fra dem.Hun holdt sig i skyggerne og blev ved med at angribe dem for at få dem væk.

Cecillie tog sin kniv op som hun havde i et lårbælte under sin kjole. hun stilte sig på hug og var klar til og andgribe for og beskytte shurican.hun kikkede ned på sit ben hvor det blødte ned af hendes hvide hud. men hun kunne ikke gøre noget ved det ligenu.hun kunne jo gå glip af det hele

Jennie gik hen mod de to andre(jer) da hun havde sendt lægerne væk. Hun smilte skævt og så på dem. *Jeg ville bare hjælpe* sagde hun usyldigt i begge deres hoveder så kun dem kunne høre det. Hun havde valgt at bruge tankeoverførsel, fpr tegnesprog var nok for svært at forstå. Jenneige smilte igen. De babyblå øjne glimtede stadig.

cecillie kunne høre noget underligt inde i sit hovede.men tænkte af det bare var 'syner'. Hun lagde kniven i lårbæltet igen og lagde den ene hånd på sit sår og healede det.hun kikkede op på dem "shurican.hvad har du rodet dig ud i?"

Shurican søgte lidt længer ind for at komme væk fra dem,men de fulgte efter hende så hun angreb dem igen for at få dem væk.Hun kom frem menlod sig ikke fanges af dem,hun brugte alle sine element evner mod dem,men de ville ikke gå deres vej.

//De er væk!^^//

Jennie løb over mod dem. Hun rev ned i deres skuldre og hendes mund bevægede sig helt vildt og tosset. Hun skulle vise dem at hun ikke kunne tale og håbede rigtig meget at de forstod det. Skæret fra hendes øjne kunne ses i mørket. Det så, så uskyldigt ud.

Cecillie kiggede bare på dem begge som om de var gale "hvad er der galt med jer?bliver i forfuldt af læger eller sådan noget?"

"jeg stoler ikke på dem"sagde hun stille*jeg kan godt hører dig og I havde ikke behøvet at blande jer*hun vendte ansigtet mod pigen og tilbage igen"og hvad laver du her Cecilie"hun var nysgerrigt over hvad Cecilie lavede her

//beklager men når der kommer en udbudne gæst så er det lidt svært for glemte helt at skrive navn,men pyt//

"morgentur" sagd cecillie muntert og smilte til hende

//hvem er en udbuden gæst?

Jennie råbte i Cecillies hoved: *Jeg kan ikke tale!* Hun så på dem begge og faldt på numsen ned og sidde på den kolde jord. En lille tåre gled ned fra hendes end øje. Det var som om at når tåren ramte Jennies hånd, blev den til en diamant. En fast diamandt der holdte. Det blev det også for, så snart den ramte jorden, sagde det 'kliing'.

cecillie skreg og rejste sig op og kikkede på den blå pige "undskyld" sagde hun forskrækket

Hun vendte ansigtet mod dem"hun kan ikke tale"sagde hun og vendte ansigtet mod pigen.

//ikke for at være ondt,men dig.Jeg viste godt jeg havde glemt at skrive navn og det er okey hvis du er med men det som om jeg ikke når at få svaret som om det er jer to //

//I Tak skal I Have kan ikkke følge med//