Mørket har sænket sig om mig//Åbent//

T:23.46
S:skoven
O:træer og det der ellers findes i en skov
V:Mørkt, koldt.
P:kig billede


Mørket havde sænket sig over skoven, alt var tys og roligt, ikk en vind rørte sig. Ud af mørket kom en ung kvinde gående, hendes fødder så ud til at svæve over jorden, så elegante var hendes skridt. Månes lig blege lys trængte gennem træernes bladede og fik alt til at blive underligt blegt. Den unge kvindes navn var Haley Darkson. Hun havde en hvid kjole på der sad stramt om hendes lange slanke velformede krop. Den gik helt ned til jorden, og dens ærmer gik et stykke ud over hendes hænder. En svag trist nynnen lød fra hendes mund, der kun var åbnet en lille smule. Bunden af den hvide kjole svævede lige over jorden, som en hvid sky. Det lange mørkebrune bøljende hår svævede rundt om hendes skuldre.

//Bider ikk//

Ryoko var inde i skoven for at se hvad der forgik der inde skoven han havde ikke været i byen så længe og havde ikke fundet ud af hvad der forgik i byen men det kunne vente nu skulle han finde sig et sted hvor han kunne bo så han var i gang med at lave sig en hytte ud i skoven og uhyggeligt nok det han brugte til at hugge brænde med var hans sværd og til at bygge hytten med var træ søm og en træhammer som han selv havde lavet med sin kniv så hele hans hytte var af træ.

Haley gik med korte og langsomme skridt. Hendes bevægelser var underlige langsomme og samtidigt elegante og smidige. Hendes mørke øjne gled langsomt over de mørke buske og træer.
Haley nynnede stadig den svage triste milodi, det svævede som en stille vind og bredte sig om hende. Hun fortsatte målløst rundt i skoven.

Han kiggede rundt og syns han kunne høre nogen der var i skoven og gik ud i skoven for at se hvad der forgik der og fik øje på en der gik rundt "hej"sagde han og kiggede på dette væsen der gik rundt det så ud til at være en kvinde.
Han kiggede på hende med et smil på sine læber og hoppede på at hun var et venlig sindet væsen

Haley vente sig igen underligt langsomt mod personen der hilste. Hun lagde hovedet en smule på skrå og den triste nynnen dødede stille hen. Hun så ind i hans øjne, som om hun kunne se lige i gennem ham og se ale hans hemmeligheder, alle hans tanker, alt. Hun rettede hovedet op og holdt stadig hans blik. Hun var hverken fjendtlig eller venlig. Hun var ingen ting. "Hej"sagde hun med en lys stemme, som lød som fortryllende sirene sang.

Han kiggede på hende og gik hen til hende "hvad laver du her ude i skoven og hvem er du"sagde han og kiggede på hende "jeg hedder Ryoko"sagde han og smilte stille og roligt på sine læber og rakte sin hånd frem for at være venlig mod hende han ville ikke gøre hende noget

Haley så på hans hånd og trådte derefter frem mod ham, samtidigt med at hun løftede sin egen og tog hans. luftstrømmen der snorede sig om hende bredte sig til hans hånd og derefter hans krop.
Men hun slap hans hånd hurtigt igen, luften vendte tilbage til hende. "Mit navn er Haley"præsenterede hun sig selv med sin sirene sangs stemme, men viste ikke videre nogen følelser.

Han kiggede på hende og mærkede godt vinden men tog sig ikke af det "hyggeligt at møde dig Haley"sagde han venligt og kiggede på hende med et smil *hvad er hun for en dims*tænkte han og kiggede på hende.
Han stod og kiggede på hende lige ind i øjne

Haley nikkede svagt "I lige måde"sagde hun som en sirene. Hun bevægede svagt sine fingre og noget luft snorede sig rundt om hendes fingre.
Som altid viste hun ingen føleleser over for fremmede, hendes stemme var også uden følelser, helt neutral. Hun gengældte bare hans blik med sine mørkebrune, sorte øjne.
Luften der snorede sig om hendes fingre flyttede sig til hendes håndled og dannede et levende armbånd af luft.