Katten - Aimi

dato:irl
Årstid:efterår
Dag:irl
Vejr:vindstille og skyfrit
Sted: i en gyde med ét lampelys
Tid:aften
Omgivelser:mørke vægge, en lampe der lyser fra oven, og biler der suser forbi

Chiro havde transformeret sig til en lille sort kat med hendes normale gule øjne og lang fin hale, lige siden månen stod højt på himlen havde hun været i katte form. *kom så Chiro du kan godt gå langsom og fint hen af denne her gyde uden at folk lægger mærke til dig* hun listede forbi forskellige folk der kyssede op væggene og folk der varmede sig ved brandende oietønder. *kom så Chiro* hun tænkte meget når hun var alene, og nu gældte det bare om ikke at blive slået ihjel på vejen gennem denne her gyde.

Aimi havde valgt at gå væk fra banegården for at se noget mere af verden, så hun gik stille og bange for hvad der kunne ske væk fra banegården og hen til den første vej væk, som var en lille mørk gyde * Der ser så mørkt ud og der er så mange uhyggelige folk* tænkte hun skræmt, men valgte at gå ind gennem gyden. hun gik så meget som muligt inde i skyggen for ikke at blive set.

Chiro stoppede op ved enden af gyden, hun gik lidt tilbage for at være sikker på at ingen kunne se hende, hun stod i lyset, det kraftige og skarpe lys der oplyste enden af gyden i stilhed. Hun transformerede sig nu om til sit normale menneske jeg, hun havde stadig sine normale gule øjne, hun stod lidt i tavshed for at vende sig til at hun gik på 2 ben nu. Hun kiggede på sin venstre arm, hun havde fået et kødsår mens hun var kat, det blødede kraftigt og det gjorde gevaldig meget ondt, "aargh" hviskede hun mens hun prøvede på ikke og skrige.

Aimi havde nu fået listet sig ubemærket ind til midten af gyden, men da hun var kommet dertil gik det galt, or nogle af alle de folk der stod ved olietønder i lyset så hende. "hey se den lille tøs derhenne" hørte hun en dyb stemme sige, så hun regnede med det var en mand, og han talte om hende. Hun gemte sig lidt mere for at høre om der ville ske noget "Ahh hende, skal vi ikke have fat i hende" sagde en anden stemme som kom fra en anden, da Aimi hørte det skyndte hun sig at sætte i løb, men det gik ikke så godt for hun hørte en løbe bag sig. Så tog noget fat i hendes ben og hun faldt. "nej lad mig være" hulkede hun.

Chiro hørte højt og tydeligt stemmerne og pigens råb om at de skulle lade hende være. Hun skyndte sig og rive et langt stykke stof af sit ene bukseben, og bandt så det rundt om det dybe kødsår. "Lad hende være!" råbte hun, så det gav genlyd i gyden. "Tag hende!! Hun ser ud til og være god nok!! HAHAHAHAHHAA!!!" sagde en af mændene. Han løb hen mod Chiro , resten af personerne fra den brandende olietønde fulgte automatisk med ham. "hehehe" hun smilede og stod der bare, ventede på at blive angrebet, *de hved ikke bedre* hendes øjenfarve skiftede til morder humør rød.

Aimi hørte pige stemmen råbe, at de skulle gå væk fra hende, men det virkede ikke til at hjælpe for den pige der havde råbt det blev nu også løbet efter af de store mænd fra olietønden. Amie blev mere og mere sur og bange, til sidst kunne hun ikke holde det tilbage, det kom bare ud og der slog lyn ned i folk og dem der løb mistede mere og mere energi.*åhh nej ikke igen hvorfor?!*tænkte hun forfærdet over sig selv, da hun opdagede hvad hun havde gjort, hun prøvede straks at stoppe, men det kostede hende så meget energi at hun besvimede.

Chiro så lynene der slog ned i folk, og pigen der besvimede, mændene havde nu mistet noget energi men de kunne stadig stå på benene og angribe. Hun vente blikket fra pigen og så så på de mænd der var ved at angribe hende, *nu!* tænkte hun og transformerede om til en flot sort ulv. Mændene fik et kæmpe chok, de prøvede stadig og angribe hende for de hviste at hun sikkert var meget værd på det sorte market. Hun løb mod den forste mand og bed hans ben af, flere pulsåre pumpede blod ud af hans smadrede ben, resten prøvede og løbe væk men hun løb efter dem og bed 2 i nakken, 1 i hovedskalden så hans hoved blev knust, og resten bed hun benene af på. De fleste var døde og nogle af dem lå stadig levende og led. Hnu transformerede sig om om til sig selv igen og gik så hen imod den besvimede pige, "Kælling!!!" råbte en af de mænd der var blevet bidt i benet, "skal jeg bide dig igen?" spurte hun ham i et følelsesløs tonefald, hendes ansigt var helt roligt og koldt. "nej!!" råbte han på en 'jeg-er-lige-ved-at-græde-måde'.

Aimi kunne høre larmen og alt hvad der skete om sig, men hun kunne hverken røre sig eller tale, hun kunne mærke en tung kraftig krop ligge oven på hendes mave, hun kunne også mærke at den person led meget lige nu, men hun kunne ikke se hvad der skete og hvem det var der var skyld i den råben og skrigen. Samtidig med hun lå og hørte alle lydene kom den drøm der altid var der igen. To små babyer sad og legede med en lille sort bamse der kunne minde om en vodoo dukke, så skiftede det til de sad og slåssede for sjov, så kom deres forældre og rev dem fra hinanden... Og så sluttede det og startede forfra.

Chiro gik over til den besvimede pige, hun så stille, og fredfyldt ud, hun smed den lidende mand smed den lidende mand op og ind i en af væggene, og tog så pigen op på ryggen. Hendes arme hang ned langs hendes skuldre.*Jeg tror jeg tar hende med hjem, det er vist bedst* hun gik hen over de døde og lidende mennesker, nogle af dem trådte hun på med vilje, de skreg og skreg, men Chiro inurerede(stave?) dem bare og gik videre.

Aimi mærkede den tunge krop, forsvinde fra hendes, hun mærkede også en der ligeså forsigtigt løfte hende op på ryggen, men Aimi kunne stadig ikke røre sig, end ikke hvor meget hun anstrengte sig. Hun hørte skrigene og råbende fra alle de folk der måtte ligge og lide, men det eneste hun koncentrerede sig om var at vågne.
*Gad vide hvor jeg bliver ført hen* tænkte hun nysgerrigt og lidt bange. Aimi kunne mærke de små lette skridt som var de slet ikke påvirket af vægten, hun mærkede noget blødt hår mod sin kind, og noget koldt mod sin hånd, hun ikke kunne sætte et billede på hvad var.

Chiro havde nu gået et stykke tid, og var nu nået til en lille vandret stribe af huse, hun boede i det sidste til højre, hun begyndte og gå hen langs den vandrette stribe huse og efter to uendelige minutter stod hun foran sin ejen dør. *hjem kære hjem* hun smilede lidt, og gik så ind af den sorte trædør. Hun lagge den besvimmede pige på sin ejen enmands seng, og gik så ud for at sætte sin jakke og sko af i angtréen(stave?).

Aimi havde nu været væk i noget der føltes som 1 time, da hun vågnedem så hun op i et fremmed loft "Hvor er jeg?" spurgte hun nervøst og ange ud i det tomme rum, uden at forvente noget svar. Aimi var bange for hvem der havde ført hende herhen, og hvorfor personen havde ført hende herhen, det eneste hun kunne huske var alle skrigene og kampen i gyden. Men det var kun en meget lille svag erindring hun havde, måske kunne det være hun hørte lyde,

"hjemme hos mig" sagde Chiro tilbage til hende fra angtréen, hun gik tilbage til hende, og gav et lille venligt smil fra sig. "Du besvimmede mit under det hele også tog jeg dig med hjem for en sikkerheds skyld" hun satte sig på en stol vedsiden af sengen. Chiro tog det revede tøjstykke væk fra det blødende kødsår, hun skar tænder da hun begyndte og tage det af, men hun prøvede ikke at vide formeget smerte.

Aimi, huskede nu med et pigens stemme, det var den stemme der havde råbt til mændene at de skulle gå væk fra hende, "tak" sagde hun hæst og gav et lille usikkert smil fra sig. Da Áimi så hen på pigen og lidt efter lagde hun mærke til den store blødene flænge der var på hendes arm. "Hvad er der sket" spurgte hun forfærdet, mens hun hentydede til såret. Aimi håpede ikke det var et alt for personligt spørgsmål, men hun kunne ikke lade være, for såret så, så slemt ud.

"hmm hmm" små fnisede hun til den forvirrede pige, "der er bare mig der er alt for meget på de vilde våger når jeg er kat" hun gav et kærligt smil til hende, for at lade som om at det ikke betød noget. "jeg går lige ud og renser det" sagde hun venligt til hende og smuttede igennem en dør til højre.

*En kat?* Aimi var helt forvirret, hvordan kunne den pige være en kat? Da pigen var gået ud ad døren, satte Aimi sig forsigtigt op, hun kikkede rundt i værelset,det var ikke et stort værelse, men meget hyggeligt. Aimi rejste sig nu op for at se nærmere på tingene, mens pigen var væk. Der var en reol henne i det ene hjørne af værelset, hvor der stod en masse ting på, men det var en lille figur af en sort kat, Aimi lagde mærke til. Hun listede stille derhen for at kigge nærmere på den, og da hun kom derhen tog hun den op i hånden.

Chiro kunne tydligt høre pigen rejse sig fra sengen, hun gav et lille smil fra sig og tændte så for vasken, hun tog en lille klud under og tog så kluden op på såret. Det så meget slemt ud når blodet var væk, man kunne se et snit af hendes skulderknogle og masser af sener var revet over, det blødte stadig kraftigt, så hun tog en rulle forbinding frem og tog den på. Da hun havde slukket for vasken gik hun stille hen til pigen der stod og kiggede på hendes katte figur. Da hun havde sat figuren tilbage spurte hun: "hvad vil du ha og spise?".

Aimi kiggede forskrækket på pigen, hun havde slet ikke set hende komme. "Undskyld, det var ikke min mening at pille ved dine ting, jeg forstår godt hvis du vil have at jeg skal gå, du må altså virkelig undskylde" skyndte Aimi sig at sige inden hun overhovedet nåede at reagerer på det andet pigen havde sagt. "Hvad?" måbede hun halvt da hun endelig havde opfanget dedel med aftensmad.

"Det gør skam ikke noget at du rører ved mine ting..." sagde hun til hende med et smil og lukkede øjnene samtidigt, hun åbnede øjnene igen og de havde skiftet øjenfarve fra normal gul til glad lyserød, "... og jeg spurte om hvad du gerne gad og have til aftensmad" hun smilede stadig til hende.

"aftensmad, jeg vil gerne have det jeg kan få" sagde hun nu med en meget munter og glad mine, denne pige var jo, en helt vild flink pige, hun var slet ikke blevet sur over at imi pillede ved tingene. Aimi begyndte at kunne lide pigen, for hendes form for tålmodighed over for Aimi. "hvad hedder du egentlig?" spurgte Aimi med en glad men også usikker stemme, fordi, hun altid var nervøs for at gøre eller sige noget forkert.

"du kan få lasange" hun smilede stadig og nusede så pigen på hovedet. "jeg hedder Chiroptera men kald mig bare Chiro" hun begyndte og blive glad for pigen tilstedeværelse, også var hun jo lidt lavere end hende selv, hun så ud til og være på nogenlunde hendes ejen kropsalder, men det føltes stadig som om hun var 3 år ældre end hende.

Aimi kunne godt lide da pigen Chiro nussede hende i håret, pigen lignte en på hendes egen alder, men var en del højere og virkede derfor, lidt som en storesøster for hende. "Lasange det lyder godt" sagde Aimi med den munter stemme og sendte Chiro et stort smil. "Du har et meget pænt navn, og er så pæn" sagde hun så det lød som en helt lille pige, der talte til en prinsesse.

"så for du lasange" hun smilede let til hende med hovedet på skrå, "og mange tak for de pæne ord" hun gik hen i køkkenet og begyndte og tage en færdiglavet lasangeret ud af frysseren og ind i ovnen. "hvad hedder du foresten?" spurte hun hende mens hun stod ude i køkkenet og tog tallerkener og bestik frem.

"det var så lidt" svarede hun genert, og betragtede hende ornde lasagnen, "Jeg hedder Aimi" svarede hun roligt. Aimi lagde hovedet på skrå, og studerede nøje, hver en bevægelse Chiro fortog sig ,hun ville godt se alt hvad er forgik. Efter et par minutter lød der et "Dinng" og det gav et lille sæt i Aimi så hun hurtigt lettede fra jorden i forskrækkelse, og den så pludselige lyd hun ikke helt kunne sige hvor kom fra.

"okay det er da et fint navn" hun smilede der ude i køkkenet for sig selv, man kunne tydligt se hende smile mens hun tog lasangen ud af ovnen. "så er der mad" sagde hun i et venligt tonefald, og satte det på bordet. Hendes sår gjorde stadig meget ondt, man kunne se hende skære tænder de fleste gange når hun skulle bruge armen, men hun prøvede og skjule det.