Katten - Aimi

"tak"sagde hun stille og genert. Aimi gik stille hen til bordet og satte sig ned på stolen overfor chiro. Aimi tog forsigtig en bid af made ind i munden, men spyttede den hurtigt ud da den var så varm at den brændte hende *bare hun nu ikke så det* tænkte nervøst over det

"hmmh hmmm" fnisede Chiro i et venligt tonfald og stillede sig ved siden af Aimi, hun buggede sig, "pust lidt på det og tag det så ind i munden, det er jo lidt varm" smilede hun og rejste sig så op igen og satte sig ved sin egen plads.

" Ja, he det vidste jeg godt glemte det bare." løj hun med en meget flov mine. Aimi var meget irriteret over at hun ikke havde tænkt over at puste på maden, hvorfor havde hun dog ikke bare gjort det. Aimi prøvede så igen, men denne gang huskede hun at puste på det, så hun ikkke brændte sig igen. Da hun havde tygget lidt på det fik hun den vidunderlige smag i munden, så hun måtte bare have mere. Denne gang tog Aimi en ordentlig stor mundfuld ind i munden efter at have pustet på den. "Det smager vidunderligt, hvad var det nu det hed?" sagde hun med munden fuld af mad, så det kunne være ret svært at forstå.

"det hedder lasagne, og jeg kan da se at du kan lide det" sagde hun mens hun lage sit hoved lidt på skrå med et venligt smil og lukkede glade øjne. Hun begyndte nu ige så stille og spise maden selv.

Aimi så lidt på pigen igen, men spiste så vidre. Hun begyndte efter et stykke tid at føle sig mere og mere træt, men havde ikke den mindste anelse om hvorfor. Efter hun havde spist op sad Aimi nu bare og døsede hen, så kom der et kæmpe gab og så lidt efter gabet faldt hun bare sådan i søvn ind over bordet, med hovedet ned i tallerkenen.

Chiro smilede bare da hun døsede hen og faldt i søvn med det samme, hun var allerede færdig med sin aftensmad og rejste sig så roligt op fra sin stol. Hun gik over til hende, og tog hende så i armene, hun var faktisk ret let, hun gik hen til sengen, tog dynen til side, lagde hende ligeså stille på sengen og lagde så dynen hen over hende. Hun så fredfyldt ud i det lukkede ansigt, *så må jeg vist sove på sofaen inat* tænkte hun mens hun små smilede til hende og gik så ud for og tage tallerknerne i opvaskeren.