Well.. It's just a night? [Bestan..:D]

Sted:: bosque Vida-skoven
Tid:: Ved en middagstid, hvor at solen har trådt bag de let brunede skyer.
Omgivelser:: Træer, og ellers bare middags dyrene.
Vejr:: Et lidt dryppende vejr, men ellers er det et fantastisk vejr.
Påklædning:: En blå og hvid kjole, som går hende til lige over lårene. Samt en varm 'ting', som hun har uden over. Hendes sko, er et par hvide små balletsko af en art.

Dryp her, dryp der, dryp alle vegne. Ja sandt nok, regnede det meget. På søens overflade kunne de små ringe ses. De blev større og smeltede sammen med de andre ringe. En plask lød der henne ved søens bred. En pige hoppede i vandpytter, men mærkelig nok sprøjtede det ikke. Hun svingede med hendes hvide bue og lavede vand stråler som var formet som ringe. På en måde som sæbe bobler. Hun stoppede med at hoppe og så på de små ringe hun havde lavet. Der var nok ti, hun var ikke våd. Endnu mærkelig, hun var tør. Men det eneste der var vådt var hendes hår og hendes bare hud. Hendes næsten blå hår, hang i et flot fald ned af hendes skuldre. Samt at hendes let spidse øre, gik lidt ud fra hendes hår, der dækkede det meste af hendes hoved. Hendes pandehår, gik til lige over hendes øjne. Men det irriterede hende ikke, ikke rigtigt faktisk. Hun var klædt i en hvid og blå kjole, som ikke gik så langt ned af hende. Men for at hun ikke kom til at fryse alt for meget, havde hun en ting uden over hendes kjole. Hun havde hendes pile, over brystet i en grøn/blå aflang kasse.

en mand på ca de 20 gik imellem skoven. Han havde sin kråde i aflang skede(og nej ikke den slags skede som piger har). Han kom tættere på hende men ikke så tæt at man kunne se hvem det var og hvad det var. Men for en sikerheds skyld endrede han sin aura til en engle aura og kom tættere på personen. Han havde et ar ned langs han højre kind fra en animagus der andgrab ham.

Clary smilede let, og grinede svagt af morsomhed. Hun svang hendes bue rundt, og drejede på samme tid selv rundt. Så hendes blå hår målte sig i solen, og hendes ekstra ordinære tøjdel hun havde uden om hendes kjole. Den fløj en smule op, så man kunne se hendes let brune lår. Hendes blå øjne lyste af glæde i solens stråler, hun var ikke andet når hun var i naturen. Ganske enkelt, kunne hun ikke være andet end det. Og så hørte hun noget, og som ren refleks. Tog hun sig til brystet, og fik fat i en enkelt pil. Og efter mindre et sekund, havde hun en pil på hendes bue. Den ville ikke komme til at gøre denne person ondt, men den ville hjælpe Clary til at beskytte sig. Men så da hun så hvad og hvem det var, sank hun sin bue. Enge auraen, den var så smuk og fredlig? Hun rødmede, og så ned i jorden "Undskyld.. Det var ikke min mening.. At..!"

Han hev hurtigt sin kråde frem og holdte den frem i luften. "jeg er her ikke for at skade nogle"sagde han med ro i stemmen og smukhed som en engel men var rigtigt en dusørjæger. Men en rar en vis altså ikke han var på job. Han sank sin kårde da han så hvad det var og smielde blot "heysa"sagde han igenmed sin smukke stemme.

Hun smilede, og gik væk fra vandpytten. Der var ikke rigtig nogen grund til at stå der, for hvorfor stå i en vandpyt når man kunne stå oppe ved ham. Hun gik som sagt op af vandpytten, og lidt længere hen imod ham. Da hun kom tæt nok på, smilede hun sit søde smil og nikkede en enkelt gang. "Hey.." Hun lagde stille hendes hoved på skrå, og kiggede ind i hans øjne. De var smukke, og.. Fortryllende? Hun kunne ikke bedømme hvad han var, en engel? Men.. Var det synet der bedrog hende? Hun kunne ikke finde ud af det, det var så mærkeligt det hele. Hendes egne krystalblå øjne, lyste stadig af glæde.

"mit navn er bestan"sagde han stille og kiggede direkte ind i hendes øjne "hva hedder du"spurgte han og rekte en hånd frem. Hans aura begyndte hurtigt at skifte til hans normale menneske aura. Hans lysebrune øjne gik direkte ind i hendes øjne.

Hun så ind i de smukke øjne, og smilede bare. Hun vidste ikke rigtigt hvad hun ellers skulle gøre, end bare smile hendes søde smil. Hun så ung ud, men havde en masse erfaring fra hendes liv. Hun var trods alt, et eller andet med de hundrede. "Bestan.." Hun smagte på hans navn, og vurderede hvad hans navn nu skulle betyde. Hun kunne godt være lidt mærkelig på det område, hun mente at navne sagde meget om ens person. Hun rakte også selv hendes hånd ud til ham, og smilede igen bare støre. "Jeg hedder Clary.. Clary Clare.."

Han tog imod hånden og kiggede stille ind i hendes øjne. Han rettede lidt på sin cap og smilede så stadig til hende. Han vidste ikke hva han skulle sige nu han var helt væk i hende. Han glattede stille sin t-shert(staves) ud af ren forelskelse.

Hun slap stille hans hånd og nikkede en enkelt gang, hun følte sig ikke så pinlig berørt nu da han også selv var sådan nervøs i det. Hun syntes at det var sødt, at han var så genert. Og så især over for hende, hun så ned af sig selv og så over på ham bagefter. Det kunne være fordi at hun faktisk ikke havde ret meget tøj på, sådan rent fysisk set? "Øhm.. Det er et dejligt vejr, vis man ser bort fra regnen..!" Prøvede hun, samt at hun smilede hendes søde smil.

Han smidte bare til hende og han rømmede sig en andelse og sagde så "øhm æh ja øhm"Da han intet havde at sige da han bare kiggede ind i hendes øjne som var han fanget. "Du er øhm"sagde han med en lille pause"smuk"sagde han så og prøvede at komme igennem til hende.

Hun så smigret op på ham, og grinede lidt. Han var lidt for overumblende måske, men hvem var ikke det? Hun lagde sit hoved på skrå, og så sødt på ham. "Tak Bastian..!" Takkede hun med hendes englestemme, og så sig rundt i naturen. Hun havde næsten lyst til at flyve, bare at hun kunne.. Hun drejede let rundt, så hendes kjole lavede en bariere rundt om hendes krop. "Her er flot.. Ikke.?" Hun så hen på ham, standsede let, men hendes hår fløj videre. "En perfekt dag, til at lære nye mennesker at kende..!"

ja ikke"sagde han og gik lidt frem mod hende "Kan du fortælle lidt om dig selv"spurte han stille og lod stille sin hånd køre ned langs hendes side og smilede stille til hende. Han mærkede handes ryg og lod sine hænder undersøge hendes krop.

Hun smilede smigret igen, og åbnede blidt munden. Hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige, eller hvor at hun skulle begynde for den sags skyld. "Øhm... Jeg elsker naturen.. Den er.." Og så begyndte han at røre hende, hun vidste virkelig ikke hvad hun skulle gøre. Hun var ikke vandt til, at folk og så en da en dreng. Skulle hun trække sig tilbage? Men så længe at det bare var hendes ryg, så kunne hun vel godt klare det? "..Den betyder meget for mig, det har den altid gjort." Og så trak hun sig tilbage, hun kunne ikke lide at han bare begyndte at 'undersøge' hendes krop. De kendte jo ikke engang hinanden, i hvert fald ikke ordentligt.

"Åh undskyld."Sagde han stille og satte stille hænderne tilbage i lommerne og kiggede ned i jorden og bare tænkte på hende, Han kunne slet ikke tænke på andet en hende lige nu. "Kan du fortsætte sagde han og tådte lidt tilbage da han helst ikke ville gøre det igen

Hun så ned i jorden, lidt flov. Hun syntes faktisk at det var lidt synd for ham, han havde jo ikke gjort det med vilje? Hun sukkede en enkelt gang, og lagde hovedet tilbage. "Jeg hedder som sagt Clary Clare.. Jeg er Rios.. Du ved, elver ikke..?" Hun så lidt op på ham, og håbede ikke at hun havde fornærmet ham eller noget andet. "Jeg elsker skoven, fordi at jeg er opvokset med den.. Jeg har en bror, og selvfølgelig en mor og far." Hun så lidt ned, for nu kom hun til det hun var lidt pinlig berørt om. For denne dreng, han var nok ikke den ældste hun havde mødt. Han så godt nok ældre ud end hende, men var langt fra lige så gammel som hende. "Og.. Jeg er ikke hel ung.."

"okay. Var det det hele?"spurgte han og stadig en smule flovhed i stemmen. Han kiggede bare stille på hende som en dreng der havde gjordt noget forkert. Han kiggede hende ind i øjnene og ventede på et svar.

Hun så ned, og rystede let på hovedet. Hun følte sig lidt som en kunde i en butik, hvor at han var denne kasse dame. Men i dette tilfælde, højest sandsyndelig en kasse mand? Hun bed sig i læben, men stoppede så igen. Hun så op på Bestan og smilede hendes søde smil igen, hun følte sig ikke rigtig hversat og sådan. Men hun overlevede, det gjorde hun jo altid. "Øhm.. Åbenbart." Hun nikkede, og følte at deres gode kemi der engang havde været så småt var ved at falme. Det var en synd, for dette var en af de første personer hun havde mødt. "Hvad så med dig Bestan..?" Spurgte hun nysgerrigt, med glimtende blå øjne.

"jeg er så en dusørjæger der kun går efter mørke væner. Jeg bor i et lille hus her ude i skoven men nogle gange er jeg på discoen men til hverdag går jeg herude og skaffer føde"sagde han og smilede stille til hende "og mine forældre er døde og forladte et minde om det"sagde han og vidste så sin kind som havde tre ar ned langs kinden. Han smilede stille og var nu oppe igen og hans stemme var ikke fyldt med flovhed"og du må undskylde vis jeg snakker som en anden butiksaccistent da jeg jo også får penge får at dræbe andre væsner så jeg skal jo gerne lokke penge ud af det"sagde han stille og smilede

Hun lyttede interaseret på ham, det lød ikke helt dårligt det han sagde. Men han skaffede føde til hverdag? Det lød lidt.. Morderisk i hendes øre, men hun rystede bare på hovedet og prøvede ikke at tage sig af det. Hun nikkede smilende, men hendes smil blegnede lidt da han snakkede om hans forældre. Det burde ikke være sådan, at ens forældre døde i sådan en lav alder. Hun nikkede en enkelt gang, samt bed sig i læben. Hun så på hans kind, lagde hovedet stille på skrå. "Det må have været forfærdeligt..!"

"tja" sagde han og kiggede på hende "vi havde besøg af en varulv da jeg var spæd og da fik jeg aret af en risse fra klørene"sagde han og smilede stille til hende. Han vidste ikke rigtitg hvad han nu skulle sige og ventede kun på at hun sagde et eller andet som han kunne svare på.

Hun havde en træng til at røre hans kind, men tog sig i det i håb om at han ikke havde set det. Men man kunne med lethed se på hende hvad hun ville, bare røre hans kind.. Hun kunne ikke få sig selv til det, for hun havde ikke engang taget imod hans berøringer. Hun sukkede en gang, og så ned i jorden. "Det bliver være og være med dig Bestan.." Hans liv for meget dramatisk, ikke som hendes. "Det må havde været hårdt for sjælen?"

"Ja lidt"sagde han og tog hendes hånd og førte den op til hans kind da han kunne se på hende hun havde lysten til det. Han smilede sødt og blinkede en smule "nå men hvad laver en smuk pige som dig ude nu"spurgte han stille

Hun gik lidt nærmere og lod hendes lyst tage over, selvom at hun faktisk ikke havde helt vildt lyst til at lade den tage over. Hun kunne mærke at hendes åndedræt blev hurtigere, hun vidste ikke hvorfor. Det var bare så ukendt at stå her, i denne situation. Hun vidste ærlig talt ikke hvad hun skulle sige eller gøre, så hun åndede lettet ud da han selv sagde noget. "Jeg.. Jeg bor her.. " Sagde hun med en let nervøs stemme, imens at hun så ham fordybet i øjnene. "Jeg elsker skoven, det er den der får mig til at leve.. Som jeg nu gør.." Hun snakkede bare, men hvorfor?

Han smilede stille og kørte stille sin hånd lngs hendes kind nede fra og op og fjernede den så. "Du er den der får mig til at leve lige nu"sagde han sødt og blinkede engang til og trak lidt i sin trøje fordig han også var nærvøs da han ikke havde prøvet denne følelse før men aligevel kunne han lide det.

Hun mærkede at hun blev varm i kinderne, det kunne umuligt være.. Hun kunne ikke have disse følelser for en, som hun knap nok kendte. Hun kunne ikke være sådan, over lige præcis denne dreng. Hun så sukkende ned i jorden da han flyttede sin hånd, hun vidste ærlig talt ikke om det var rart eller om det var som om at hun mistede noget inden i hende. Hun så stille op på ham, da hans mund formede sig til ord. Hun kunne ikke fatte dem, det var jo umuligt at hun.. Hun flyttede hendes fødder lidt, så hun kom måske to centimeter tættere på ham. "Det.. " Hun kunne virkelig ikke sige meget, hun var helt mærkelig inden i hende.