A Cold Night - Matthew

Tid :: 23.45
Sted :: Bosque Vida - Skoven
Omgivelser :: Skov?
Vejr :: Koldt!
Påklædning :: ...

Den kolde vind ruskede i træerne, mens de sidste dyr, der ikke var gået til ro, smuttede i deres huler, for at få varmen. Midt på en af de smalle stier, kom en pige, med brunt hår, der gik lige til skuldrene, bare ben, med et par meget korte hvide shorts, en hvid cardigan(ava), og indenunder den, en grå top. Man kunne se at hun frøs, og at det gjorde ondt at træde på de skarpe sten i skovbunden, med de bare fødder.
Denne piges navn var Fairy. En smuk Animagus, med ét eneste ønske: At kunne vække sin familie til live igen.
Men selvfølgelig ville det aldirg ske. Aldrig, aldrig, aldrig og atter aldrig!
Da hun kom til enden af stien som hun ahvde fulgt hele vejen gennem skoven, satte hun sig ned på en træstamme, og gemte ansigtet i hænderne. Ville hun nogensinde blive lykkelig? Svaret var sikkert nej. Hun ville ønske at hun kunne finde kærligheden, men det ville hun nok heller ikke kunne.
Hun sukkede og lagde armene over kors, og lod en lille tåre, glide ned af den blanke, glatte og perfekte kind.

Da vampyrer ikke kunne sove så var det helle ikke dette denne vampyr som bevægede sig igennem skoven havde gjort, hans fødder bevægede sig hurtigt dog lydløst igennem det flotte landskab af en skov. han elskede at være i skoven når han skulle slappe af istedet at være der hjemme på herregården, han stoppede op da han fik en duft ind i sin næse. han tog en dyb indånding og lukkede sine øjne kort i, inden han åbnede sine øjne igen og så lidt søgende ud i mørket. og begynde at gå mod duften, der gav en lille lyd inde i hans øre når tåren fald fra hendes kind. det fik ham til at gå i den rigtige retning og stoppede nogle meter fra hende "er de gået forkert ?" spurgte han om og lag sit hoved lidt på skrå

Et chok, ja det avr lige hvad hun fik, da en fremmed stemme snakkede til hende. Hun kiggede op. "Øhm.. Nej.. Eller..?" mumlede hun let.
"H-hvem er De?" spurgte hun så, stille og mumlende. Ja, hvem i den sødeste sød suppe, var han?! Hun betragtede ham. Han var smuk.. Smuk som en vampyr.. Han var en vampyr!
Hun var ikke bange for vampyre, eller jo.. det var hun, men.. Hvad betød det dog også?!
Fairy gned den ene finger gennem øjet, og kiggede fortsat på Drengen, der stod cirka et par meter fra hende. Hun lod hænderne glide ned af de kolde ben, der rystede som bare pokkkers!
Hun tog fat om et smykke, og kiggede så fortsat på ham. Han så meget.. Tja, eller, han var vel ikke ond? Han ville vel ikke gøre hende noget? Hun ville ihvertfal slet ikke gøre ham noget overhovedet! Hun lukkede øjnene.
Hun kunne mærke hvordan tårene trang på de øjenkrogene, og bare ville ned over kinderne, men hun lod dem ikke få frit løb! Nej!

Matthew lag sit hoved lidt på skrå og begynde at gå mod hende igen "de må da vide om de har gået forkert eller ikke" sagde han og lag sine arme om på ryggen, han satte sig på hug foran hende og smilte venligt op til hende "mit navn er Matthew Connery og de frøken ?" sagde han og kunne godt se at hun frøs, så han rejste sig op og tog sin læderjakke af og lag den over hendes skuldere "de burde ikke være ude på denne tid" sagde han og satte sig på hug igen, han kunne være en ret så venlig vampyr dog gemte den venlige stemme også på nået andet

"Øhm.. Mit navn er Fairy.. Fairy Mcluanta.." presenterede hun sig selv, med en venlig stemme, selvom den rystede meget.
Fairy kunne mærke hvordan varmen, lige så stille fandt plads i hendes krop. "J-jeg.. Har ikke nogte hjem, s-så, det er l-lidt svært at være a-andre steder.." mumlede hun stammende, og stille.

//Undskyld, min krea, er ikke høj..//

Matthew så bare på hende og nikkede stille "hyggeligt at møde dig frøken Mcluanta" sagde han og så sig kort rundt da han hørte nået, og fandt bare ud af at det var en fugl der fløj forbi dem. han vende sit blik mod hende og lag sit hoved lidt på skrå "okay?" sagde han bare og viste ikke hvad han ellers skulle sige til det, da det ikke rigtigt var nået i hans hoved at sige. han vende bare sit blik ned mod jorden