Mistanke om generalen Fa Wang(Sakref morladin)

skyggerne gled hen til manden og tog fat i ham og hev ham ind i grotten og hen til sakref "hvem er du" spurgte sakref da manden var henne ved ham.

"hvorfor spørg du ikke pigen ved siden af dig"sagde manden med et smil.Shurican genkendte stemmen mens hun tænkte lidt.

"hvem er det her shurican?" spurgte sakref bagefter.

"han er generalens spion Hei Pao"sagde hun og stirrede på Sakref og der efter på Hei Pao.

"så den her lille spinkle mand er en lille sladerhank til generalen?" spurgte han imens han kiggede på manden.

"ja generalen plejer altid at sende ham efter mig fordi at generalen ikke stoler på mig også sladder han om mig men jeg tænkter nok at han har fulgt efter os for at få informationer om hvor vi går hen"sagde hun og stirrede på Hei Pao

"jamen nu ved han også lidt for meget så jeg vil lade de væsner der lever her i mørket have lidt sjov med ham det vil være en god sport for dem for jeg kan mærke hvordan de har længes efter en god jagt" sagde sakref med et ondt smil.

"helt æreligt"sagde hun"vil du spilde tiden på ham kan du ikke se at det er det han ønsker at du gør at du spilder tiden på ham så Generalen kan komme hen til kuglen før os" hun stirrede på ham.

"du har ret vi må hellere komme afsted" sagde sakref. han holdte sin hånd ud i luften og pludslig begyndte en sort røg at samle sig som en lang pind eller noget og ud af den røg var der pludslig et sværd. det var glat og havde mystiske runer på den og selve skaftet var lavet af en meget fin læder som så ud til at ikke kunne tilhøre noget normalt dyr. det var også pyntet med mærkelige runer også på skaftet af sværdet. med en hurtig bevægelse så stak sakref sværdet igennem spionen og pludslig begyndte spionen at gå i flammer. men det var ikke nogle normale flammer de var grønne.

Shurican tænkte*hvorfor hold jeg ikke min mund for nu kom der mere hukosbokus,helt æreligt skal der altid være det der hukosbokus*hun rystede på hovedet for bare de kom afsted.

"noget galt?" spurgte sakref hvor efter han trækker sværdet ud der bliver med det samme til sort røg der forsvinder på få sekunder og smider liget væk.

"lad os nu bare komme væk okey "sagde hun og håbede på at generalen ikke er der før dem.

"god ide " sagde han og drejede rundt så han vendte den anden vej og så begyndte at gå videre.

Shurican gik med ham videre.

lidt længere fremme kunne de se en slags udgang til et kæmpe rum, det var nok tydeligt at krystallen ville være der inde. da de nåede hen til indgangen til rummet så stoppede han op og kiggede lidt rundt. rummet giga stort og rundt. foran dem var der en trappe der førte ned til gulvet af rummet. midt i rummet var der en slags alter man ser i film eller sådan noget, og der oven på det alter var der en krystalkulde.

Shurican fulgte bare med mens hun stirrede rundt,hun lyttede lidt mens hun havde en mistanke om at Genralen og de andre er ude på noget og var kommet dem i forløbet.

"der har vi krystallen" sagde sakref meget glad, og gik ivrigt ned af trappen hen imod krystallen.

Shurican gik efter ham mens hun lyttede lidt,hun havde en fornemmelse at generalenvar til stede.Hun gik hen til Sakref og kunne nu hører en stemme der sagde"jamen,jamen hvem har vi her"Shurican genkendte stemmen og kunne mærke at der var en soldat der tog fat i hende.

Sakref stod lige foran krystallen nu, han havde ikke hørt noget fordi han var for meget glad over at være så tæt på krystallen nu "den er min" sagde han med et smørret smil på munden og tog fat på krystallen med begge hænder.

soldaterne havde omringet sakref og nogen af dem var lige så tæt på kuglen som ham.En af dem havde hævet sværet i mod Sakkref"gå tilbage "sagde den ene soldat,mens den anden tog kkuglen fra Sakkref og gik hen till generalen"nej det er det ikke"sagde generalen til Sakref "den er min nu"

"du har lige gjort noget du vil fortryde enderligt ingen provokere sakref morladin skyggernes herre" sagde sakref med en stemme så dyb som om det var selve djævlen der snakkede.

"og hvad så jeg har kulgen og din lille ven"sagde han smillene og var ikke bange for ham"nå men nu må jeg lade soldaterne ordne dig"han knipsede med finger som tegn på at de skulle angribe ham,Generalen og nogle af soldaterne begyndte at gå mens de tog Mari med "Sakref"råbte hun efter ham.De tog tilbage til lejren men de soldater turte ikke at angribe Sakref fordi at de var blevet bange for ham.

sakref kiggede lidt til sidderne for at kigge på soldaterne. Han smilte for sig selv da han så deres frygt, så han ignorerede dem og begyndte at gå efter generalen for nu var han sur.

der var gået noget og generalen og de andre var kommet tilbage,generalen gik ind i hans telt med kuglen.De to soldater som havde Shurican kom ind i telten med hende,generalen kiggede på hende med et smil og tænkte på hvad han skkulle gøre med hende,hun sagde ikke noget"du ved godt at giver konsekvens for at have forråt os for hjælpe den fyr med at finde kulge ikke"sagde han og Shurican så vred på ham"den hører ikke till dig"sagde hun så.

Sakref gik ud af grotten uden at skade nogle af vagterne, da han viste at der var ingen grund til at skade dem når de var i forvejen ved at skide i bukserne, bare ved at se på ham. da han var kommet udenfor så hoppede han op i luften og fik vinger og fløj afsted hen imod der hvor generalen boede.