Det forkerte sted, på det forkerte tidpunkt. //sakref morladin//

Tid: 13:00
Sted: Et lille, låst rum på politistationen.
Vejr: Ok, ingen blæst, lidt solskin.
Omgivelser: Et lille rum, dør, et vinduet, tre betjente.
Tøj: En rød hættetrøje, en hvid blue indenunder(se profilbillede), et par stramme sorte bukser + sorte nike sko.

Aiko sad med foroverbøjet hoved så hætten dækkede det meste af hendes ansigt. Sådan kunne hun bedst lide det. Hendes skulder-lange grå/hvide hår sad som det plejede.
Hun havde røde øjne, det havde hun for det meste. Hun var ligeglad om nogen så dem, de havde bare at tænke det var kontaktlinser.
"Slog du Hr. og Fru Frandsen ihjel?" spurgte en af betjentene. Hun svarede ikke. Sad bare stille. "Gjorde du?" gentog han med knurrende. Ingen reaktion. "Så svar dog, pigebarn!" hun slog mig på hovedet.
Det gjorde ikke særlig ondt, men nej hvor jeg blev sur.
Jeg havde faktisk ikke slået dem ihjel. Det var en af de snotdumme orkere. Jeg havde sagt den skulle lade være, men lyttede den? Nej, nej, nej. Og jeg ville helst ikke gå med betjentene, men der var for mange vidner til at kunne dræbe dem.
Jeg knyttede mine hænder som var låst fast bag stoleryggen.

sakref havde hørt om en familie var blevet dræbt og han synes det lød intressant så han tænkte at gå ned og se hvem det kunne være der havde gjort det. han var lige ankommet til politi stationen han stod ved døren der ville føre ind til selve kontoret til politi stationen og han begyndte at kigge lidt rundt.

Aiko overvejede om hun kunne prøve sin evne og slippe ud af vinduet.
Lige indtil at hun så en vagt gående undenfor. *Fuck!* tænkte hun. Betjentene vil ved med, at udspørge hende. Det eneste hun sagde var 'jeg gjorde det ikke'.
Hun sad virkelig i saksen.
Hvad hvis de tog blod prøve? Eller hvad hvis tvillingen slap fri(læs profil, øverst)?

sakref konsentrede sig om han kunne høre nogle bilve forhørt og da han synes at kunne høre nogle gik han hen imod døren med tanken om hvordan han skulle kunne komme ind.

Aiko ynes det blev mere og mere ens det hele. Hun svarede 'jeg gjorde det ikke' og rystede på hovedet, de stille spørgsmål, der blev mere indtrængende og slog ik mere.
Alt i alt hun kedede sig af h til.
Det de sagde lød for som: 'blah, blah, blah hvad lavede du, blah, blah, hvorfor, blah, blah, blah, blah.
Aiko sukkede højlydt og det udløste endnu et slag.
Man skulle tro hun havde blå mærker og buller over det hele, det havde hun bare ikke.
et gjorde faktisk næsten ikke ondt. I hvert flad lod hun sig ikke mærke af det.

sakref kom hen til døren hvor hun blev forhørt og med sine kræfter forvandlede han sig selv om til en skygge og kravlede ind i rummet og med en hviskene stemme spurgte han hende "vil du ud herfra?"spurgte han med sådan en lav stemme som muligt han var stadig en skygge.

Aiko kendte ikke stemmen. Over hovedet ikke.
Men det var måske hendes eneste chance for at komme ud. Hun smilede "ja tak".
Betjentene kiggede underligt på hende, hvor efter de stillede endnu et sprøgsmål.
Aiko havde for lang tid siden opgivet at høre efter.
Nu ventede hun.

pludslig var det som om en slags tyk røg samlede sig over bag ved betjentene og formede sig til et væsen klædt i sort tøj og som havde en maske på med horn det eneste man kunne se som så normalt ud var væsnet hår det var sort og strittende og halvlangt og under masken kunne man se 2 grønne lysende pletter der hvor øjne skulle være de lyste som 2 stjerner på en skyfri nat og han var rigtig stille og han holdte sin ene finger for det stykke af masken der skulle forstille munden.

Aiko smilede svagt da 'tågen' kom frem. Det hele meget gik meget stille for sig.
En mand, der var klædt i sort kom frem. Han havde en finger for munden.
Det betød jo nok hun skulle være stille, men hvad udover det?
Hun bestemte sig for, at sætte sig selv fri. Hun smeltede håndjernene, dereter rejste hun sig op og så afventende på den fremmede.

pludslig i det at vagternes konsentrasion var imod hende så hvirlede en slags mørk røg rundt om hans hænder og han stak dem lige igennem 2 af vagternes rygge og hele vejen ud af den anden side.

Aiko så på de gennemborede vagter uden med medlidenhed.
Hun kiggede igen på manden og gik over med døren.

pludslig formede den mørke røg sig om til en slags kniv og han kastede den lige i hovedet på den sidste vagt så den gennemborede hans hovede.

Aiko ombestemte sig og gik over med ligene af betjentene. Hun gemte væk i det fjerneste hjørne af rummet. Derefter gik hun over med døren og åbnede den. GAngen lå øde. Hun kiggede tilbage på manden i sort.

"håber det var en hjælp" sagde han under masken "nåå jo har ikke presenteret mig selv mit navn er sakref morladin" sagde han og bukkede for hende.

Aiko nikkede ved den første sætning. Hun smilede svagt ved bukket "Jeg hedder Aiko og tak for din hjælp". Hun slog ud mod døren med hånden et tavst 'skal vi gå?'.

"ja lad os komme væk inden der kommer flere de er alt for svage til at jeg gider at tage mig af dem" sagde han med et smil og gik hen imod døren.

Aiko smilede og gik igennem døren. Hun lukkede den efter Sakref.
Derefter gik hun ned af gangen, de mødte ikke en øje. Aiko begyndte at blive mistænksom, men beroligede sig selv.

de kom hen til døren der førte udenfor og han åbnede den og lod hende komme ud først.

Aiko nikkede og takkede.

"nå men må jeg spørge hvad du lavede derinde?" spurgte han nysgerrig imens han lukkede døren.

Aiko smilede svagt uden glæde "lang historie. En ork gik amok og slog to mennesker ihjel. Han skulle til at slå flere i hjel og så kom betjentene.Men han stoppede ikke. Jeg gjorde en ende på ham og de anholdte mig. Slut, prut".
Hun trak på skuldrene og smilede igen.

"hmmm okay men kom jeg vil gætte på du vil gerne i sikkerhed hvor politiet ikkek an finde dig har jeg ret?" spurgte han hende med et venlig stemme.

Alec nikkede og begyndte at gå ned af gangen til venstre. Hun forstod ikke Sakref's venlige stemme, men håbede bare hun kunne stole på ham.

"okay godt kom med mig så tager vi min bil" sagde han med en venlig stemme.

Alec rynkede brynene, staig uforstående over for hans venlig, men nikkede bare og smilede halvt.