den mystiske grotte og den magiske krystal - haylin

"jeg kan bedst svare dig hvis jeg først spørger dig et spørgsmål og det er ved du overhovedet hvad den gør den krystal?" spurgte han hende.

hun så på ham, ''nej min master sagde kun jeg skulle hente den til ham'' saggde hun og kiggede på ham.

"okay så lad mig forklare hvad du har i den taske. det du har i den taske er noget der blev skabt af titanerne" sagde han med en stille og rolig stemme.

hun så på ham, dog var hun stadig urolig over havd hun skulle gøre. ''okay og??'' spurte hun ham.

han rystede lidt på hovedet på grund af at hun ikke viste helt hvad den krystal var. "okay lad mig forklare dig det. titanerne var dem der skabte verden i tidernes morgen og da de skabte os var vi ikke af kød og blod men vi var maskiner og robboter. men på den her planet levede der allerede nogle væsner som er kendt som de gamle guder. de var nogle onde og forskruet væsner som kun tænkte på at ødelægge verden. de havde kræften til at kunne snakke i andre folks hoveder hvor de lovede personen magt og styrke. de havde også kræften til at kunne styre elementerne. men fordi titanerne ville ikke have at de gamle guder ødelagde deres nybygget verden så spærret de dem inde under jorden i et fængsel som ikke kunne brydes. men inden de gamle guder blev smidt under jorden så nåede de at skabe 4 guder som havde hver især kræften til at styre et enkelt element som lid. jord. vand og luft. men de guder var skabt af ren ødelæggelse og ondskab så spærret de dem inde i 4 medaljer som hvis en person havde en i hånden eller på sig så havde personen kræften til at styre det bestemte element. men da det var for farligt fordi nu hvor vi var blevet forbandet af en forbandelse som er kaldt the curse of flesh. så knækkede de hver medalje i forskellige dele og spredte dem ud i verden og gemte dem og spærret dem inde med den højeste beskyttelse de besad. men fordi de ikke kunne være over det hele så skabte de en krystal der kunne gøre at de kunne se hvor hver stykke af medaljerne er og hvor de var henne og det er så den krystal der er det kort" sagde han lidt forpustet af at have snakket så meget.

hun så på ahm, hun ville bare have den hen til sin master så hun ikke skulle have så meget stress eller kamp da hun ikke var særlig stærk, hun var meget svag faktisk. men det ville hun ikke indrømme, hun så sig om efter en udvej.

"giv op dit liv er ikke værd nok for din mester" sagde han stille og roligt til hende.

hun kiggede på ham, ''hvad ved du om mig'' spurte hun ham da hun viste at ingen viste noget om hende uden jaster

"jeg ved at han ikke er det værd, han vil sikkert også smide dig til side når han først har fået det han vil have... Men jeg kan tilbyde dig styrke over alle andre. Så meget styrke at selv din mester vil blive bange for dig. men du bestemmer selv din vej men husk at han sikkert vil skubbe dig til side til sidst men det vil jeg ikke. Så jeg tilbyder dig at du kan komme under læring hos mig. bliv min lærling og du vil lære alt det jeg ved om verden og jeg vil love dig magt og styrke over alle andre væsner" sagde han stille og roligt.

''ved du hvad min master ville gøre ved mig hvis han finder ud af det han ville slå mig halvt fordavet'' sagde hun og kiggede på ham. hun var urolig. hvordan skulle hun få den krystal hen til hendes master.

"ikke hvis du bliver stærkere end ham inden den tid" sagde sakref stille og roligt.

hun kiggede på ham. ''som om det vil ske'' sagde hun og smilte.

"du har set kun en lille smagsprøve af min styrke og jeg kender en måde til at du kan blive stærkere end ham meget meget hurtigere" sagde sakref fast.

hun kiggede på ham, hendes loyalitet over for Jaster var meget stærk. hun kiggede sig om, det var som om jaster ikke bare var hendes master men mere end ven nogle gange, ''så må du jo dræbe mig hvis du så gerne vil have den krystal'' sagde hun. med et stemme der var blid men hård

Sakref sukkede dybt og bøjede hovede lidt ned. Efter nogle sekunder rettede han blikket hen imod hende igen. "du har et stærkt bånd til din mester og jeg er målløs over din loyalitet og dit mod men jeg skal have den krystal uanset hvad men hvad siger du så til at vi laver en aftale? du hjælper mig med at finde det jeg vil have fundet og du må tage krystal kuglen tilbage til din mester bagefter" sagde han fast.

hun holdte krystalen ind il sig. ''du får den ikke. og jeg adlyder kun min master'' sagde hun og kiggede på ham, hendes blå øjne var som en stor sø de var lige så klar som det mest blå øjne, det var helt vildt, hun grine, og kiggede ind i hans øjne.

det var som om at de røde flammer han havde fået brandte hende's krop når hun kiggede på dem "så du vælger døden frem for et kompromi hvor du får lov til at gå tilbage med krystallen til din mester og det eneste det kræver er bare at du hjælper mig med at finde de ting jeg vil gerne finde" sagde Sakref lidt undrende.

hun så på ham, hun var ret ligeglad, lige for tiden, hun kiggede på ham, ''fint jeg hjælper dig'' hun ville ikke dø nu, hendes fyr ville ikke kunne bære det, hun ville ikke lade ham gå gennem det at hun død på grund af noget med en krystal.

"godt hvad siger du til at vi så laver et blod løfte?" spurgte han hende. hans mørkerøde blodagtige rustning han havde på blev til en sort røg og forsvandt i vinden og der stod han og så normal ud igen.

hun sså på ham og viste ikke helt hvad det var hun var ny i alt det her, ''hvad er det??'' spurte hun ham, hun kiggede på ham med et smil på sine læber,

"det er nemt nok prøv at se" sagde han og skar i sin finger så han blødte lidt. hans blod var ikke rød men sort med en lilla glød i sig. Han begyndte at tegne på jorden og til sidst var der en cirkel med en rune på jorden. "det eneste du skal gøre er at du skær dig lidt så du bløder en lille smule det behøver ikke at være mere end en drobe og så siger du at du lover på dit blod at du vil holde aftalen uanset hvad og jeg gør så det samme, sværere er det ikke" sagde han med et venligt smil.

hun kiggede på ham, og var lidt nærvøs for hvis hun brød løftet ville hun dø og det kunne hverken hun eller hendes fyr bære lige nu de var lige fundet sammen, og hun ville bare ikke miste ham nu. ''okay'' sagde hun tog en daggewr frem og skra så hun blødte og sagde hvad hun skulle sige,

sakref nikkede da hun havde gjort det og gik hen til runen "jeg vil overholde løftet" sagde han og pressede en lille dråbe blod ud af sin finger og i det den dråbe ramte runen så lyste den kræftigt op og runen forsvandt. "nu er der en forbandelse over os to så hvis en af os bryder løftet så vil runen komme tilbage og suge os ned i den dybeste grotte i helvede hvor vi skal tortureres i 10000 år" sagde han og tog sin handske på igen.

hun kiggede på ham og sank en klump. ''okay lad os komme afsted'' sagde hun og så sig om da, hun var sikker på hun hørte et eller andet,

"okay tage min hånd. det er hurtigere hvis vi teleportere derhen" sagde han med et venligt smil.