Valentina som havde været på vej havde hørt skud, eller ikke sådan rigtig for det have været meget lavt, men hun havde en god hørelse. Hun var nysgerrig og ikke skræmt, skulle hun frygte en pistol? Hendes ansigt var neutralt da hun begav sig af sted. Det havde ikke været langt væk lydene var kommet fra. Hendes fødder var begyndt at blive kølige, men det var nu ikke et problem, hun varmede bare sin krop lidt op.
Da hun var nået et stykke fik hun øje på drengen fra før, et kort øjeblik lå der et muntert smil på hendes læber. Hun ændrede retning og fulgte i stedet efter ham. Han måtte have noget med det at gøre, han virkede som en som kunne finde på at skyde, selv om hun selv bare ville brænde folk. Hendes bare fødder rørte lydløst ved jorden under hende. Hun var nået op bag ham fire meter sådan cirka, man kunne godt sige at hun var blevet nysgerrig.