skyggernes skygge - Valentina

tid: kl 22:45
sted: midt inde i undergrunden
vejr: det regner og tordner og blæser udenfor undergrunden men inde i undergrunden er der tørt
årstid: sommer
omgivelser: der er ingen mennesker eller noget i nærheden


det regnede og stormede udenfor undergrunden alle væsner har søgt ly for stormen men de fleste søgte det inde i deres huse og huler men i undergrunden var der stille lysende på væggene lyste hele undergrunden op men alligevel var det som om man ikke var alene der ned. gangen drejede så man kunne ikke se helt fremme.

Valentina løb gennem gaderne. Hendes rødbrune hår var driv vådt, præcis som hendes tøj var. Et par lidt slidte sorte jeans og et sort korset, hun gik sjældent med bluser eller andet som ville kunne dække hendes arme og skuldre, eftersom hun tit blev 'tændt'.
Hun mumlede surt, hun hadde regn, hun hade at være våd. Hun var løbet ind i gyden til undergrunden, for at søge ly der.

inde i undergrunden sad der en han var klædt i sort tøj og handsker der var også sorte han havde også en maske på med horn men det eneste man kunne se på ham var hans hår det var halvlangt og som var sort og strittede.

Valentina rundede hjørnet til undergrunden og stoppede op, lige som hun fik øje på skikkelsen af en der sad der inde. Hun tog et skridt tilbage, han så ikke videre venskablig ud i det mundering, hende øjen faldt på hornene i panden på ham. Var de ægte eller sad de fast i masken han havde på?
Hun så på ham og lignede en druknet mus, som hun stod der helt gennemblød.

han kunne mærke at nogle kiggede på ham så han vente sig blik hen imod hende "hvad laver en sådan en smuk pige som dig ude i det her vejr?" spurgte han med en venlig stemme.

"Hun prøver at lege drunkenet mus"svarede Valentina med et flabet smil på læberne og lod sine fingre løbe gennem det gennembløde hår. Hvor hadede hun bare vand. Hun så rundt efter et sted at sætte sig.

han rykkede sig så hun kunne sidde ned da han kunne se hun ledte efter et sted at sidde "nå ja undskyld jeg har ikke presenteret mig selv" sagde han med en venlig stemme "mit navn er sakref morladin".

Valentina satte sig ved siden af ham, da han gjorde plads til hende. "Interesant navn"sagde hun og smilte sit kække smil, som man aldrig kunne bestemme sgi for om det var venligt, fjendtligt, drillende eller flirtende. Hun kunne nemt drive folk til vanvid med det smil.
"Jeg hedder Valentina Valano"præsentrede hun sig selv

"rart at møde dig" sagde han med en venlig stemme og tog sin maske af og fremviste et ungt ansigt på de 17-19 år med flot bleg hud og flotte klare grønne øjne han sendte hende et venligt smil.

Valentina nikkede og smilte stadig sit specielle smil. "I lige måde da"sagde hun hun med en kæk stemme og rakte ham hånden, i en venlig gestus. Hun pustede til sit pandehår der var faldet ned foran hendes ansigt, vandet i håret begyndte at dampe da, hendes ånde havde samme temparatur som ild.

han tog hende's hånd og rystede den let "men hvad laver du entenlig herude ved den her tid?" spurgte han med et venligt og spørgende blik.

"Skal jeg være ærglig, så ved jeg det virkelig ikke"svarede Valentina med at kækt smil og trak på skudlerne "Vejret er ikke engang særligt godt"tilføjede hun og så ud i regnen.
"Men hvad laver du selv her?"spurgte hun og så på ham.

"nååå ja jeg var lige her for at slappe lidt af og så havde jeg tænkt mig at tage hjem vil du måske med?" spurgte han med et venligt smil.

Valentina smilte venligt. Det var da hurtigt han besluttede sig for at slæbe hende med hjem. "Øøh jo, hvorfor ikk? Det er bedre end at side her"svarede hun lidt efter og smilte sit specielle smil.

"det er okay hvis du ikke vil med" sagde han med venligt smil.

"Nej nej det vil jeg gerne"sagde Valentina og nikkede. "Det er bedre end at sidde her ude"sagde hun med et smil på læberne og så på ham

"okay kom med mig så tager vi min bil" sagde han med et venligt smil.

"Arh fornemt"sagde Valentina med et smil og rejste sig op.

"kom med mig" sagde han med et venligt smil og holdte sin hånd hen imod hende.

Valentina så krt på hans hånd, og regnede med aat hun skulle tage den, som hun så også gjorde og gengældte hans venlige smil.

han begyndte at gå stille og roligt hen af gangen til den anden side af undergrunden.

Valentina fuglte efter ham, mens hun så rundt

de kom hen til den anden side af undergrunden og udenfor stormede det stadig men man kunne lige præcis en bil den var sort og så ud til at være en af de gamle slags biler men den så rigtig meget ny ud som om den var lavet dagen før.

"Er det din bil?"spurgte Valentina da hun fik øje på en sort bil, modellen var gammel men den så ny lavet ud. Hun nikkede i retning af den samtidigt.

"ja det er min bil" sagde han med et smil "det er i værd fald en af de biler jeg har" sagde han smilende igen og åbnede døren så hun kunne komme ind og sætte sig.