det her kunne være mit nye hjem måske...åbent(alle)

S:kirkegaard
T:00:00
O:ingen bortset fra gravstenene og en ødelagt kirke
V:regn,kulde,sne blæst
P:det sædvandligt selvfølgeligt slidte og frønset tøj


Shurican gik sig en tur,hun gik og over vejede om hun stadigvæk skulle bo hjemme i Thailand,hun kunne føle det kolde sne under sine fødder og var gennemblødt. Hun kunne føle at der var et kirkegaard i nærheden så hun gik lidt hen af og fandt et ødelagt kirkegaard*her kunne jeg være og over veje om jeg burde tage hjem til Thailand eller ej*tænkte hun og gik der ind. Hun tænkte at det ville ikke kunne erstadte den kirkegaard i Thailand for der spillede klokkerne stadigvæk og enda en smukt melodi.Hun tænkte at det kunne godt være hendes nye hjem eller måske...

....Ingen.....hallo

Jaster sad oppe i den ødelagte kirkes tårn og kiggede rundt på kirkegården og fik øje på en eller anden skikkelse der gik dernede men hoppede ikke derned for at se hvem det var han ville bare sidde stille og roligt lige nu og ventede bare på at der skulle ske noget.
Han holdte øje med personen han kunne ikke lige se hvem det var lige nu og ville dog gerne vide hvem det var men han gad ikke hoppe ned nu *hvem er det mon det en jeg ved hvem er ved ikke helt*tænkte han og kiggede bare på den person *men ikke en fuldblodet vampyr kan jeg mærke*tænkte han og kiggede stadig på den der gik dernede.

Shurican stod stille for hun kunne mærke at der var andre til stedet"Hallo"sagde hun mens hun lyttede efter vedkommen.Hun tænkte nok at her boede allerede nogen,Hun viste ikke om hun skulle gå eller blive for hun lette efter et hjem for ellers er hun nød til at tage hjem.

//Hallo...//

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber og hoppede så ned fra tårnet og lande et stykke fra hende "ja hvad er der"sagde han og kiggede på hende med et stille smil på sine læber og gik lidt rundt han havde sin sorte kappe på med hætten over hovedet så man ikke kunne se hans ansigt eller noget "hvem er du"sagde han og kiggede ikke på hende.

Shurican rullede med øjne"Shurican"sagde hun og lyttede

Han kiggede på hende "Shurican"sagde han og kiggede på hende "når det bare dig"sagde han og kiggede på hende "har du fundet ud hvad du gør og ikke gør"sagde han og kiggede på hende med et stille smil

hun rystede på hovedet"jeg er nærmest fortabt"sagde hun"af en eller anden grund kan jeg bare ikke bestemme mig" hun mærkede kulden og det kolde sne under hendes bare fødder.Hun kunne mærke at hun var nærmest froset bort set fra at hun kunne bevæge sig.

Han kiggede på hende "når ja man kan jo ikke vide hvad der vil ske med en når man ikke ved hvad man skal og sådan noget"sagde han med et smil på sine læber og gik hen til hende "har ud lagt mærke til noget nyt"spurgte han og kiggede på hende med et stille smil

" du er en varmpyr"sagde hun med et gæt.Men hun mærkede lidt til jorden ved kirkegaarden og tænkte lidt for hun viste ikke hvad hun ellers skulle sige.

Han kiggede på hende med et stille smil "ja det er jeg skam"sagde han og kiggede lidt rundt "hvad laver du her på denne tid"spurgte han og kiggede stille og rolig på hende

"mens jeg prøver at finde ud af om jeg vil blive eller rejse så må bliver man nød til at finde sig et hjem og da jeg hørte nogen tale om kirkegaarden så vil jeg bare tjekke det ud"sagde hun mens hun stirrede ned mod jorden"hvad med dig selv"hun var lidt nysgerrigt over hvad han lavede her. Men så tænkte hun at hun vil nok ikke blive glad igen hvis hun ikke snakkede så hun udbrød"OKEY OKEY jeg er her fordi at jeg ville fryse ihjel eller noget andet der kunne nærmest taget livet af mig selv og ved du hvorfor"hun begyndte at græde"fordi at ingen holder af mig længer,alle inorrerer mig som om jeg er en lille loppe der ikke kan se"hun fik snart lyst til at løbe sin vej,hun ved godt at det lyder lidt overdrivende men det var så'n hun følte. Hun blev stående men vendte ryggen til"jeg har det som jeg står i en skygge for mig selv uden selvskab"

Han kiggede på hende da hun udbrød på den måde havde han ikke set hende gøre før så han gik hen til hende og lagde sine arme om hende og holdte hende ind til sig "så så Shurican du er ikke alene du kan altid snakke med mig jeg er her for dig for havde på fornemmelsen at du ville komme her for at få et sted at bo"sagde han og stod og holdte om hende "den følse kender jeg skam godt at man er alene"sagde han og kiggede på hende og holdte hende helt ind til sig

hun stoppede lidt "godt nok så vil jeg tage tilbage til Thailand,menjeg har den fornemmelse at jeg vil savne stedet eller at nogen som jeg kender ikke vil kom på besøg selvom der nogen der syntes at jeg skulle tage sted"sagde hun og kom i tanke om mere"jeg havde mødt en ved navn Satia som sagde at jeg ikke ville være i sikkerhed i Thailand og jeg vil heler ikke føle mig sikkert her i vida"

//jaster??//

Han kiggede på hende "du vil tage dertil hvor du kommer fra for hvad"sagde han og kiggede på hende med et stille smil på sine læber og viste ikke hvad han skulle sige "og du vil savne stedet her"sagde han og var forvirret.

"jeg vil tage hjem til Thailand for at bo der,se om der noget arbejde der jeg kan lave,du ved få et liv.Tja"sagde hun og trak på skulderen"men jeg vil komme til at savne stedet fordi at jeg har jo venner her"hun stirrede ned i jorden.

//Jaster....?//

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber "ja det kan du jo men vil også komme til at savne dig du var jo den første jeg mødte her i byen"sagde han med et smil på sine læber

"ja og du var også den første jeg mødte her"sagde hun og tænkte lidt