søens hemmelighed - Shurican

tid: kl 20:00
sted: ved søens kant
omgivelser søen lige foran og skoven bagved men ingen væsner eller noget at se nogle steder
vejr: blæser lidt men ellers rigtig meget stille
årstid: begyndelsen af forår


det blæsede let hen over den lille sø og søen lavede bølger i vandet og det samme med græsset det lignede et stort grønt og blåt hav men da solen lige gik helt ned så blev hele søen dækket med mørke og græsset og vandet blev til en sort hav istedet der ligner noget der kunne drukne en værd i en endeløs mørke og bladene raslede lige ved siden af søen for værd gang blæsten kom.

Shurican sad oppe i et træ og stirrede ud mod søen,det gik plusdeligt op for hende at der var andre til stede.Hun havde sin kappe på og hætten over hovedet ,hun lyttede efter personen men siden hun ikke viste hvor personen var så b egyndte hun at lave en ugle lyd for at se om vedkommen var fareligt,hun tude som en ugle og ventede på en reaktion på det.

sakref kom gående ud af skoven han troede i starten at det var en ugle han hørte så han lod som ingenting imens han gik stille han til vandet og kiggede over vandet det var som om han kunne se noget som ingen i verden ville kunne.

Shurican kunne mærke at vedkommen ikke er fareligt så hun hoppede ned fra træet"kan du også se det"spurgte hun så vedkommen,hun stod under træet i skyggen for hun viste ikke om hun burde gå tæt på vedkommen.

"så der var nogle jeg synes også at kunne høre nogle men ja jeg kan se det jeg kan se hvordan lyset fra månen af rammer vandet" sagde skikkelsen og i det han sagde det så skindede lyset fra månen ned på vandet som fik vandet næsten til at lyse.

"jeg plejer altid at føle noget andre ikke kan se fro selv når man er blind så lægger man mærke til noget der mystisk og noget der er værd at undersøge"sagde hun så og kunne hører at det var en dreng.

"men hvad laver en sådan en køn pige som dig herude ved den her tid?" spurgte skikkelsen han havde ikke på noget tidspunkt vendt sig for at kigge på hende.

"nå mig ikke særeligt meget ud over at gå rundt lidt omkring"sagde hun "hvad med dig hvad laver du her"

"jeg kom herned fordi den her nat er i sandhed magisk jeg kan næsten mærke det" sagde han imens han stadig betraktede det lysende blå vand.

"det tror jeg gerne for jeg plejer at have en tanke om at om natten er det ikke bare almindelig nat ,men magsik"sagde hun og stirrede ud i det blå luft.

"ja men du fik aldrig fortalt dit navn hvad hedder du?" spurgte han hende da han var blevet lidt nysgerrig.

"jeg hedder Shurican og hvad hedder du "spurgte hun så ham

"mit navn er sakref morladin måske har du hørt om mig" sagde han til hende da han var vant til at folk genkendte ham nogle gange.

"næh slet ikke "sagde hun og stirrede ud mod søen.

"hvad laver du ellers her?" spurgte han hende imens han begyndte at bukke sig ned så han kunne sætte sig ned på jorden.

"tja ikke særeligt meget,træner eller hvad jeg ellers kan finde på at lave!sagde hun ogsat sig ned .

"nåå okay men hvad træner du til?" spurgte han nysgerrig da han synes det lød intressant at hun trænede for et eller andet.

"når lidt forskelligt og så træner jeg også lidt med min elementbetvining"sagde hun mens hun stirrede ud på søen.

"nååå hvad for nogle elementer kan du styre?" spurgte han meget nysgerrig.

"ild,jord,luft og vand"sagde hun med et lille smil på læben "men jeg bruger nu mest jordbetvingelse for den er vigtigt for mig"

"okay lyder spændene" sagde han med en blid måde.

"ja og grunden til at jeg mest bruger jordbetvingelse er fordi at jeg er blind"sagde hun

"virkelig?" sagde han med lidt undren "men så behøver jeg ikke at bruge den her maske" sagde han blidt og tog masken af og fremviste et ungt ansigt med bleg hud og med halv langt sort strittende hår og nogle rigtig flotte grønne øjne.

"tja måske for jeg prøver stadigvæk på at finde ud af hvordan jeg kan se hvordan folk ser ud når jeg er blind i hvert fald,men lige nu kan du godt"sagde hun og stirrede ned i jorden.

han smilte blidt til hende "tage det roligt du kommer nok til at blive stærk det kan jeg fornemme" sagde han smilende til hende der var meget blid.