søens hemmelighed - Shurican

"ja jeg kender min familie både min tvillinge bror og min store søster og min far og min mor" sagde han med et blidt smil.

"heldigt for dig"sagde hun"for jeg kender ikke noget til min familie"hun stirrede ned i jorden.

"end til videre i værd fald vi kan jo altid finde ud af det senere" sagde han med et smil og gik hen til døren.

"finde ud af hvad,det eneste jeg ved om min familie er at de er døde "sagde hun og stirrede rundt omkring.

"ja det kan godt være at de måske er døde men ingen har sagt at døden var en slutning" sagde han med et smil.

"næh det kan du have ret i"sagde hun og trak lidt på skulderen.

"men tro mig der er altid en måde til at man kan få hvad man vil have" sagde han med et smil.

Hun stirrede op og viste ikke hvad hun skulle svare.

"kom lad os komme indenfor" sagde han med et smil og åbnede døren og ud kom der et pust af varm luft imod dem og der var lys derinde fra mindst 20 falker på væggene og på væggene var der pyntet med store flag og på gulvet var der et langt stort tæppe og ved den anden tide af rummet var en kæmpe stor trone og 4 døre 2 ved værd side af tronen.

Shurican gik lidt ind"øhm må jeg godt spørge om borgen her er bygget så man kan jordbetvinge for vist den ikke er så kan jeg ikke se "sagde hun og mærkede lidt på gulvet med sin bare fod.

"det mener jeg da den her borg er helt tilbage til før middelalderen men kan ikke huske det fordi det er så længe siden jeg læste om det" sagde han med et smil men han mente at det var rigtigt.

"nå okey det kan man vist se ved at se om jeg kommer til at gå ind i noget eller har det svært ved at gå her inde "sagde hun og trak sig på skulderen"nå ja du har aldrig fortalt mig hvilken race du er"

"jeg er er halv dæmon" sagde han med et smil da han på en måde stolt af det.

"Hey det er jeg også"sagde hun med et sammentraf"men jeg er også halv vampyr"

"ja min anden del er menneske" sagde han stadig med et smil også han kun på visse områder var stolt af sin menneske side.

"okey"sagde hun og kunne hører at han var stol af at være halvt menneske og halvt demon"der hvor jeg opholder mig der er koldt,fugtigt,støvet,lidt beskidt og mørkt,uhyggeligt"hun kunne mærke at der var varmt inden for"her er faktisk varmt og så er der ly for hvis det skulle regne eller sne,men det er der ikke hvor jeg opholder mig,kun nogen steder men ellers..."hun viste ikke hvad hun skulle sige.

"noget galt?" spurgte han hende stille da det lød som om der var noget galt.

"næh over hovedet ikke,jeg siger bare at du elver lidt anderleds end jeg gør"sagde hun"altså leve i et hjem"

"nåå okay men hvad synes du om det?" spurgte han på en blid måde.

"der er dejligt varmt og det føles bedre end mit hjem"sagde hun venligt"selvom det faktisk virker underligt fordi det er anderleds end sit eget hjem så det alligevel dejligt her"

"så det tager jeg som en god ting men kom lad os gå op til stuen hvor vi kan sidde ned" sagde han med et smil.

"okey"sagde hun og gik med ham op til stuen"så kan jeg fortælle dig hvor jeg bor når vi er kommet der op til steun"

"ja det kan vi men du burde nok tage min hånd da vi skal op af trapper" sagde han med et blidt smil og holdte sin hånd hen imod hende.

Hun tog fat i hans hånd.

han førte hende stille og roligt afsted hen til tronen og tog den første højre dør for tronen og åbnede den og fremviste en trappe der førte op af.