mødet med skyggen - haley

tid: kl 20:00
sted: inde i den nedlagte bar
vejr: mørkt og blæsende
årstid: efterår
omgivelser: et mørkt rum med gamle møbler hist og her


det var en mørk aften solen var lige gået ned og skyerne var hurtig der for at opsluge hele himlen folk havde gået rundt det meste af ugen og snakket om at de havde set noget inde i den nedlagte bar og de havde også fortalt hinanden om alle de ting de havde hørt om der var sket derinde som fx tortur og andre ting og derfor troede de fleste folk at det sted var nu hjemsøgt eller noget.

P:kjolen på billedet, bare i sort.

En ung udseende kvinde kom gående ude på vejen, foran den nedlagte bar. Kvinden havde langt mørkt, bøljende hår og en sort kjole på det svøbte sig om hendes slanke krop. Hendes skridt var så elegante at det ligte at de svævede over jorden.
Vinden kærtegnede hende og snorede sig rundt om hendes ben, overkrop, arme og håret. Hun så rundt rundt i mørket, hun var alene.
Der var en svag trist nynnen om hende. Det var vinden der sang med hende.

pludslig dukkede der 2 grønne lysende prikker op inde fra den gamle bar som kiggede på hende og forsvandt igen lige så hurtigt som de kom.

Haley stoppede op da hun med et mørkede øjne der så på hende. Hun drejede langsomt hovedet mod den nedlagte bar og lagde hovedet en lille smule på skrå, så hendes hår faldt ned over den ene skulder. Hun fyldte næsen med luften fra baren, som blev trykket ud gennem sprækker i bygningen. Hun lod langsomt luften sive ud gennem sin mund, mens hun med sine langsomme svævende skridt gik mod den nedlagte bar. Hun havde fået færten af et væsen. Vinden snorede sig stadig rundt om hendes ben, arme og overkrop.
Hendes ansigt var neutral, viste ingen følelser.

skyggerne fra den nedlagte bar blev på en måde tykkere som om den skiftede farve fra grå til sort og skyggerne blev også større.

Haley var stoppet op og så på og det var en der ville give sig til kende eller om personen skulle have lidt hjælp.
Hun lod blikket glide rundt på skyggerne. Det trak i hendes mundvig, da hun blinkede en enkelt gang og noget af den vind der snorede sig rundt hende, langsomt skød ud fra hende mod en af skyggerne.

der skete intet det var bare en normal skygge udenfor men mærkeligt nok var døren til baren åben den var lukket før men nu var den åben som om den altid havde været det.

"Mmmh" Haley vente sig mod døren igen, der nu stod åbent men det lod ikke til at hun blev bange eller noget. Den del af vinden hun før havde sendt mod skyggen, vente tilbage til hende. Hun gik med sine svævende skridt mod døren og stoppede op lige på dørtrinet. Igen blinkede hun en enkelt gang og endnu engang skød en del af vinden der snorede sig om hende ud fra hende og ind på den nedlagte bar. Den ville ramme det der var der inde, dog ville den ikke skade nogen, hun havde ikke lagt nok kræfter i til det.

den ramte sakref let men han stod urørt som om det bare var blæsten der ramte ham og ikke andet og i det han mærkede det forsvandt han ved at forvandle sig til en skygge og gemte sig så inde i de andre skygger.

Haley trådte først ind over dørtrinet, da vinden vente tilbage til hende efter at have ramt sit mål. Hun holdt sin højre hånd op i luften foran sig, den del af vinden der havde ramt ham snorede sig om den og bredte sig til resten da hun sænkede hånde igen efter at have undersøgt hvad den havde ramt.
"Kom frem, jeg ved at du er her og hvad du er" sagde Haley med en stemme der lød som sirene sang, lokkende og forførende.

"men du ved ikke hvem jeg er" sagde en stemme fra skyggerne man kunne ikke høre hvor stemmen kom fra da stemmen gav en unaturlig ekko i rummet.

Haley så rundt i rummet da stemmen lød fra flere steder af. "Nej, ikke før du vælger at fortælle mig det"sagde hun stadig med sin sirene sang. Hendes ansigt var stadig neutral, uden følelser, men sådan så hun for det meste ud.
Hun løftede igen sin højre hånd op foran sig. Al vinden der snorede sig rundt om hende samlede sig om hendes hånd. Hun spredte fingrene og luften begyndte at snorede sig rundt om hendes fingre.
Hendes mørke øjne var rettet frem ad, hvis der havde været lys, ville hendes øjne havde være mørkebrune.

"så lad mig presentere mig selv mit navn er sakref morladin også kaldt for skyggen" sagde stemmen stadig som om han var alle vejene i rummet.

Haley havde sænket sin hånd igen, og ladet vinden vende tilbage til sin faste snorende strøm rundt om hendes krop. Hendes mørkebrune, sorte hårsvagede en smule da vinden også snorede sig ind i det. "Mm"sagde hun og så rundt i det mørke rum. "Har du et ansigt, Sakref Morladin?" spurgte hun med en neutral stemme.

"jeg han mange ansigter vil du se den med maske på eller mit rigtige ansigt?" spurgte sakref igen fra de ukendte skygger.

"Jeg vil se dit ansigt. Det ansigt som tilhøre dig" sagde Haley stadig uden følelser i stemmen. Hun var hverken fjendtlig eller videre venlig overfor ham, men sådan var hun efterhånden blevet over for folk. Hun havde altid været en smule afvisende på en måde, og det var ikke blevet bedre med tiden.

"okay så må du... jo... vende... dig om" sagde han med en drillende stemme men det mærkeligste var at stemmen kom bag ved hende nu da han havde dukket op bag hende i stilhed.

Haley vente sig om med en af sine underlige langsomme, men samtidigt elegante bevægelser. Hendes ansigt var stadig uden følelser, det viste intet.
"Det er meget bedre at kunne se den man taler med, og mere høflig fra din side af" sagde hun med sin sirene sangs stemme, der ligesom hendes ansigt ikke viste følelser.

"Det var jeg skam ked af" sagde han og forsvandt i en tyk røgsky som opløste meget hurtigt "men jeg er ofte meget forsigtig" sagde han da han nu var bag ved hende et stykke væk og mærkeligt nok var rummet mere oplyst nu.

Haley vente sig om mod ham, med sin elegante langsomme bevægelse. "Ja, det er jo nød vændigt nu om dage"sagde hun og så på ham med et tomt ansigtsudtryk.
Det var efterhånden længe siden hun havde vist sine følelser for andre, men hun havde vist nok også glemt hvordan man gjorde.
Hun legede med luften med sine fingre, som hun bevægede en smule.

"ja desværre men nu kan jeg bedre hilse" sagde han med et smil og hilste på en gammeldags måde ved at bukke sig.

Haley's mørkebrune øjne hvilede på ham, mens han bukkede. Hun blev ved med at bevæge fingrene så det så ud somom hun spillede klaver.
"Man kan også nemmere se hvad det næste træk bliver"sagde hun stadig uden at vise sine følelser i stemmen.
Hun stoppede med at bevæge sine fingre på højre hånd, og med det samme begyndte hendes hår at bevæge sig i stedet for, som om det blæste en smule.

"men nu hvor du kender mit navn hvad er dit navn så?" spurgte han med et undrene blik.

"Haley Darkson" svarede Haley med sin sirene sang af en stemme, der stadig ikke fortalte noget om hendes følelser eller noget andet. Hun begyndte at bevæge fingrene igen og hendes hår faldt til ro igen, da luften søgte ned til hendes fingre.

"må jeg spørge hvordan det kan være at din stemme har ingen spor af humør eller følelser?" spurgte han undrene han var vant til at kunne høre på folks stemmer om de var i smerter eller i frygt eller i glæde eller sådan noget.