Barndommen kalder //Privat=Aimi//

Tid: 16:20
Sted: Hjemme sammen forældre
Dag: En normal torsdag
Dato: 13. november omkring år 1808
Vejr: Gråt, overskygget og koldt
Omgivelser: En hyggelig stue med at hvad hører der til
Tøj: Baby-tøj

Aiko og Haru var fem år.
Aiko smilede stort over hele hovedet. Over for hende sad lillesøsteren Aimi. Hun var kun få år ældre. Det var hende Aiko smilede til. Aiko elskede nemlig sin storesøster næsten højere end alt andet.
Mor og far sad smilende og så stolte på deres børn. Moderen var en kærlig og blid person, med sit søde engleagtige udseende. Faderen var mere rubust, men Aiko elskede også dem. Hun rejste sig og gik kunket over til ham. Hun gav hans ben til knus og så smilende op på ham.
Ham tog hende op og satte hende på sin arm "Din lille frækkert!" og så begyndte han at kilde hende. Den lille Aiko grinede og grinede.

Der sad en lille pige på 3 år og så på sin store søster, som hun holdt rigtig meget af. "Aimi hvad laver du dog?" sdagde hendes far små grinende til hende fordi hun sad og legede med en sko ved at tage snørre båndet væk fra skoen og så lege det var en pisk. Den lille baby Aimi grinte og grinte faktisk så meget at både hendes søster og forældre begyndte at grine med. Aimi begyndte da at grine endnu mere da hun hørte dem.

Aiko kiggede glædestrålende ned på lillesøsteren. Det var snart, at se at Aiko var født først. Aimi var allerede langt større end hende.
Aiko, som sagt, strålede. Den glæde hun allerede følte for sin familie var utrolig stor. Det var nok sidste gang, hun strålede på den måde.

Aimi så hvordan hendes storesøster kiggede på hende med den glade mine, som Aimi elskede hun gjorde. Aimi elskede sin storesøster meget højt og kunne tænke på noget værre end at miste hende og hendes forældre. Det ville som at være hun ikke havde noget at leve for mere.
Aimi havde en bamse hun også elskede meget højt, men det bedste ved den var at hun kunne dele den med sin søster.

Aiko blev sat ned igen, på tæppet sammen med lillesøsteren.
Det første Aiko gjorde, var at gå kluntet ned i Aimi og give et knus. Hun smilede og smilede og det syntes aldrig at stoppe.
Hele familien lignede fire små sole.

Aimi gav et kæmpe smil efter hun havde fået krammet, hun smilte og smilte.
Aimi gik nu hen til sin far og begyndte at lege tiger mens hun sagde nogle sjove lyde og lavede små brøl. "Er du nu en farlig tiger din lille skøre tøs" grinte hendes far med den dybeste bløde stemme. "Ja, Grrr jeg farlig tiger" sagde hun og sendte det største smil hun kunne og fik så sin mor til at små grine og det fik så alle til at grine.
Da de havde grinet af tog hendes mor Aimi op "Du skal sove nu skat klokken er mange nu" sagde hendes mor og gik væk fra stuen og gav hende et lille kys på kinden. Aimi gav et lille kys til hendes mor og begyndte så at fnise lidt efter.

"Kom, Aiko, du skal også i seng, din lille røver" smilede faren.
Aiko lo. Hun havde altid haft en blød og sød latter. Faren grinede altid, når hun lo. Ligesom nu. Han tog hende op på armen og bar hende ind til moren og Aimi.

Aimi tog fat rundt om sin mors hals med sine små buttede arme, hun mærkede så moren løfte hende op og gå ud for at børste hendes tænder. "så lille skat kan du åbne munden så vi kan børste dine fien små tænder" sagde moren med en lille blid stemme til Aimi. Aimi gjorde lydigt som hendes mor sagde og åbnede munden. "Grr... auv waa" begyndte Aimi at skrige fordi hendes mor havde børstet et sted hvor Aimi var øm Og straks kunne moren mærke at hun stille mistede mere og mere energi, så hun skyndte sig at gøre Aimi glad.

Far smilede til Aiko "Kom nu. Du skal også have børstet tænder", men Aiko rystede bestemt på hovedet. "Nu" sagde han. Hun rystede på hovedet.
Og gabte. "Jeg er træt, far. Må jeg ikke sove?" hun sagde ordene med en langt ældre stemme. Far var tav et øjeblik og nikkede så. "Jo... Selvfølgelig". Aiko smilede *1-0 til mig far*.