Det forkerte sted, på det forkerte tidpunkt. //sakref morladin//

Aiko drejede en omgang rundt om sig selv. BAre for at få det hele med. Rummet så stort og lyst. Derefter kontrollede hun sig selv og sendte et smil til Sakref "Her er smukt. Meget smukt endda. Bor du her helt alene?" spørgte for at være høflig. Men inderst inde var hun også lidt nysgerrig.

"nej jeg har nogle medarbejdere som bor her også" sagde han med et venligt smil "bare rolig du kommer nok til at møde dem på et eller andet tidspunkt" sagde han bagefter.

Aiko smilede tilbage "Det ksal nok blive hyggeligt". Hun følte sig usikker. Hun begyndte at vride sine hænder og kiggede mere rundt i det kæmpe rum.

"og en anden ting hvis du møder en af mine medarbejdere så lad hver med at panikke de er ikke farlige også selv om at de kan virke meget mærkelige.

Aiko nikkede bare, men tænkte ved sig selv; Hvorfor skulle hun blive bange?

"tja de er ikke ligefrem nogle væsner man ser hver dag hvis man selvfølgelig ser bort for mig men de er virkelig venlige så længe at du behandler dem pænt" sagde han med et venligt smil.

Aiko smilede "Jeg er altid sød. Som en engel".

"hehe det var godt at høre" sagde han og gik stille og roligt hen imod den sidste dør til højre for den store trone.

Aiko smilede svagt og gik efter Sakref.

da han åbnede døren så knirkede den lige så meget som en af de slags døre der er med i gyser film. på den anden sidde af døren var der en lang gang som så ud til ikke at have nogle ende men lidt længere fremme var der endnu en dør til den venstre side af døren. ved den højre side var der masser af store vinduer og nogle flag også. på gulvet var der et langt rødt tæppe der gik fra hvor de var og hele vejen ned af gangen.

*Det er mener meget om et mareridt eller gammel gyserfilm* tænkte hun. Rummet bag døren var lige så 'skræmmende'. Mennesker ville nok undgå denne dør og dette rum. Rummet var en lang gang med forskellige døre. "Der var en gang gang. Og for enden af den gang var, der en dør" mumlede hun.

"sagde du noget?" spurgte han da han synes at han hørte hende sige noget.

Aiko smilede og rystede på hovedet, "Nej nej".

"okay men du behøver ikke at være bange, borgen her er bare meget gammel og trænger til at blive renoveret" sagde med et venligt smil. Han begyndte langsomt at gå ned af gangen.

Aiko smilede prøvende og følte pludselig en dundrende hovedepine... vent, hvad? Kunne dæmoner overhovedet få hovedpine? Aiko tog sig forundret til hovedet.

"noget galt? du ser ud til ikke at have det så godt" sagde han og gik hen til hende med lidt undrene blik.

Aiko stirrede forundret på Sakref og prøvede at forstå, hvad der skete. Og så kollapsede hun og fandt bevidstløs til jorden.

han tjekkede om hun stadig trak vejret. Han åndede lettet da han kunne mærke at hun stadig trak vejret. Han tog hende op i sine arme og gik hen til døren der var lige ved siden af den dør der gik hen til den store gang. På den anden side af den dør var der en trappe der gik hele vejen op til næste etage han begyndte at bærer hende op af trappen. Han nåede til næste etage. På den næste etage var der et giga stort rum der sikker var stuen. Der var en stor blød sofa i midten med et giga stort fladskærm tv foran sofaen. Rundt i rummet var der masser af gamle møbler og andre gamle ting. Der var ellers 6 døre i alt. Han begyndte at bærer hende hen til den anden dør til højre og åbnede døren. På den anden side af den dør var der et sindssygt stort soveværelse. Der var en stor seng som kunne have mindst 3 personer i den uden nogen problemer, Ellers var rummet pyntet med gamle komoder og skabe. Ved siden af sengen var der 2 nat borde med den ene havde en gammel lampe på men den var alligevel ikke for gammel. Han bærerede hende hen til sengen og lagde hende i sengen og puttede dynen over hende. Han kunne godt forstå at hun måtte være udmattet eller noget da hun lige har flygtet fra politiet og det hele.