Feel the wind to night

T:24.59
S:søen
O:ingen
V:koldt, vindstille

Haley Darkson stod tæt ved vandkanten og så ud over den mørke sø, hvor månen og de tusinde stjerner spejlede sig i overfladen.
Haley var en ung udseende luftdæmon, men det eneste der afslørede at der var noget anderledes ved hende var at hendes mørkebrune, sorte hår og tøj bevægede sig i en vind der ikke engang var der. Jo, der var jo en vind, men den snorede sig rundt om hende ben, overkrop, arme og hoved. Hun bevægede svagt sine fingre, så luften også kunne sno sig om hendes lange slanke fingre.

//nogen?//

Akira stod ommebagved et træ og ahvde stået lidt i hans egen verden lidt. Det sorte lidt lange hår hang bare sådan lidt flagrende løst. pandehåret nåede ned til hans øjne,de blodrøde øjne kaldte han dem selv. Akria var ny næsten lige ankommet så han havde ikke været rundt over det hele endnu. Hans første sted ville være her ved søen. Han havde en sort skjorte på, åben halsskæring så man kunne se halsen fri(ava), var iført et par hvide lidt løse bukser, og et par sorte sko med en lille hæl på. Akira gik altid klædt så fornemt han kunne vældigt godt lig hans tøjstil fornemt og elegant. Han så en skikkelse-en person. Han vidste ikke hvad hun lavede hernede men tog chancen og gik hen til hende med et lille venligt undersøgende blik i øjnene.

Shurican kom flyvende op i luften,hun var så højt oppe at man nærmest ikke kunne se hende.Hun kunne føle at der var nogen i nærheden af søen så hun fløj ned mod søens bred hvor hun lyttede for at finde ud af om der var nogen.Hun havde sin hættekappe på og hætten over hovedet,hun havde en slidt skjolde som hendes ven cecilie havde lavdet til hende som er blevet slidt lidt op,hun gik lidt hen af bredden for at undersøge hvem der var der.

Haley blev stående med blikket ud over søen. Hun løftede sin højre hånd op foran sig, da hun hørte en nærme sig. Fra luften der snorede sig om hende, skildte en del sig ud og strøg usynligt hen til Akira og ramte ham som et vindpust der pludselig var opstået. Som ved Haley, snorede den sig om ham inden den igen søgte tilbage til Haley og snorede sig om hendes fingre og ned til håndledet hvor den lagde sig som et levende armbånd. Med sig føre luften hans lugt og den viste hende og hvordna han var bygget. Imens var hun også blevet opmærksom på Shurican og det samme var sket med hende som med Akira. Et vindpust opstod, den snorede sig om hende og forsvandt der efter igen.
Da Haley sænkede sin hånd igen, "smeltede" luften sammen igen og snorede sig om hende igen.

Akira kom frem bagved træet og kunne se en person-en kvinde med noget vind om sig, han rettede det blodrøde blik fast på hende og lod det undersøge hende lidt på en måde bare for at se hvordan hun så ud. Han fornemmede en lugt af et andet væsen , en anden person. Han kiggede lidt videre på hende indtil den anden person kom foran hans blik eller fik hans blik til at skifte retning. Akira havde mærket vinden der rundt om ham og så lidt væk igen hvor mon den kom fra-kvinden der mon stod ved søen ville han nok gætte på. Akira havde så lidt efter lidt fået øje på noget ved den anden breds side den andne person. Han vidste ikke om det var nu han skulle gå hen imod dem eller bare skjule sig lidt

Shurican kunne mærke at der var et vindpust på vej så hun brugte jordbetvingelse til at dække sig med for at undgå vindpusten*jeg nærmer mig vedkommet*tænkte hun for ellers var der ikke sket noget.

"Jeg ved du er der" Sagde Haley med sin stemme der lød som lokkende og forførende sirene sang, det eneste der ikke stemte, var at der ingen følelser blev vist i stemmen. Det var henvendt til Akira, da han ikke kom nærmere. Hun var van til at folk undgik hende, da hun ikk var normal. Hun skræmte folk bare ved at røre dem, da luften der snorede sig om hende, da ville gå over til dem og det følltes ikke som et lille vindpust for dem. For nogen føltes det som at stå midt i en mini tordano, for andre som om der var noget der rykkede i dem fra alle sider.