The late night snack (Valentina)

T:20,34
S:søen
O:ingen
V: mørkt og en smule koldt
Årstid: Efterår
_______________________________________


amber snakkede med en mørkelever, deres var vrede pog kolde. " jeg kan ikke acceptere det" sagde hun vredt imens hun vendte sig med ryggen imod ham, og Mørkelever gik til angreb på amber, men Amber havde allerede hørt ham kastede en af hendes kasteknive efter ham og den ramte ham i brystet og han faldte til jorden. vendte sig rasende om imod ham hendes øjene lynede af had og lod ham blive liggende, Hun hadede når man blev for selvsikker. gik hen til ham samlede ham " Jeg overvejede faktisk at lade dig ligge så du kunne død for dig selv, meen så gavmild er jeg ikke" hendes stemme var så kold man næsten kunne lave en iskulptur af den hun løftede ham op, så nemt som ingenting. Hun betragtede ham, han sagde ikke lyd da hun trak sin kastekniv ud af den.

Valentina kom langsomt gående. Hendes rødbrune hår bøljede ned om hendes skuldre og svagede i takt med hendes skridt. Hun gik u udkanten af skoven på vej ned til søen. Det var sjældent at hun gik til søen, hun følte sig svag når hun var i nærheden af vand.
Hun havde et sort korset på der sad stramt om hendes bryster og mave og hviste hendes talje. Den var bundet sammen på brystet med et sort silkebånd. På benene havde hun et par sorte jeans der var en smule slidte. Hun købte sjældent tøj, da hun nogle gange havde problemer med sit temparment og pludselig kunne hendes krop antænde, og så ville tøjet være ødelagt alligevel.
Da hun nærmede sig søen hørte hun nogle stemmer.

Amber kiggede på eleveren, men vidste allerede at der var en dæmon på vej. Hun blottede svagt sine tænder inden hun kiggede sig omkring, hun fik øje på skikelse som så ud til ikke havde travlt så Amber lod igen sin opmærksomhed imod imod mørkeleveren og borede sine negle ned eleverns skulder, men der kom stadig ingen reaktion fra ham så borede spidse tænder i hans hals, det varede ikke ret længe før han besvimede af blodmangel hun smed da han havde mistet bevistheden. gjorde klar til angribe dæmonen, stilte sig i Kampklar stilling. Ville se om dæmonen var ude på noget.

Valentina stoppede op lige så snart hun kom ud af skoven, og hun så en vampyr der havde staldt sig an til kamp.
Hendes blik gled fra vampyren til mørkelveren der lå bevistlød på jorden. Hun kom vist ikke på et særligt godt tidspunkt. Hun så igen på vampyrkvinden. Hun lod sig ikke skræmme af en morder. Døden var jo en fortsættelse ikk?
"Hjerteligt godaften"hilste Valentina og smilte sit kækkesmil, der altid var drillende og som kunne drive folk til vanvid efter noget tid.

Ambers stilling ændrede sig ikke ret meget, hun betragtede dæmonen, hun brød sig synderligt om dæmoner, de mindede hende næsten om noget andet hun ikke ville komme ind på. hun rettede sig op til sidst helt op hendes øjene var stikkende og kolde " Godaften" svarede Amber koldt vendte sig imod elveren og samlede ham sugede igen. Dæmonen generede ikke meget, men hvis dæmonen prøvede noget var hun klar..

Da vampyrkvinden vente sig mød mørkelveren og begyndte at suge blod, rynkede Valentina på næsen. Det var nok det hun afskyede vampyr mest ved, at de drak blod. Hun gøs bare ved tanken om at skulle drikke andres blod.
Det lod heller ikk til at vampyrkvinden var videre venlig, så Valentina begyndte lige so stille at gå i skovkanten hen i mod et stort træ et par meter fra hende. Hun havde ikke lyst til at vende ryggen til vampyren,.

Amber mærkede at dæmonen var på vej væk hun trak en af sine kasteknive, kastede den imod Dæmonen, hun ville ikke skade dæmonen, men det var ikke sjovt hvis hun gik nu. Hun håbede at ramme noget af hendes tøj idet ville nå dæmonen til træet, Amber missede næsten aldrig sine kast, hun smed eleveren idet der ikke kom mere blod ud af ham. " Du går vel ikke nu" sagde hun med kold stemme vendte sig imod hende så hun kunne se den svage dæmon " eller er du bare svag" forsatte hun med en hånlig stemme

Valentina var stoppet op lige som vampyrkvinden kastede sin kniv, som ikke en gang ramte.
Hun vente sig helt om mod vampyren. Hende øjne lynede af vrede, hun havde altid haft svært ved at styrre sig selv. Hun knipsede en enkelt gang og en rød orange gul flamme bredte sig fra hende fingre til hende håndflade. "Gør det engang til og jeg skal brænde håret af dig smukke" hvæssede Valentina med sammen bidte tænder. Flammen voksede i takt med hendes vrede, kastede hun den ikke snart ville den brede sig til hele hendes krop, ødelægge hende tøj, men det ville kun være et problem for vampyren. Valentina blev stærkere jo varmere hun havde det, og man bliver ikke lige frem kold når man står i lys lue.

Amber lagde hovdet på skrå, hun lignede ikke en der var bange og det var hun eller ik " nurh den lille dæmon er sur" sagde hun hånligt og fandt det meget morsomt at hun blev så vred. Hun betragtede dæmonen, hun kom til grine sin kolde latter og flammen gjorde hende ikke bange hun havde jo sø lige ved siden af så hun kunne jo altid slukke dæmonen overvejede også at gøre bare for se hvordan så ville reagere..

Det hjalp ikke på Valentina's vrede at vampyren begyndte at grine af hende. Vreden i hendes øjne blussede op, og det samme gjorde flammen på hendes hånd.
Umenneskelig hurtigt kastede hun ildkuglen af sted i mod vampyren.
Hun ramte altid sit mål.

Amber stirrede på flammen før hun kastede sig baglæns imod vandet, da hun ramte vandet lagde hun sig idet ellers for andre kolde vand hun kiggede på ildkuglen som ville havde ramt hende lige maven hvis ikke hun havde lagt sig vandte. Amber var rassende hvor vovede hun den eneste der angreb var hende hun rejste sig og løb i vampyrløb over imod dæmonen tog fat i hendes skulder og kastede hende ud imod søen Amber var selv meget våd, Amber syntes det var heldigt at hun var så tæt på søen " Gør aldrig det der igen" sagde hun advarende ud i luften efter den svage dæmon.

Valentina stod ved vandkanten og stirrede rassende på vampyren, hun knipsede med begge hænder denne gang, hun fangede en gnist og en flamme bredte sig på begge håndflader.
Hun kastede dem begge lige efter hun anden. Hvis vampyren undgik den ene ville hun blive ramt af den anden. Med det samme flammerne forlod hende satte hun i løb til skoven, hun løb hurtigere end et menneske men ikke hurtigere end en vampyr, tilgengæld havde hun vinger som hun kunne få frem, hvis vampyren var for stærk og hun ville tabe.
Hun skulle bare have dem væk fra vandet.

Amber Skreg af vrede der var ingen grund til at dæmonen stak af for Amber ville finde den, hun havde også al evighed til det hun unveg den ene, men blev ramt af den anden heldigvis var hun våd så ilden fik ikke rigtig fat, men det osede en helt del da Amberb havde sundede sig satte hun efter dæmonen, hun rasende og nu var det hvist ambers tur til bruge sin evne " kom din lille rotte" sagde hun satte farten op. Det ville ikke gå ret længe før hun nåede op til dæmonen


// måske har du lyst til være min fjende?//

Valentina grinte da hun hørte vampyrens stemme bag sig. Hun satte farten op og var nået langt nok ind i skoven til at hun ikke behøvede at være bange for at skulle blive våd af vandet fra søen. Hun vente sig om og knipsede igen med begge hænder og lod flammerne bluse. hun stod en anelse foroverbøjet, klar til kamp.
Hun nærede flammerne med sin vrede, og de bredte sig til hele hånden og håndledet. "Jo vreder jeg bliver, jo være bliver det for dig smukke"sagde Valentina hånligt.



//Ja hvorfor ikk, det kunne være sjovt at vi fik lov til at tæske hinanden en gang i mellem;) Jeg er frisk//

Amber hoppede op i et træ og gav sig til springe fra træ til træ, man kunne se hun var meget ardræt, hun var så tæt på og sprang ned bag hende og rørte hendes skulder brugte sin evne. Dæmonen ville mærke det som tudsiend nåle som prøvede komme ud af huden på hende " jeg smadrede dig" hvæsede hun borede sine negel ned huden på hende inden gav slip for hoppe op i et træ men inden gjorde det stoppede hun sin evne og hoppede op træet

// Yay du skal få mange bank Grrr ;O)//

Valentina skrig af smerte da det pludselig føltes somom tusinde nåle gik gennem hendes hud. Så snart vampyren slap hende slyngede hun igen to store ildkugler efter hende. Og begge ramte vampyren i maven og brystet og hun ville blive slynget omkuld. Med det samme tændte hun ild igen og det bredte sig til hende arme og skuldre. Jo vredere og varmere hun blev, jo stærkere blev hun.


//Haha, Det ser jeg frem til ;)//

Amber faldte ned i træ og træet knagede faretruende, men træet knækkede ikke amber gøs en smule inden hun forsvandt igemmen træerne, hun begyndte grine og hendes latter kunne høres over alt i skoven. Grinet var koldt og hånligt hun havde plan før hun løb ned imod søen i vampyrløb. Hun fandt mørkeleveren og tog hans sværd og løb ind imod skoven men kom tanke om at hun næsten var tør og det ville ikke være godt for så ville hun blive ædt op af flammerene smed sværdet igen kastede sig vandet blev der stykke til hendes tøj var gemmenvædet. Hun gik op tog sværdet løb ind skoven igen gav sig til grine igen.

Valentina havde regnet vampyrens plan ud *tænk da nyt*tænkte hun hånligt og lukkede sine øjne et kort øjeblik hvorefter hun kastede flammerne mod jorden to meter fra hende, hun nærede flammerne så de blussede op. Vampyren var nød til at løbe gennem ilden for at nå hende, men så ville vandet være fordampet så meget at det ikke ville kunne gøre hende noget.

Amber smilede hånligt hendes plan virkede hun i vampyrløb i nen cirkel omkring og svingede sværdet med al den kræft hun kunne, imens hvinede ondskabsfuldt " jeg skal nok få ram på dig" hvæsede hun hadede at hendes kræft havde noget med ild gøre, men hendes ondskab drev hende der ingen godhed finde i hende hun skreg af vrede, men stoppede sværdet smed det fra sig og tog sin hånd imod den flammende hylster af den dumme dæmon hun satte finger på dæmonen skulder og det varede ikke længe før man kunne
lugte brændt kød. Hun brugte sin evne.

Valentina skreg igen, ikke af smerte men af vrede. Hun præssede øjnene sammen og en eksplosion af ild opstod og slyngede vampyren væk ind i træerne flere meter fra hende.
Valentina's rødbrune hår stod vildt om hendes hoved og var blevet en smule sort i spidserne. Hun pressede en hånd mod sin skulder "Jeg skal brænde dig ihjel"hvæssede hun arrigt og slyngede en kugle af ild mod vampyren.

Amber ømmede sig da hun så kuglen af ilde komme farende imod hun rejste sig men nåede ikke at undvige og der lød en sydende lød da vandtet i hendes tøj og ilden mødtes og hun faldte til jorden hendes hud så til være kogt flere steder især på arme og skulder hvor hun ikke havde haft tøj på Amber trak vejret tungt men ville lade den satans til dæmon vinde. Hunfaldte til jorden, men hendes sår var allerede ved hele " jeg brækker dine ben hvis du kommer tættere på" advarede hun og hendes øjene var blevet helt sorte og hun tog alle sine fem kasteknive kastede dem lynhurtigt efter hianden imod dæmonen.

Valentina nåede at undvige fire af knivende men blev ramt af den sidste på overarmen. Hun skreg og holdt om sin overarm, blod lød ud mellem hendes fingre, hun lukkede sine øjne et sekundt og hendes hånd lyste underligt orange op, hun fjernede sin hånd, knivsåret lyste som ild mens det lukkede sig. Det ville efterlade et ar.
Valentina rassede og frem bringte en flamme på sin håndflade og skulle til at kaste den mod vampyren.

Amber lagde stadig på jorden, da hun grinede koldt og ondt hun rejste sig vaklede en smule man kunne næsten ikke se at hendes hud for lidt siden så kogt ud hendes blik var ondskabsfuldt og hadefuldt på samme tid hendes sorte øjene slog gnister det var første gang nogensinde. Hun havde haft svært ved slå nogen så ynklig som hende. Amber var alligevel ved se Dæmonen som værdig modstander men det skulle hun lade sig nare af amber ville give lige så meget modstand som dæmonen ville kæmpe og det bedste ved være vampyr var man aldrig blev træt. " du er ynklig" sagde koldt gav sig til at løbe i vampyrløb længere ind skoven, hun blev nød samle sig smule efter det sidste angreb hun løb til en lysing hvor var der meget lille bæk hun hældte noget vand i hendes hoved drikkede også noget selvom at det hjalp synderligt meget hun overvejede om hun skulle gøre sit tøj vådt, det eneste der nagede hende var at hun havde måttet lade sine elsket kasteknive være sammen med den rotte til en dæmon. Hun satte sig i bækken og lod de sidste skræmmer hun havde fået, køle i vandet og varede ikke før man ikke kunne se at hun var blevet ramt.

Da vampyren løb samlede Valentina den kaste kniv op som havde ramt hende. Hun lod dem balance på sin håndflade, mens hun skabte en flamme på samme hånd, tog gik ikke langtid før kniven var om givet af ild og bladet begyndte at blive rød glødende hvorefter det pludselig smeltede. Det løb ud mellem hende fingre og ned på jorden. Hun vendte sig mod de andre knive. Det trak i hendes mundvig.

Amber sad stille lukkede øjene, hun sukkede svagt da rejste sig hun hoppede op træ for gøre mer klar hun knækkede en tyk gren der på størelse med ambers overarm gange ti hun sad ventede hun skulle nok få sat den dæmon på plads om så det var det sidste hun nogensinde gjorde hendes ellers 1599 år hun kravlede længer op så op som kunne uden at lysningen af syne