Min flamme -Jaster

Valentina sad midt på i en lysning i skoven. Mørket havde sænket sig over skoven og månens blege lys trænkte kun få steder i gennem træernes tætte kroner.
Hun lod blikket glide rundt på træerne foran hende, mens hun knipsede en enkelt gang med fingrene. En gnist frang fra hendes fingre og hun fangede den med samme hånd. Midt på hendes håndflade bredte der nu en lille rød, orange, gul flamme, som lyste det op som var indefor en meter af hende. Hun bukkede sig en smule ind over flammen og pustede svagt til den så lyset fra den flimrede.

Jaster var ude i skoven og han kiggede rundt da der var farligt over alt for ham lige nu der var noget væsner efter ham som han enten skulle gøre det af med eller slippe fra dem en af tingene skulle han gøre så han stoppede op og kiggede rundt og væsnet linde noget som var sent fra helvede som han stod overfor.
Han smed sin kappe og trak sine sværd og løb mod væsnet som bare slog ham væk så han røg et godt stykke væk fra væsnet men lande på bene og væsnet brølede så man kunne høre det over det hele i skoven

Valentina rettede sig op og så rundt, da hun hørte brølet. Flammen slukkede sig samtidigt med at hun hurtigt rejste sig op. Hun så i retning af hvor brølet kom fra. Eftersom det var mørkt så hun ikke så godt. Hun begyndte at gå i samme retning, for at se hvad der var gang i.
Der skulle meget til for at gøre hende bange, hun viste jo at hun kunne klare det meste og døden ikke var det værste i denne verden. Hun nåede hurtigt frem og blev stående i skjul bag et træ. Efter som hendes tøj var sort faldt hun i med mørket.
Hun så på mørk elveren der vist ikke var så gode venner med det andet væsen som hun ikke viste hvad var, hun havde aldrig set noget lignene.

Jaster kiggede på dette væsen og var kold overfor det og grinte bare af det som om han ikke havde overlevet så mange andre ting "hvad vil du mig"sagde han koldt til dette væsen og væsnet kiggede på ham "jeg er kommet fra helvede af hvor du høre til jeg kommer for at tage din sjæl med så du ikke længere kan terrorisere denne by mere"sagde væsnet og trak en økse "du kan da prøve"sagde han og satte sit svær i jorden og sort ild kom frem foran ham men det lyste som normalt ild ville gøre og han skød det efter væsnet og ramte dets hovede og den faldt bagover

"Ej, det var jo ikke en gang imponerende"sagde Valentina med en kæk stemme og trådte frem fra sit skjul. Hun havde været bag ved mørk elveren og gik lige forbi ham og hen mod væsnet. "Hvad er det?"spurgte hun og det var åbentlyst at hun hverken var skræmt eller bange for væsnet som andre måske ville være. Hun så sig tilbage over skulderen så hende rødbrune hår svingede.

Han kiggede på væsnet og kiggede så på denne kvinde der var kommet frem og var gået over til væsnet "jeg vil flytte mig fra det væsen hvis jeg var dig det ikke slut endnu"sagde han og ganske rigtig som han havde sat rejste væsnet sig op og slog ud efter kvinden der var kommet for tæt på det og kiggede på jaster "du skal dø"sagde væsnet til ham "jeg syns ikke det ser sådan ud"sagde han og tog sine sværd op og løb mod væsnet og hoppede så om bag det og stak den i ryggen og fik det ud igen og væsnet slog ud efter ham og ramte ham så han røg lidt væk og lå lidt men rejste sig igen

Valentina havde kastet sig ned på jorden for ikke at blive ramt af væsnet. "Pis!"hun rullede væk og var hurtig oppe at stå. Hun knipsede og en flamme bredtes sig på hendes håndflade, hun lod den vokse, ved at tage fra sin vrede til væsnet og det bredte sig til hele hendes arm. Lige så snart nørk elveren blev ramt slyngede hun ilden efter væsent som blev slået omkuld, men ikke uskadeligt gjordt.

Han fik rejst sig op og kiggede på hvad kvinden gjorde dette var ikke en normal kvinde men han havde ikke ligefrem tid til at finde ud af hvem denne kvinde var lige nu så han to sit ene sværd og løb hen mod væsnet som kvinden nu havde fået langt ned og hoppede op i luften og sort ild kom om hans sværd og han huggede hovedet af væsnet som så stille forsvandt ud i det blå

Valentina havde set til mens han havde hugget hovedet af væsnet. Hun klappede sig på hoften, hvor hun var kommet til at brænde et hul i hendes korset, da hun ved et uheld havde stræjfet det, da hun slyngede ild mod væsnet.
Hun lod det være og så på mærk elveren og derefter på det sted hvor væsnet før havde været.
"Hvem er du, som har så gode venner?"spurgte hun kort efter og så igen på mørk elveren.

Han kiggede på kvinden og kiggede bare på hende "det har du ikke lyst til at vide"sagde han koldt og kiggede på hende med et par kolde øjne og var ligeglad lige nu for hun skulle ikke vide at han kunne enten være hendes ven eller hendes værste fjende så han sagde ikke ligefrem hvem han var eller noget hun måtte selv finde ud af det på en anden måde

Valentina så på ham med et lidt irriteret blik "Og det ved du åbentbart bedre end jeg?"spurgte hun og lagde armene overkors.
"Men intil videre ved jeg da at du er en meget populær fyr, med meget gode venner og er lidt for selvklog" sagde hun med en overlegen stemme. Hendes humør kunne tage store svingninger på meget kort tid, men kendte man hende lærte man hvornår det var alvor og ikke alvor.
Hendes finger legede med hullet i korsettet.

Han kiggede på hende "okay jeg skal nok sige hvem jeg er når du har sagt hvem du er"sagde han og kiggede på hende man kunne se denne mørk elver var ikke til at spøge med når det kom til stykket men det viste hun vel ikke endnu men det kunne hun nok få at se hvis hun blev ved med at tale sådan der til ham han var en meget stærk mørk elver

"Som du vil" sagde Valentina med en stemme som var tør og nejede svagt og bøjede hovedet en smule, men øjnene hvilede hele tiden på ham
"Valentina Valano er navnet" præsenterede hun sig selv og rettede sig derefter op igen. Der havde aldrig skulle meget til at gøre hende vred, også derfor hun så hurtigt havde fået sig en fjende her i byen.

Han kiggede på hende "valentine"sagde han og kiggede på hende med et stille smil på sine læber som var koldt "jeg er jaster trasio byen stærkeste Mørk elver og hersker over stedet"sagde han koldt og kiggede på hende og var ligeglad med hvad hun ville sige til det hun kunne sige hvad hun ville men der var også grænser for hvad han ville finde sig i.

"Valentina"rettede Valentina ham da han sagde det med e tilsidst. Det lod ikke engang somom hun hørte efter havd han sagde tilsidst, for hun gad ikke en gang at kommentere at han vist nok havde storhedsvanvid, for det viste han nok allerede i forvejen, nogen måtte jo havde fortalt ham det.
Hun gengældte bare hans kolde smil med sit kække smil som drev alle til vanvid efter meget kort tid, da det aldrig gav mening at hun kom med det på sådan nogle tidspunktert.

"ja ja så siger vi det om så du hed lullu"sagde han og kiggede på hende "jeg er hersker her hvis du ikke tror på mig"sagde han og kiggede på hende med et stille smil på sine læber som var koldt og kiggede bare på hende uden at tage øjne fra hende et eneste tidspunkt for man viste jo ikke hvad folk kunne finde på at gøre.

Valentina trak bare på skulderne og så på ham med et udtryk i ansigtet somom hun kede sig frygteligt over ham.
"Jeg har intet sagt om at jeg tror dig eller at jeg ikke gør det"sagde hun og havde lagt hovedet på skrå så hendes hår faldt ned foran skulderen og ned over hendes hals. "Og desuden er jeg også ret ligeglad med hvem der er hersker over stedet her" tilføjede hun og rettede sig op og kastede håret om bag sin ene skulder med et lille vip med hånden.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber som var koldt "kom nærmere så jeg kan se dig bedre jeg gør dig ikke noget det har du midt ord på"sagde han med et smil på sine læber og kiggede på hende med sine koldt lilla øjne og ville bare se hende bedre det var der vel ikke noget i vejen med var der

"Er du for doven til selv at gå frem, eller skal jeg give dig et par briller i fødselsdags gave?"Spurgte Valentina flabet og blev stående med armene lagt over kors foran brystet og hvilede vægten på højre fod. Hun så bare på ham med et ligegyldigt udtryk i øjnene.

Han kiggede på hende og gik hen til hende og kiggede på hende "pas på hvad du siger bevar din mund"sagde han og kiggede på hende lige ind i øjne "jeg ved hvad du er og hvad du har med at gøre dine evner er det samme som mig ild"sagde han og kiggede på hende med et koldt smil på sine læber

"Godt så kender vi jo hinanden, så kan vi springe det trin over"sagde Valentina og så gengældte blikket og så ind i hans øjne. Vis det var meningen at skræmme hende gik det ikke så godt for ham.
"Men hvis du ikk har lagt mærke til det, siger jeg hvad jeg vil, hvor og hvornår jeg vil det"tilføjede hun og staldte sig på tær så hun kom i nogenlunde øjen højde med ham og gengældte hans kolde smil.

Han kiggede på hende "jeg har læst om jer dæmoner i er nogen stærke væsner eller i kan blive det men i har også en stor træng til sex mange gange"sagde han og kiggede på hende med et stille koldt smil på sine læber og det viste hun sikker også godt selv at hun havde

Det træk i Valentina's mundvig "Tror du ikke at det var i dine drømme du har læst den bog?"spurgte hun med et smil der både var hånligt og drillende.
"Ikke alle drømme bliver til virkelighed, ved du nok"tilføjede hun med en overlegen stemme og hvilede sin vægt på højre fod og så på ham, det irriterede hende at hun var nød til at se op.

"ja men det er ikke løgn"sagde han og stak den ene hånd ud til siden og ild kom og formede sig som en bog og åbnede den "se selv der"sagde han koldt og kiggede på hende med et stile smil på sine læber og hun kunne selv læse om hendes race som hun var hvis hun ville kende den helt og hvor mange der var af forskellige dæmoner og hvem viste måske var der flere end man troede.

Valentina lagde bare armene over kors igen, noget hun tit gjorde nu om stunder. Hun var ikke intereseret i at læse en bog, hun viste det hun skulle vide.
Hun så bare irriteret på ham, med et ligegyldigt udtryk i øjnene.