skovens skygge - Xenan

tid: kl 19:00
årstid: sommer
vejr: regner lidt men ellers blæser det meget og der er mørke skyer
sted: midt i skoven
omgivelser: masser af træer og buske men ellers intet andet


det regnede let ned i skoven dyrene var gået i dækning da de kunne mærke at et uvejr var på vej træerne blæste i takt med vinden og de lavede mærkelige suse lyde. skyggerne var tykkere end de plejer at være og der var meget stille end der ville kunne være i en skov.

Xenan gik i en lysing, hun nemt mærke på skovens og dens dyr at der var storm på vej. hendes hove lavede en dunkende lyd i jorden hver gang satte dem ned hun stoppede op da fornemmede noget eller nogen skoven hun trak sit sværd for at være på den sikker side hun svingede det prøvende, hun ville tøve med forsvare sig.

ud af skyggerne trådte en person ud det var en mand han var klædt i sort tøj og sorte handsker og han havde en maske på ansigtet med horn på men det eneste man kunne se af ham var hans hår det var halvlangt og strittende og sort.

Xenan stejlede da hun fik øje på ham, det var hendes måde at advarede ham på og fortælle at hvis prøvede på noget så var hun klar. Hun stejlede kun denne ene gang imens holdte de blå øjene på væsnet hendes lyse hår blæste til alle sider

"rolig jeg er ikke kommet for at skade nogle" sagde han med en venlig stemme hans øjne lyste som små grønne stjerner på en skyfri nat.

Xenan puttede sværdet i dets skede betragtede væsnet, men hun kunne ikke rigtigt placere om det dæmon eller mennske og lugtende forvirrede hende en smule hun skridtet roligt hen imod ham, hendes hove gav svagt hul lød fra sig når gik. Da hun kom tættere på kunne man så fuld muskler hende hendes hestedel havde, og man kunne se med samme at hun trænede mindst fem timer hverdag

"mit navn er sakref morladin måske har du hørt om mig" sagde han med en venlig stemme.

" Xenan" svarede hun rystede svagt på hovedet hun havde ikke hørt om og hvorfor skulle hun, det begyndte at blæse op og Xenans hvirlede op luften hvor den kælnt legede med det " Hvorfor skulle jeg havde hørt om dem?" spurgte hun betragtede væsnet

"jeg er bare lidt kendt men hvad laver du herude?" spurgte han nysgerrigt.

" samler urter" løg hun kiggede på ham man kunne spørge ham om det samme hun havde godt nok nogle få urter i pilekogger men det var ikke nogen samlet sammen det gjorde derfor til løgn

"hvad skal du bruge de urter til hvis jeg må spørge?" spurgte han venligt og lidt undrene.

" det fortælle dig" sagde hun betragtede væsnet som hun ikke kunne placere hun gav sig til gå rundt i cirkel omkring ham " jeg skal bruge dem healende medicin" svarede hun ærligt

"nåå okay" sagde han venligt og tog sin maske af og fremviste et ungt ansigt på de ca 17-19 år med flot bleg hud og flotte rene grønne øjne.

Xenan betragtede ham hun begyndte at gå, hun nåede ret hurigt op på hans side hun smilede svagt. Hun hvilede det ene forben imens kiggede rundt for se hvor hun ville gå hen næst.

han fulgte efter hende "men skal du have hjælp til at plukke planter og urter?" spurgte han med et venligt smil han synes at hun var meget smuk ud.

" det må du gerne" svarede hun og smilede svagt skridtede langsomt over imod ende af lysingen. Hun vidste rigtig hvad for nogle urter hun skulle bruge, men det gik vel.

"bare fortæl mig hvad for nogle urter det er du leder efter og jeg kan sige dig hvor de er jeg kender den her skov meget godt" sagde han med et venligt smil.

" ved det er lige meget jeg gider ikke at samle flere nu" sagde hun fortød at hun havde sagt det. Hun forsatte til hun kom til begyndelsen af træerne, men stoppede alligevel for at vente på ham.

han fulgte stille og roligt med "men har du nogle spørgsmål om mig for hvis du har så spørg løs" sagde han meget venligt.

" hvad er du?" spurgte hun og lagde hovdet en andelse på skrå hun kunne ikke placere ham, for han var ikke bare mennske. Hun viftede svagt med den hvide hale fordi der nogle fluer, der drillede.

"jeg er halv dæmon halv menneske" sagde han smilende til hende.

Hun nikkede svagt og stoppede " halvt" sagde hun og smilede svagt hun lod blikket falde ned på jorden.

"ja halvt men har du noglesinde hørt om skyggernes mester?" spurgte han hende med et venligt blik.

" nej det har jeg ikke" svarede hun og betagtede kort græsset, men det kunne jo også være svært når hun var blevet holdt i hendes landsby det meste af hendes liv. hun vendte blikket imod ham og smilede.

"nå mærkeligt men det er i værd fald mig"sagde han med et venligt smil.