skovens skygge - Xenan

" okay så ved jeg det" svarede hun og gengældte hans smil, hun havde ikke hørt noget om verden udenfor hendes landsby. Så selvfølgelig vidste hun ikke at han var skyggerns mester

"men hvad har du lyst til?" spurgte han med et venligt smil.

" vi kan gå tur i skoven og snakke" svarede hun smilede svagt hun stoppede og kiggede på jorden hun ville gerne vide mere om deres verden som var anderledes end hendes

"det vil jeg med glæde" sagde han med et venligt smil.

" fortæl mig om mennskenes verden" bad hun smilede svagt hun ville vide alt der at vide om dem og deres smålig gøremål betragtede ham svagt og med afventede blik.

"hmmm tja der er en masse at sige men en ting er på det rigtige det er en mærkelig og forskruet verden" sagde han med et venligt smil.

Hun kiggede tænksomt på ham, hun havde kun været van til landsbyen og dens mange forskelligheder, hun ville ønske hun kunne se mennskens verden, men du kunne hun jo af gode grunde ikke. Hun sukkede svagt "hvordan er engtlig at gå på to ben?" spurgte hun anede det ligesom ikke fordi blevet født med fire.

"hmmm tja det kan jeg næsten ikke svare på fordi har jo aldrig prøvet at have fire men jeg ville sige det er okay nok tror jeg. men hvordan er det at have fire ben?" spurgte han faktisk meget nysgerrig han havde jo næsten aldrig mødt en kentaur før den først han mødte var for flere tusind år siden og det er lige så lang tid siden han sidst så en.

" Fire ben er godt til når man skal løbe stærkt, men ville nu gerne prøve hvordan det var med to ben" sagde hun længselfuldt, men det kunne hun jo ikke bare lige, hun sukkede svagt kiggede på ham " har du før mødt en kentaur?" spurgte hun nysrrigt, og måske fandt han hendes race intersant. Hun betragtede ham kort imens ventede på svar. det var ikke fordi snage, men nu om dage havde hendes landsby trukket sig op i bjergene og det gjorde det ikke nemmere at hendes far var høvding for hendes landsby.

"jeg har set en for flere generationer siden og jeg kan stadig huske at jeg synes det var en af de flotteste og stærkeste væsner i hele verden" sagde han med et venligt smil.

Hun rettede sig mennskekroppen da fortalte hende at havde før mødt en kentaur og at syntes de var smukke, smilede venligt nikkede anerkendne. Hun følte stolt over det han sagde, men prøvede alligevel skjule det.

"men det er meget meget lang tid siden det var der hvor verden var stadig ung og ny og uopdaget" sagde han med et venligt smil.