Bravo //Melody//

T:22.12
S:Theateret
V:Tørt, køligt
O:Det er der er ved theateret.


Valentina stod i den store indgang til theateret. Hun overvejede at se det stykke der snart skulle spille, men hun var ikke den største fan af theater stykker. At være eller ikke at være, nej det var ikke noget for hende.
Hendes brune øjne hvilede på de få mennesker der gik ud og ind af indgangen. Hun rettede lidt på det sorte korset hun altid havde på, måske lidt luder agtigt, men hun kunne ikke gå rundt med for meget tøj på da hun tit legede med ilden.

Melody kom gående ind af indgangen til theateret og kiggede rundt hun var gået lidt rundt i hendes egen verden udenfor theateret og var nu endt herinde. Hun gik ind der hvor scenen var og alle de rækker af sæder, og stole og balkoner ja alt hvad der kunne ligne noget man kunne sidde på. Melody havde en lang rød kjole på, et rødt sjal over skulderne, hendes hud var lys, lidt køllig og bleg. Hendes øjne var glødende havde den røde farve-Vampyr det kunne man se på grund af henes øjne. Hun fik øjnene op på en pige derinde og gik hen imod hende.

Valentina's brune øjne var rettet mod en pige som nærmede sig hende.
Hun kunne hurtig se at det ikke var et menneske, hun gneb øjnene lidt sammen. Den sidste vampyr hun havde mødt havde prøvet at slå hende ihjel.
Hun skiftede vægten fra fod til fod, mens hendes blik hvilede på vampyrpigen.

Melody kiggede på denne pige hun så stå lidt fra hende hendes røde blik var kun på hende hun havde ikke rettet blikket væk kun på hende. Melody s røde øjne var glødende næsten ikke fordi denne pige, kvinde måske var en fjende men kun fordi at hendes øjne bare var det. Melody lange hår hang løst hun havde en stemme inden i sit hoved det kunne ikke være hendes herre det måtte være umuligt.

Valentina's blik blev på vampyr pigen/kvinden, hendes ellers kække smil var erstattet med et mere roligt og venligt smil. Normalt kunne hun sagtens klare sig i kamp, men lige nu var hun for doven og ville ikke udsætte menneskerne for fare. Faktisk var hun selv den største fare for menneskerne da hun kunne få stedet til at brænde op på ingen tid.

Melody gik lidt tættere på hende da hun så nåede helt hen foran hende smillede hun bredt"Jamen goddag med dig"sagde hun og så sig lidt omkring der var hvist ikke andre end dem. Melody løftede en hånd op for at fjerne den blodplet der sad ved hendes underlæbe hun fik taget sig et måltid inden hun kom herind det var vel altid nået godt noget.

Valentina nikkede svagt og så vurderende på hende. Hun havde aldrig brudt sig om vampyr, at de dræbte uskyldige for deres egen overlevelse frastødte hende. Hun havde godt nok selv slået nnogle ihjel men det havde altid været ved et uheld og hun havde angret efter.
"Hej"hilste hun for at være høflig og smilte venligt. Hun skulle passe på med at ændre sit humør al for hurtigt, da det var med til at få hende til at miste kontrollen over sin evne så den tog over.

Melody kiggede på hende næsten med et blik der kunne genemskue hende"hvad laver de herinde"spurgte hun med en høflig stemme og gik lidt forbi hende for at se efter om der nu også kun var de to herinde"Afslappende sted"sagde hun og fandt et sædde ved en række hun lænede sig op ad"Jeg hedder Melody"sagde hun venligt. Hun var enlig ikke i humør til at sætte tænderne ned i hendes hals det gad hun ikke hendes herre ville nok også blive sur på hende hvis hun gjorde det.

Valentina så på hende og lænte sig halvt op af den væg hun stod ved. Hendes øjne blev muntre af Melody's blik og lagde armene overkors. "Valentina V. Viper"præsenerede hun sig selv, mens hendes blik hvilede på hendes ansigt.



//Krea svigt!!! :(/

Melody betragtede hende lidt "Hvad laver du herinde Valentina"spurgte hun venligt. Melody holdte sjalet oppe så det ikke faldt ned for det var det ved at gøre flere gange. Melody så på hende"Hyggeligt at møde dig foresten "sagde hun så med et større smil. Hun kiggede rundt det var ikke så tit at hun var inde i theateret

//gør intet:)//

"Jeg overvejede at se et stykke"svarede Valentina venligt og skubbede sig ud fra væggen igen og så på hende. "HVad laver du selv her?"spurgte hun lidt efter og skiftede sin vægt fra fod til fod mens hun ventede på svar. Hun overvejede faktisk ikke at se et stykke længere, det var ikke hendes smag.

Melody løftede en hånd op til hendes hår mens hun fik taget nogle totter væk fra hendes syn så hun kunne se Valentina bedre"Jeg laver ikke megte gik lidt rundt udenfor theateret og besluttede mig så for at gå herind"sagde hun med et bredt smil."Men nu jeg er her vil en forstilling da være megte fristende for mig"sagde hun med et lumsk, lille smil."Hvis du har lyst kan vi se den sammen"spurte hun venligt.

"Ellers tak, jeg tror at jeg springer over"svarede Valentina høligt og smilte venligt.
Hun begyndte at gå mod udgangen, ville hun snakke mere fuglte hun vel efter. "Det var hyggeligt"sagde hun hen over skulderen til hende og smilte stadig venligt.

Melody s røde blik fulgte hende men hun fulgte ikke efter med det samme der var noget hun først ville tjekke nu hvor hun jo var herinde.Melody gik hen til scenen mens hun hørte en stemmme inden i hendes hoved hun tog sig til hovedet på samme tid med at denne stemme hørtes"lad mig være jeg ved hvad jeg gør herre"sagde hun stille og næsten irriteret hun smillede bagefter og vendte sig rundt så hun kunne se Valentina"Lad os gå så kan vi jo også snakke lidt sammen for jeg tror du er en meget intressant person"sagde hun til hende.

Valentina vente sig halvt om mod hende da hun talte til hende. *[i]Ja hvis man syntes at en tikkende bombe var spændene* tænkte hun kort, og smilte stadig venligt til hende. "Så kom"sagde Valentina og trak fingrene gennem sit hår, da hun igen vente sig om og gik mod udgangen.

Melody kiggede på hende og var allerede gået udenfor vejrte var dejligt mørkt og kølligt det avr det bedste"Når men hvor er du fra rund ti landet"spurgte hun mens hun holdte sjalet oppe lidt for at de ikke skulle dale ned igen over hendes ligbleg skulder.

Valentina trak den friske køllige aftenluft, hun kunne bedst li at være ude i det fri. En gnist skal trods alt have ilt, for at kunne blive til en flamme.
Hun så på Melody og et roligt blik "Her fra"svarede hun venligt og begyndte at gå ned af gaden. Hun kom egentlig ikke her fra byen, men hun var da fra landet her. HUn så sig kort tilbage overskulderen "og du?"spurgte hun.