Den kolde regn //Melody//

Tid:Irl
Dag:Irl
Årstid: Efterår
Vejr: Mørkt og regnvejr.
Omgivelser:Klipper, ét træ og regn i det uendelige.
Tøj: En rød hættetrøje, en hvid bluse inden under(se profilbillede) og et par stramme, sorte bukser + et par sorte sko.

Aiko sad stille med knæerne oppe under hangen.
Det sad i en lille grotte og kiggede ud på regnen. Hun hadede den. Våd, kold og irriterende. Deprimerende. Der var så meget at sige om regnen.
Hun sad og sang en lille børnesang, som ville havde faldet hende ind; "Regn, regn gå din vej, sol , sol kom frem igen!".
Hun gentog tog en lille sang så mange gange at til sidst lød som en læresæning.

Melody var gået en tur ude i vejret det gode vejr som det var i følge hende regnen skyllede ned over hende den røde smukke lage kjole var blevet våd, det samme var hendes lange brune hår. Hun gik videre og stod foran en grotte hvor der sad en person inde hun vidste at hun sad derinde for Melody kunne godt fornemmeat hun var her. Eller ikke bare hende men at de rvar nogen heroppe. Melody kiggede på hende og havde sjalet over skulderen som hun hele tiden havde."Goddag"sagde hun med et lille koldt men venligt blik.

Aiko kiggede op. "Hej". ´Kort og kontant.
Hun følte sig helt nede i kulkælderen og havde helst ikke lyst til at snakke. Kun på grund af regnen.
Men det kunne jo være spændende at tale med denne vampyr, især fordi hun havde fundet hende.
Aiko havde altid været nysgerrig og ville gerne vide hvem kvinden var og hvorfor hun var her.
Ven eller fjende?

Melody kiggede på hende og smillede lidt"Du ser trist ud er der sket noget"spurgte hun med et lille smil på læben. Hun kiggede lidt rundt ved nogle sten og klipper rgenen styrtede ned og hun satte sig ned ved hende"jeg hedder Melody Nightsky"sagde hun og rækte en hånd frem mod hende. Hun kiggede med et lille l'ftet øjenbryn og havde et lidt koldt blik i sine øjne de røde øjne.

Aiko kiggede på hende. Stemmen, der venligt spurgte om der var noget, var rar så derfor forstod hun ikke det kolde blik i åigen øjne.
Det så ud til at pigen hed Melody Nightsky. Underligt navn. Aiko smilede svagt bare for at være høflig, men smilet var falsk. Aiko rejste sig op "Jeg er Aiko". Endnu et hurtigt falsk smil.
Smilene nåede ikke rigtig øjnene.

Melody så hendes smil og hendes eget smil forsvandt lidt hun vendte sig mod regnen"Det dejligt det regner så koldt og dryppende"sagde hun med et koldt smil der nu bredte sig over læberne. Hun kiggede med de røde øjne hen på hende"Dejligt at møde dig Aiko hvad laver du så herinde og ikke ude i regnen"spurgte hun og rejste sig ikke op hun sad lidt og så ud på regnen der havde fanget hendes blik lige siden hun selv havde stået ude i den, men var gået herind til hende. Melody lagde mærke til hendes smil hun kunne godt gennemskue det var falsk men det gjorde hende ikke noget at det var det.

Aiko kiggede på regnen og gys. "Jeg hader regn" sagde hun kort fattet.
Hun kiggede på Melody igen. Afventende.

Melody kiggede på hende og ud på regnen"Hvordan kan du hadde regnen det underligt"sagde hun lidt koldt og kiggede lidt væk fra hende regnne var smuk og gjorde genstande og ting glatte og glansfulde.

Aiko holdt sin ud af sit bryst med håndfalden op ad. En ildkugle kom fra fem cm over hånden.
Aiko elskede at lje med ild. Det var som et andet væsen, med liv, lys og hjerteslag. Hun kiggede på flammen og billeder dansede for hendes øjne.
Hun smilede rigtigt. "Det ikke så underligt for mig at hade regn" sagde hun uden at kigge op fra ildkuglen.

Melody så på ilden ja nu var hendes blik rettet væk fra regnen ilden var suk den kunne også godt fange hendes blik meget hurtigt."Wow hvor er det smukt er det din evne"spurge hun lidt venligt. Mens hun stod opreste lidt og lænede sig op ad muren inde i den hule de var i. "Jeg kan ikke det med ild men det er bare smukt at se på"sagde hun nikkende og med et bredt smil.

Alec smilede og lukkede hånde. Ilden forsvandt, men den efter lod ingen mærker efter sig.
Hun kiggede op på Melody "Jeg er Ilddæmon. Hvad med dig?" hun kiggede ud af hulen, men da det stadig regnede, kiggede hun hurtigt tilbage på Melody.

Melody så på ildkuglen der forsvandt det var virkeligt meget smukt"jeg er en vampyr ikke ild eller vand vampyr eller noget bare vampyr"sagde hun emd et bredt smil. Og kiggede ud på regnen"Det styrter ned"sagde hun og så der kom mer' og mer regn.

Aiko nikkede "jeg ville ønske det holdt op".
Hun vidste ikke rigtig hvad un skulle gøre eller sige. Hun nikkede igen Melody og smilede svagt.

"Ja regnen kan blive ved i nok timevis men jeg elsker den bare helt vildt regnen er kold, og dens regndråber lander fint ned mod ens hænder eller nærmere hud så er det koldt og glansfuldt"sagde hun med et bredt koldt smil. Hun gik lidt tættere på udgangen til hulen og rækte en hånd ud i regnen"Det virkelig rart"sagde hun så

Aiko gøs og trak sig lidt sammen. Melody skulle være velkommen til at gå derud, men hun ville blive inde, det var helt sikkert!
"Det eneste jeg kan li' ved ragn, er lyden af det." hun lagde hovedet lidt på skrå og sendte regnen et meget koldt blik.

Meldy vendte sig lidt rundt imod hende"Virkelig? hvordan kan det være har regnen gjort dig noget"spurgte hun vneligt. Regnen og kulden og alt sådna noget elskede Melody var der koldt så havde hun det bedst.

Aiko tænkte lidt over det. Hun sukkede "Det er svært at forklare... Den... slukker min ild... Den er kold... og våd..." hun holdt inde da hun selv kunne høre, hvor dumt det hele lød. Hun tog en dyb indånding "Den har ikke gjort mig noget. Men den slukker min ild, jeg tror jeg har opbyggget en slags forbi for regn. Ja, i det hele taget vand".
Hun havde sagt. Det måske sværeste i hele verden for hende at sige.

Melody kiggede på hende"Men ild er vigtigt for dig er det ikke"spurgte hun lidt for det lød sådan. Hendes røde blik vendte ud på regnen hun havde en lille
lyst til at gå derud men blev bare stående lidt og betragtede den"Foresten har du været ude i regnen før"spurgte hun nysgerigt.

Aiko kiggede ned på sine hænder "Engang var ild, det eneste jeg havde.... Og nej, jeg har aldrig været ude i regn...
Jeg tror, jeg har lavet en slag forbi ud af det".
Aiko smilede svagt og uden glæde og trak halvt på skulderne.

Melody så sig rundt"Hmm ild er enlig også meget stærkt man kan gøre hvad man vil med det, noget ild kan enda have en helt anden farve"sagde hun og vendte blikket hen på hende."Aiko hvis jeg ikke har spurgt dig om hvad væsen du er så spørger jeg nu hvad væsen er du"spurgte hun med et lille smil et bredt smil. Hun var nysgerrig efter at vide det, også mest fordi hun gerne vil vide det men hun kunne ikke huske om hun havde spurgt hende om det.

Aiko grinede dæmpet. Hun havde altid haft en sød latter, en latter der nok passede til en fem-årig. "Jeg er dæmon" hun fik et let koncentreret blik "Og du er.... vampyr?" tilføjede hun. Aiko rejste sig op og gik lidt nærmere Melody.

Melody kiggede på hende"Hvordan ved du det"spurgte hun meget nysgerrigt men måske vidste hun de tpå grund af hendes lugt, eller øjne det var aldrig til at vide"En dæmon javel ja"sagde hun og nikkede med et lille bredt smil

Aiko smilede. Hun holdte på en eller anden måde at Melody og hende var på bølgelængde. At de forstod hinanden og kunne være sammen. Aiko vidste ikke hun havde det fra, men det sagtens være sandt alligevel... ikke?
"Jeg vidste det pågrund af lugten. På huden og øjnene" hun smilede igen. Hun havde helt glemt den forbandede regn.

Melody smillede venligt et bredt, venligt smil hun var meget glad for at hende og Aiko også være så gode på talefod og bare havde det godt sammen"Det er også mine øjne og hud de fleste lægger mærke til og straks genkender mig på"smillede hun

Aiko smilede. "Det kunne du bille mig ind" hun kiggede ud på regnen. Den var stadig kold, dum... og dum, men den virkede ikke så... skræmmende som før.
Aiko smilede igen. Et llille håb blusede op, som en lille flamme, om at gemme sin forbi for regn, ja det hle taget vand.