extrem make over // Zann-privat//

Mørket havde lagt sig over skoven og fuldmånen stod højt på himlen og ggav et svagt lys genem de halv nøgne træer i skoven. Hvad lavede hun her ude? og så på denne tid af døgnet. Folk ville kalde hende for sindssyg, hvis de vidste at hun havde våget sig ind i skoven på denne tid, der var varulve og andre ting der kune slå en ihjel, hvis det var det de lystede. " Hvorfor er folk så bange for denne skov? Jeg forstår det simpelt hen ikke" sagde Vinira til sig selv som gik inde i skoven og nød stilheden der inde. En lyd af knækkende grene kunne høres i det fjerne, hvilket skræmte mange, dog ikke Vinira, hun var så vandt til at blive forfulgt på grund af hendes udseende, hun har dog også taget de slag for det, men sådan var det åbenbart at være menneske i denne by, eller måske var det fordi hun kom fra Transylvanien. Hvem ved. Vinira så ind i skoven og skimtede et eller andet der luskede rundt der inde, var dette en almindelig person eller var det en af de varulve som folk snakkede om? Det ville tiden jo sikkert vise. Hun gik hen imod skikkelsen og holdt et vågent øje med den, for at være sikker på den ikke forsvandt ud i det blå

Skikkelsen som var synlig var ikke et menneske eller en ulv det var en helt normal kronhjort som stod og spiste græs samtidig kom der et ulvehyl før en kæmpe hvid stor blodig varulv kom hoppende fra en busk og knækkede nakken på kronhjorten og begyndte at spise af kronhjorten

Vinira så skikkelsen var en kronhjort, men med et sprang et stort dyr ud og brækkede nakken på dyret og begyndte at spise det. " Det.. Det kan ikke være sandt!" skreg hun og faldt sammen på jorden et stykke væk fra varulven og hjorten

Varulven hørte det og vente blikket mod skikkelsen som havde skreget før den rettede sig op varulven var næsten 3 meter høj og hvid det var en meget sjælden farve for en varulv der havde kun eksisteret en varulv før ham som var hvid det var sjovt nok osse denne Varulv's far varulven tog fat i skikkelsens tøj og løftede hende op og knurrede af hende

Vinira så på ham og vidste ikke om hun skulle skirge eller lade være, der var sikkert ingen der ville høre hende alligevel, men hun kunne altid prøve. " SLIP MIG!" råbte hun og sparkede og prøvede at vride sig fri, men intet af det så ud til at hjælpe. Denne varulv var næsten 3 gange så høj som hende selv

//Svare du lige den PM jeg sendte dig?

//Er vanira næsten kun en meter eller hva? Siden du siger Zann næsten var tre gange så høj og jeg skrev han var 3 meter

Zann tog hende hårdt ned mod jorden så der kom et højt brag og hun ville sikkert have fået smadret ryggen så hun ikke kunne rejse sig hvorefter han tog hendes arm og bed i den med sine skarpe halv giftige tænder uden at bide hendes arm af hvorefter han slap og gik et skridt tilbage ventende på at hun blev varulv og hans slave

// Hov ^^ Neij vinira er 170 X3//

Vinira blev smidt ned på jorden med ham ovenpå sig, uden tvivl, hendes ryg blev smadret, det kunne man høre. Da han bed hende i armen bed hun sig i underlæben af smerte og prøvede at vride sig fri, men uden held. Lidt efter han slap hende, kunne hun mærke noget sitre inden i sig. Som om hun var ved at forvandle sig til varulv. Hun blev totalt forandret og efter noget tid var hun blevet til en som ham. En varulv. Vinira så på ham og knurrede af ham.

Zann bukkede sig ned og angreb hende det var den første ting ved at være en varulv man skulle lære hvem der var stærkest Zann bed fat i hendes nakke og hev hende en halv snes meter før han kastede hende ned i jorden og ventede på hendes modangreb

Vinira snerrede af ham om så op på ham og gik efter hans strube, men dog vidste hun godt at dette ville gå galt et eller andet sted, for denne varulv var meget stærkere end hende selv og hun havde ikke alle de kræfter der skulle til endnu, hvilket hun nok ville få på et tidspunkt

Zann hylede mod himlen før han slog Vinira's kæbe hårdt og så med de blod røde ulveøjne på hende ventende på at se mere denne pige var hurtig hun havde allerede udviklet sig et instinkt til at angribe men snart var månen væk og de ville begge blive normale han så ned hendes tøj så splittet ad på gulvet fordi hendes tøj ikke udvidede sig med forvandlingen