mørkets vej - Daniella

sakref hørte hvor elevatoren stoppede og viste nu hvor hun var henne. Han satte sine hænder på muren, og lige pludslig begyndte han at kravle på væggen som en edderkop. Han kravlede og kravlede hele vejen op til hvor elevatoren stoppede. Han kiggede lidt til sidderne for at finde det nærmeste vindue, hvorefter han begyndte at kravle hen til vinduet der var til højre for ham. Han kiggede ind af vinduet for at se hvad han kunne se derinde.

Daniella gik hen til den store seng, hun havde stilledet den midt i rummet, for at det ikke skulle virke så stort. Her inde var væggene også hvide, egentlig var badeværelset det eneste der ikke var hvidt. Det var gråt marmor.
Daniella så på sengen og vendte sig om så hun havde ryggen til og så ud gennem døren. Hun lukkede sine øjne og lod sig vældte baglæns ned i sengen. Den var blød og hun sank en smule ned i madrasen.

sakref kiggede ind af vinduerne men synes ikke at se hende så han begyndte at kravle på muren, og kiggede i hvert eneste vindue end til at han fandt hende's soveværelse. Han kiggede ind af vinduet og kiggede lidt på hende. Han kunne godt lide at se hvordan for reagere på ting eller hvad de gør så han blev bare ved med at kigge.

Daniella lå bare på sengen med lukkede øjne uden rigtig at røre sig. Til sidst åbnede hun igen øjnene og satte sig op i , igen så hun ud af døren ind til stuen hun sukkede svagt og så på sin pude. Hun åbnede sine jeans og trak dem af sig, og smed dem ned på gulvet og lagde sig ned igen og så op i loftet. Hun ville gerne sove, men kunne ikke rigtig. Hun lukkede sine øjne og rullede om på siden og trak sin dyne halvt op over sig.

sakref kiggedee nysgerrigt på hende, også selv om han var stadig meget forsigtig, han kunne nemt forsvinde fra næsten hvad som helst før folk nåede at se ham hvis han ikke var alt for konsenterede.

Daniella lagde ikke mærke til noget, hun prøvede bare at falde i søvn. Ikke noget der videre lykkedes for hende. Hun åbnede sine øjne og så ind i væggen ved siden af sengen. Sovepiller? Daniella sukkede svagt og satte sig op igen og trak fingrene gennem håret. Hun skubbede sig ud af sengen og gik ind i stuen, uden at se imod vinduet.

Sakref kravlede hen af muren for at blive ved med at holde øje med hende.

Daniella gik ind på badeværelset, der var belagt med gråt marmor, det hele var alt for stort til en enkelt person, men hun havde altid boet i store huse, med masser af plads, hun var ikke van til små rum.
Hun gik hen til vasken der var ved siden af vinduet, og åbnede det lille skab der hang over den. Det stod alt hvad en kvinde kunne begære. Daniella stillede sig på tær for at kunne se op på den øverste hylde, hun rakte hånden op og da hun trak hånden til sig igen havde hun en orange lille boks i hånden.

sakref kiggede ind af vinduet og undrede sig over hvad der kunne være i boksen

Daniella så kort mod vinduet da hun vendte sig om for at gå ud igen. men det så ikke ud til at hun sådan rigtig lagde mærke til ham, i hvert fald ikke med det samme.
Hun stivnede da hun stod med ryggen til, hendes hjerne var lidt langsom til at reagere da hun var træt. Hun lagde hovedet på skrå, den unge fyrs ansigt havde været i vinduet, det var hun sikker på. Hun vendte sig om for at se om han var der eller om det bare var hendes fantasi der var begyndt at drille hende.

da sakref så at hun stoppede op, og var ved at vende sig så skyndte han at fjerne hovedet væk fra vinduet han kravlede så derefter væk fra vinduet og hen imod vinduet der var i soveværelset og kiggede kun ved kanten af vinduet så man ikke kunne se hele hans ansigt.

Daniella gneb øjnene let sammen da hun opdagede at der ikke var nogen i vinduet. Hun gik langsomt hen til vinduet og så ud, hun åbnede det forsigtig og så ned mod gaden. "Mmm..."mumlede hun, det måtte bare have været hendes fantasy. Hun trak på skulderne og lod vinduet stå halvt åbent, da hun gik ud af badeværelset g gennem stuen og videre til køkkenet, hvor hun stillede boksen med piller på bordet og gik hen til skabet hvor der var glas.

sakref hørte at hun ikke havde lukket vinduet på badeværelset så han kravlede hen til det åbne vindue og kravlede indenfor så stille som en mus. Han gik derefter hen imod stuen imens han kiggede rundt på hende's ting.

Der var ikke mange ting i lejligheden, ligeså meget som der kunne være i et et værelses måske to værelses, men hun var der jo også alene.
Daniella tog et glas og gik hen til vasken hvor hun fyldte det med vand. Derefter vendte hun sig mod bordet hvor hun havde stilledet den orange boks med sovepiller. Hun stillede glasset på bordet og tog i stedet for boksen op og skruede låget af og rystede to piller ud i hånden.

Sakref gik ind i stuen og så at hun var igang med at tage nogle piller og efter hvad han havde set at hun prøvede at falde i søvn tidligere så han gættede på at det var sovepiller. "problemer med at sove?" sagde han med et venligt smil imens han lænede sig op af væggen.

Daniella så forskrækket op fra sin hånd hvor pillerne lå, hun gispede svagt og tabte boksen. Den skramlede svagt mod det lyse trægulv, og rullede ind under bordet, mens pillerne lå spredt rundt om hende fødder.
"Hvad laver du her!?!?"spurgte hun højt og tog et skridt forbi bordet og hen imod ham. "Hvordan er du kommet ind?!? Døren er låst!?!?" Daniella's stemme var hård og en smule truende.

"ja døren var låst men det var badeværelses vinduet ikke" sagde han med et smil og bevægede sin arm op, og i det han gjorde det så samlede alle pillene sig sammen henne ved boksen og boksen med pillerne i fløj op på bordet igen og stod som om den aldrig var vældet.

"What?"sagde Daniella en smule hysterisk, hun slog tit over i amerikansk når hun blev vred og så forskrækket på pillerne der pludselig stod på bordet igen, hun havde ikke lagt mærke til at pillerne havde samlet sig sammen i boksen hvor efter at være endt på bordet.

"hør her jeg er ikke her for at skade dig eller noget i den stil jeg er kommet her for at svare på dine spørgsmål" sagde han med en venlig stemme.

Daniella så fra boksen til ham igen "Du skal ike svare på noget!"sagde hun hårdt og gik hen til ham. "Det eneste du skal er at smutte!"sagde hun med blev lidt skinger i stemmen. Indbrudstyv, var det eneste hun tænkte på lige nu en skør indbrudstyv.

"rolig køl ned som jeg sagde til dig vil jeg ikke skade dig jeg er bare her til at forklare dig hvad du faktisk så ikke andet" sagde han venligt.

Daniella så bare på ham "Jeg så ikke noget, der skete ingenting ude ved broen!"sagde hun med en lidt hysterisk stemme. Hun tog fat i hans arm og trak ham ud i stuen for at smide ham ud.

"jo du gjorde og det vil ikke hjælpe at prøve at gemme dig fra det du så. men jeg kan hjælpe dig med at forstå det ellers ender du med at være en af dem der er på den lukkede" sagde han stille og roligt. han stod stadig lige der hvor han stod han var som en jernpæl som var bygget ind i huset eller i hvert fald lige så uflytbarlig.

Daniella blev mere og mere sur på ham. "Det har jeg været hele mit liv! ud!"råbte hun arrigt og trak i ham, hun overvejede at sparke ham i skridtet, så ville han ikke være sømmet fast til gulvet.

"okay nu er jeg nød til at bede dig om at sætte dig ned" sagde han fast og skubbede svagt til hende. hun fløj hen til den nærmeste stol der var på magisk vis trukket ud. Der landede hun så og var pludslig 100% låst fast til stolen og kunne slet ikke bevæge sig.