mørkets vej - Daniella

"Nej...!"protesterede Daniella vredt da han skubbede hende ned på en stol. Da hun villle rejse sig op med det samme igen, kunne hun ikke. Hun så ned af sig selv og gik en smule i panik, da hun ikke engang kunne bevæge sig det mindste.

"okay prøv at slappe af og hør efter hvad jeg vil fortælle dig. Det kan godt være at det er meget at få af vide på en gang og du vil sikkert få det rigtig dårligt bagefter men jeg synes du trænger til at høre hvad der faktisk har gemt sig i skyggerne af hele verden" sagde han og gik hen og satte sig på bordet lige ved siden af stolen.

Daniella så på ham som om han var en galning der var stukket af fra gakgak-huset. Hun ville have noget som helst at vide, det eneste hun ville var at han smuttede. Hun flyttede sin konsentration fra Sakref til sig selv, da hun igen prøvede at bevæge sig. Anden væreste dag i hendes liv!.

"okay hør godt efter. ude i jeres verden gemmer sig en anden verden i skyggerne. kun nogle få mennesker kender om dens tilstedeværelse mens andre tror det er rent fantasi og legender. men det passer ikke. hele den verden man tror er overtro er faktisk virkelighed og du har set lidt af det og der er meget mere af den end kun mig der er lige fra vampyre til ånder der kan skifte form til dyr og andre væsner. og hvert eneste af de her væsner gemmer sig i skyggen for ikk at lave for meget opmærksomhed. men forstå du kan også selv blive en del af den her verden. der findes kræfter i den her verden meget kræftigere end nogle atombombe og nogle er faktisk stærkere end selve døden og du kan få en smag af den styrke og magt. du behøver intet at betale for det end kun lidt tillid til mig. men du er selv nød til at bestemme om du vil vide mere om det og faktisk lære en styrke over alle andre væsner eller at du kan vælge at leve et lille kedeligt normalt liv der ender med at blive dræbt af et blodtørstig væsen så hvad siger du?" sagde han til hende faktisk nogenlunde hurtigt men man ville kunne forstå det uanset hvad.

Daniellas mund stod en smule åbent mens hun så på ham, som var han et rumvæsen eller andet. Ville han virkelig have hende til at tro på det der? Det var helt sikkert en drøm, det var hun i hvert fald næsten hel sikker på, det kunne måske forklare den sindsyge kvindemenneske der bed hende engang, hun havde en næsten usynlig bidemærke på højreside af halsen, hun gjorde det helt usynlig ved at dække det med lidt sminke, men det skulle bare gnubbes lidt på det så ville det komme frem igen.
Men Daniella sagde stadig ikke noget, hun blev bare ved med sin stirren.

"men forvent at det er ikke alle jeg spørger om det tilbud, og hvis du spørger hvorfor jeg giver dig det her tilbud så er det fordi jeg kan mærke at der er noget specielt over dig som om at du vil kunne håndtere det" sagde han til hende.

Daniella prøvede igen at rejse sig op fra stolen. "Du er ikke rigtig klog"halv råbte hun, hun var stadig vred over at han var brudt ind. Hun hørte ikke særlig godt efter når han talte så hun fik kun fat i halvdelen, mens hun forsøgte at rejse sig op.

"vil du vide hvor gammel jeg er faktisk?" spurgte han hende.

Daniella så på ham et kort øjeblik, inden hun lukkede øjnene og trak vejret roligt, ind gennem munden ud af næsen.

"er du kølet ned nu?" spurgte han hende imens han kiggede på hende. Han kunne godt have sagt sig selv at et normalt menneske ville freake ud i starten efter sådan noget.

Daniella så på ham igen efter at have haft sine øjne lukkede et kort øjeblik "Ja"svarede hun bare så på ham og trak vejret roligt.

"godt. jeg ved godt at det er meget på en gang men jeg spørger dig en gang til. Vil du være min lærling?" spurgte han hende venligt men stærkt.

Daniella lignede mere eller mindre et spørgsmålstegn. Hun var stadig ikke helt med på hvad der skette, om hun overhovedet var vågen.

"husk det er et engangs tilbud jeg tilbyder det ikke flere gange end det" sagde han fast.

Daniella så på ham et på sekunder uden at sige noget "hvad...hvem er du?"spurgte hun tilsidst, hun viste ikke om det var nogen god ide at svare ham på hans spørgsmål, for indtil videre virkede det hele bare som en underlig drøm.

han sukkede lidt "jeg er sakref morladin også kendt som skyggernes mester og jeg spørger dig om du vil være min lærling." sagde han fast.

"Lærling?"Daniella så på ham med hovedet en anelse på skrå "I hvad?"spurge hun tilsidst

"i det overnaturlige. Jeg vil give dig chancen for at kunne kontrollere mørket og natten så ingen vil kunne besejre dig" sagde han med et venligt smil.

Daniella så på med et blik der sagde at hun ikke var helt overbevist om at det her virkelig skete.
"Fristende tilbud"sagde hun tilsidst og afgjorde at det måtte være hans alvor.

"det kunne jeg gætte mig frem til. men det er skam muligt for et normalt menneske at kunne lære det i kalder magi" sagde han venligt til hende.

"Så skal man vist have noget magi i sig og så vidt jeg ved ejer jeg intet magi"sagde Daniella og lænede sig tilbage mod ryglænet og så på Sakref

"tja det er så godt at jeg kender nogle tricks til det og det er en hemmelighed der har ligget i min familie i flere generationer" sagde han med et smil.

Daniella så på ham og var ikke helt sikker på at det var virkelighed, men hun mente bestemt ikke at hun sov. "Fint"sagde hun tilsidst "Bare lad mig komme op at stå" tilføjede hun

"som de ønsker" sagde han og lavede en bevægelse med sin hånd som om at han gav slap på noget, og han gav faktisk slap på noget. Han gav slip på hende, for nu var der ikke noget der holdte hende nede.

Daniella så på ham og rejste sig op så snart hun ikke længere blev holdt nede. "Mmhm..tak"sagde hun og så kort på stolen hun før havde siddet på.