Nattens mørke "Jaster"

Tid: 22:23
Sted: Udkanten af skoven
Vejr: Køligt, en smule blæst, skyet
Omgivelser: Fredelige...Indtil videre


Valencia med det store flotte sorte hår, den blege hud, de blodrøde læber og de gul-orange øjne, kom gående i udkanten af skoven. Hun var ofte udenfor, men for det meste om natten. Hendes øjne lyste svagt i mørket og var det ved hende som så mest unaturlig ud. For væsen-kenderne ville hun ligne en vampyr, da hendes udseende havde hun fået fra sin far, men hendes øjne havde hun fra sin mor som havde været elver.

Valencia så alt med sine øjne, hun opfangede den mindste bevægelse og hele tiden var hendes øjne rettet mod noget nyt. Hendes syn og lugtsans var begge gode, hun var følsom overfor forskellige lugte og kunne let skelne en lugt fra en anden, selv om de næsten var hel ens.
Hun gik som en kat, smidig og let på fødderne. Hun undgik med let hed de mange rødder og andre ting i skovbunden som bare ventede på at nogen skulle falde over dem. Hun overvejede at gå på jagt, hun kunne godt trænge til noget føde, men der så ikke ud som om der var så mange i skoven, men de fleste svage væsner var vel kloge nok til ikke at gå ud i mørket. Hun slikkede sig om munden og stoppede op. Hun trak vejret dybt og smagte på den fært hun havde opsnappet. Hvad var det?

Jaster var på vej gennem denne her mærkelige skov som nu engang lå ved vida hvorfor lå den der endeligt og hvorfor skal den leve når der ikke er nogen til at være her ude hvis det hele går efter jasters planer om stedet her så vil den ryge når alle trusler fra væsner der tror de er stærkere end ham men han var jo heller ikke helt uovervindelig ville han da ikke var gud eller noget men han syns så heller ikke at der var den sådan store udfordring i de folk og væsner som boede i byen så det kede ham lidt.
Han kiggede rundt og havde en mørk kappe på og alt det så han ikke var så let at genkende og alt det så det passede ham meget godt.

Valencia slikkede sig om munden og satte i løb i retning af færten. En elver. Hun havde aldrig mødt en som hende selv, der var halv elver og halv vampyr. Men nu havde det heller ikke været meningen at hun nogensinde skulle være blevet født.
Hendes hår dansede vild i vinden og hendes lange sorte tynde stof frakke flagrede lige så vildt. Hun havde altid sin sorte lange frakke på, den var strammet ind ved hendes talje med et tyndt sort stof snor.
Da færten var hel tæt på satte hun farten helt ned på almindelig igen. Hun lod håret være, det bølgede men løbeturen havde sat sit præg på det og fik hende til at se endnu mere vild ud. Et lumsk smil brede sig på hendes læber da hun så hvem det var. En mandlig sort elver, han så ikke værst ud og smagte sikkert også godt. Hun havde aldrig haft problemer med at lokke mænd med sig, nogen var vanskeligere end andre, men hun havde dog sin lokkende udseende, som hun også havde fra vampyr delen. Hun trådte ud bag ham og stoppede op, hun stod fire meter fra ham og ventede på om han skulle opdage hende.

//??

Jaster gik for sig selv i sin egne tanker og alt sådan noget så han lagde ikke sådan rigtig mærke til at der var nogen i hans nærhed så det var sådan at han gik forbi den person som han endeligt godt kunne mærke var der men han ville ikke til at stoppe lige nu han var blevet lidt træt af den by til vida men den var jo som den var den var. Han kiggede rundt og gik vider i sine egne tanker han var ikke den der ville bekymre sig om andre folk lige nu og der var jo også en grund til at han var ond han ville nemlig skide på alle andres følser undtaget en der hed amber som betød meget for ham men ellers var han ligeglad.

Valencia slikkede sig om munden og smilede lumsk. Da han bare gik videre, ja så fulgte hun bare med. Hun kunne jo se hvor han skulle hen, siden det ikke lod til at han ville ofre hende nogen form for opmærksomhed lige nu. Men det gjorde hende ikke noget, det var lige meget for hende hvornår han ville give hende opmærksomhed, hun havde udset ham til at være hendes aftensmad. Det var ikke så tit at hun jagede elvere, hun var jo selv halv. Men hendes mors familie havde aldrig behandlet hende som en af dem selv men som et dumt vildt dyr, så hun havde nu ikke meget til overs for dem. Men det var dog mest naturel og lys elvere hun ikke brød sig så meget om.
Hun blev hele tiden fire meter bag ham, det kunne jo være at han ville angribe sådan lige pludselig, så fade hun fire meters afstand til at reagere i.