sommenat alene

"jeg tror jeg ved hvad mikala laver"sagde han og kiggede på hende

Cecillie lignede et ? i ansigtet

Mikala lukke øjne og så ikke længer på dem og de kunne bare gøre sig de ville uden at de måtte gå Mikala for udaf telet og ind i skoven

"hun er under sin sovepose og grader vist"sagde han og kiggede på hende "og der kom hun og løb"sagde han og kiggede efter mikala

hun gik af jaster "har du følser for hende?" spurte hun og lagde sig på maven

Mikala kom løben og græde tilbage til telte men inoret dem begge 2 og gik ind i et andet rum i telet

"ved jeg ikke men kan du ikke snakke med hende"spurgte han og kiggede på hende "altså pige snak"sagde han

hun nikkede og gik ind til mikala "ud af teltet jaster" sagde hun alvorligt og lagde sin hånd på ryggen af hende

"jeg er den der er gået"sagde han og gik ud af teltet

"mikala. du må ikke græde" sagde hun og kørte sin hånd op og den ad hendes ryg

Mikala ville heldt ryste hendes hånd af sig men gad ikke hun bliv ved med at græde den fyr hun følde så meget for hde gjore hende til grin ved at kysse en anden pige foran øjne på hende hun skubbe hende væk fra sig " lad mig være i fred " græde mikala og faldt græde smamen

"jeg elsker ham af hele mit hjerte.og det kan du ikke være sur på mig over. han er min første kærlighed" hun lagde hovedet på skrå "jeg kan se du også elsker ham. og det er op til ham hvem han vælger..og om han vælger nogen.men det behøver ikke betyde af vi skal hade hinanden. vi kan sagtens være veninder af den grund"

nu bråste mikala for alvor i gråd hun ville ikke hold op med at græde hun inoret hende lige nu " jeg er alene igen som altid " græde mikala hun hade været alene i nogen år efter hendes forælder var forsvunden for år tilbage og nu forsvandet hendes største krælighed også og måske hendes eneste venner

"du er ikke alene. du har mig..og JAster er min første kærlighed. jeg elsker ham så højt" hun talte lige fra hjertet

Mikala ryste " nej du forstår det ikke og ville aldrig komme til det lad mig får lidt fred " sagde Mikala græde hun lå og tænket på det hendes mor en gang hade sagdet til hende * mikala du må aldrig tag din venne for givet en dag vil de også være væk * " mor hade ret vis jeg tage mine venne forgivet vil de aldrig være det for mig mere " græde mikala

hun aede hende stille "nødre har altid ret" sagde hun og nikkede. "jeg blev også såret da jeg fandt ud af dig og jaster havde noget kørende.Jeg elsker ham virkelig højt"

" tro mig jeg vil ikke har ham mere tag du ham bare jeg finde nok en en dag " sagde mikala græden

"min skat. jeg går ud og taler en alvorlig snak med trolden derude. vi piger er stærke nk til og få sanheden afhvide. og af få løst tingende rigtigt" sagde hun trøstende "skal vi ikke sige det er en aftale? så snakker vi alle 3 sammen efter"

Mikala nikke

"en ting til..har du knaldet ham?" spurte hun da hun var på vej ud af teltet

Mikala nikke svaget

hun gik ud til jaster og trådte ham over tærende. det gjorde nok ikke så ondt da hun aldrig havde sko på "du er bare ude efter fisse er du! du har fucking knaldet hende! og så spør du mig om jeg har lyst?" Cecillie var blevet virkelig vred

Mikala tog sn falske hun hade fundet og drak den det skulle hun ikke ha gjore hun hoste og skreg af vomdesome smerte hun lå samkrøben i telte hun vred sig i meget stærke smerte hun så ediketen falde af hun hade drukke en form for stærke smerte frem kalden væsken

cecillie løb ind til hende "skat er du okay?" sagde hun til mikala

"wow wow tag en slapper du det skete før du fortalte mig at du kan lide mig"sagde han og kiggede på hende