I skovens dybe stille ro - Shurican

//jo og hvor på en måde vi får lært hinanden at kende for tja hvis du forstår hvad jeg mener//

Shurican lå og hvilede sig mens hun kunne mærke smerten i såret,hun lå og lyttede lidt.hun rejste sig lidt op og haltede ud af hulen,hun kunne mærke regn dråberne falde for det begyndte at regne.

//Jo det er en god ide ^^//

Kiyomi løb stadig, hun stoppede først da hun viste, at hun ikke var forfulgt mere.
Så fik hun øje på ulven og slentrede hen til den. Hun satte sig ned ved siden af den. Regnen faldt stadig, der var så stille at man nærmest kunne høre dråberne ramme jorden.

Ulven kunne mærke vibrationerne i jorden,hun lyttede til stilheden og dråberne der ramte jorden i takt.

Kiyomi sad og betraktede bladene oppe i træerne. Regndråberne fald med jævne mellemrum. "Vil du ikke vise mig den menneske skikkelse?" Nogle ville mene, at det var fuldstændig hul i hovedet, at tale med en ulv. Men Kiyomi viste at det ikke var en aldmindelig ulv, det var et væsen som hende.

Hun stirrede væk og kunne hører en pigestemme,hun haltede stille frem og fik gjort sig til et menneske skikkelse.Shurican stirrede op mod himlen hvor efter hun stirrede på pigen"hvem er du"sagde hun stille.

Kiyomi svarede ikke med det samme, men sad bare og kiggede på trækronerne. Der kom et lille vindpust, som ruskede i træerne. Nogle blade faldt ned fra træerne og landede foran hende. "Mit navn er Kiyomi. Er der mere du vil vide?" spurgte hun og kiggede ligeud i luften.

"hvad er du for en race og hvor kommer du fra"sagde hun så og stirrede hen på kiyomi og tænkte lidt for sig selv.Hun lyttede lidt omkring mens hun mærkede regnen silde ned.

"Jeg fortæller dig hvad jeg er når du fortæller mig hvad du hedder" sagde Kiyomi bestemt.

"okey jeg hedder Shurican"sagde hun og stirrede på pigen.

"Hmm, ok jeg er halv vampyr, halv animagus. Og jeg kommer fra Vida, men bor i bjergene" sagde Kiyomi. De kiggede på hinanden et øjeblik. Så flyttede hun sit blik og stirrede opad. Et af træernes grene bevægede sig langsomt frem og tilbage. *Noget har lige forladt det træ og det iagto os. Måske var det bare en fugl, men man kan jo aldrig vide* mens hun lod sine tanker fylde hendes hoved, fløg en flok krager op mod himlen, i en klump. Det kunne kun betyde en ting, at noget havde skræmt dem til at flygte.

"kan du hører det,kraver der flyver væk"sagde hun stille"nogen er i nærheden og nogen iagttager os"hun stirrede rundt mens hun lyttede efter og mærkede efter vibrationerne.

"Ja, der er noget, men havd er det?" hun skiftede til ræv. Og satte i løb i den retning kragerne var flygtet fra.

Shurican lavede sig om til en ørn og fløj efter for at finde ud af hvad det var,hun lyttede oppe fra luften af og satte sig på en gren.

Kiyomi var stadig på vej, over til det sted hvor kragerne var lettet. Hun kiggede op og fik øje på en ørn, den samme som hun havde set tidligere. Hun stoppede brat da hun var kommet til stedet. Der lå en død mand og en død hund. Hun gik over og tjekede om de nu var døde. Og det var de, stendøde.

Ørnen fløj ned og landte oven på manden,hun mærkede med klørerne og kunne mærke at det var et menneske.Hun tænkte at nogen må have skudt ham sidden det skramte kraverne,hun havde stadigvæk smerter fra skudende men hun gik alligevel rundt for at mærke om der var noget der havde dræbt dem.

Kiyomi fandt en pistol en på skovbunden. Hun snuste til den, og fik færten af noget. Men hun kunne ikke sige om det var et menneske eller et overnaturligt væsen.

ørn fløj bag en busk og forvandlede sig til ulven,hun haltede hen til pistolen og ræven.Hun begyndte at snuse og kunne heler ikke sige hvad det er hun havde færdten af,hun lyttede lidt for at hører om der kom nogen mennesker hen.

Kiyomi stod og svajede lidt, så satte hun i løb hen imod hvad det end var hun ledte efter.

Shurican lugtede til jorden og fik færten af et eller andet så hun løb af sted for at finde ud af hvad det var for måske var det den erson der dræbte dem eller noget andet.

Kiyomi fulgte lugten. Men kunne stadig ikke finde ud af hvad det var hun jagtede. Bare tanken om at jage gjorde hende glad.

Shurican fulgte lugten mens hun haltede afsted gennem skoven.

Kiyomi listede sig frem gennem skoven, stadig på jagt. Så logrede hun lidt med halen og fortsatte i løb.

Shurican stoppede op og lyttede lidt rundt,hun havde en fornemmelse at der var fare på færd så hun listede videre.

Kiyomi var stoppet ved en sø og stod og kiggede på sit spejlbillede. *Hmm....* hun kede sig faktisk. Der sket ikke rigtig noget.
Hun snuste en gang og fik færden af noget. *Menneske. Helt klart menneske* hun lagde sig ned ved søbredden. Hun orkede ikke at løbe efter mennesket. Mennesker var for kedelige.
Men hun undrede sig lidt over hvor den anden 'ting' var blevet af.

Shurican fik færdedet af mennesker så hun haltede sig ind i en busk hvor hun lå på lur,hun kom i tanke om hvor Kiyomi var henne men gav sig til at lytte istedet for.Hun var på vagt for hvad menneskerne ville gøre selvom hun ikke viste hvad det var så var hun på vagt.