The late night snack (Valentina)

Valentina havde fået smeltet tre mere og manglede kun en kniv. Hun stod med den i hånden og vendte og drejede den, selvom det var en smule barnligt af hende smilte hun stadig. Hun lukkede sine øjne og en flamme omslugte den sidste kniv og mens den smeltede åbnede hun sine øjne igen og så rundt efter vampyren, den ville sikkert snart komme igen. Også denne kniv smeltede mellem hendes fingre.
Hun bukkede sig ned og fyldte sine hænder med det kogende flydene metal.

Hun hvade ingen besvær med mærke hvor dæmonen var, trak vejret tungt hvis hun havde kunnet nå hjem så havde hun hente alle de 200 kasteknive minus de 5 som smeltet bort og sendt dem efter dæmonen uden tøven hun skar tænder og gav til klatre ned hun havde en lommekniv gav sig skære et hulrum i den stamme som taget så den kunne bruges som spand men det ville tage et stykke tid og der ville ikke være nok vand i en spand til gøre dæmonen så våd at hun ikke ville kunne bruge sine kræfter i stykke tid sad hun bare og håbede dæmonen ville holde sig væk så længe, imens skar hullet..

Valentina kig rundt i en stor ring og lod de smeltede knive løbe ud over hendes fingre i mens. Da hun havde lukket cirklen, satte hun sig i midten af ringen og kryssede benene. Hendes øjne hvilede på det stykke af ringen der var foran hende og ikke længe efter begyndte det at boble. hvis Vampyren kom tilbage ville ilden være så kræftig at hun ville kunn ebrænde huden af vampyren inden den nåede igennem ilden. Hun smilte hadefuldt. "Kom an"

Amber sad og lavede den første spand færdig, hun gik hen fandt stamme mere gav sig udhule den hun andede ikke hvad dæmonen havde gjort ved knive og at det ikke ind da hun færdig med den anden fyldte hun dem op med vand begav sig hen imod dæmonen hun havde ikke travlt og gik umådeligt langsomt for ikke spilde noget af vandet

Valentina ventede på vampyren og blev sidende klar, så snart hun ville komme den til ringen ville en væg af ild skyde op fra de smeltede knive og brænde hende til uendeligheder.
Valentina smilte hånligt, når først vreden havde taget bo i hende var hun ikke nogen sød pige, hvilket hun ikke engang var så tit.

Amber stoppede hun kunne se ilden, fra lang afstand tænk at dæmonen var dum nok til at tror at hun ville vade dirkerte ind i den fælde, en ond latter brød stilleheden , nu så Amber virkelig hvor svag den dæmon " ynklige lille dæmon svage ynklige dæmon" sagde hun blev ved hun næsten messede de ord satte spandene hun havde lavet af træ. Det først nu hun havde opdaget at ilden kom fra hendes smeltede kastekniven og stoppede sin messen " din lille rotte hvad har du gjort" hvæsede hun vredt hun ville sørge for næste gang at havde som knive med det ene ville være med pentagram og det skulle ramme hende lige hjertet..

Valentina smilte hånligt af vampyren da hun opdagede sine knive.
"Arh jeg har gjort så meget, hvad har jeg gjort denne gang?"sagde hun hånligt og så på vampyren. En grumt smil spillede kort på hendes læber, da hendes øjne faldt på spandene. *TRÆ! HA!* hun løftede hænderne og vippede fingrene ned så de pege på spandene ild spredte sig fra dem og ramte spandene.
Hun blev stærkere af varmen fra sin ring af de smeltede knive og ilden.

Amber hvæsede kort man der var ikke noget hun kunne gøre, for hun havde ikke dødsønske. Satte sig jorden tænkte nu hvor hendes eneste våben var smeltet om brugt i dæmonens forsvar, hvad skulle hun så gøre. Hun måtte blive ved provokere og irrtere måske dette ville gøre at hun på måde kunne logge hende ud af ringen. hun betragtede flammende hav af ild nej det umuligt at trænge igemmen. hun begyndte grine hånligt trodede hun virkelig at Amber ville give op vente sig var uforberedt og der ville hun slå til blive ved bruge hendes evne, så længe at dæmonen besvimede hun rasende over det med knivene og at hun ikke kunne smadrede den lille orm...

Valentina morede sig stor artet over vampyren, der intet kunne gøre. Gad vide om hun viste at så længe der var varme, ville hun kunne holde ud? Hun rejste sig uden at tage blikket fra vampyren, hun gik baglængs til hun nåede vægen af ild bag sig. Hun behøvede hun et enkel skridt tilbage til at hun ville røre det. Hun så på vampyrkvinden gennem ilden.
På et tidspunkt måtte hun give op.

" bare så du ved jeg giver aldrig op Du bliver sulten på tidspunkt og så farvel til jorden" provkerede hun atter. gav aldrig op hun kunne holde sig i dage uden spise men nu måtte vi se hvor længe dette svage væsen som var vampyre underlegen " du ved jo godt at din slags er svage" da sagde det hoppede hun elegant op i et træ imens begyndte grine hånligt

Valentina smilte hånligt af hende. "Kan du intet andet end at bruge din mund så flot?"Sppurgte hun lige så hånligt som hendes smil var. Hun havde flere tricks i ærmet som ingen kendte til og vampyren skulle nok få dem at se.

Det varede ikke længe før hun kom i tanke, om at hun kunne bruge vand, men hvordan skulle hun transpoterede det til cirklen for ville ikke hjælpe med et par spande, amber kunne ikke manipulere med vandet, hun fik færten af elver. Måske han eller hun kunne, Amber skulle nok få ham til gøre det hvis det var sådan det forholdte. amber smilede ondt " vent du bare" svarede amber koldt " du skal få betalt for hvad du gjorde ved mine elskede knive" hendes toneleje koldt og ondskabtsfuldt

"Glæder mig allerede"sagde Valentina og stak en hånd ind i ildvæggen og vente og drejede den, mens hun bevægede fingrene. Da hun tog hånden til sig igen havde hun brændte ilden stadig om hendes hånd. Hun smilte og så på Amber gennem ildmuren, og lod ilden på sin hånd finde tilbage til muren.

Amber fulgte færten, stod ingen længe foran en kvindlig lyselver, hun sprang ud foran hende og tog fat i eleverns skulder og brugte sin imens hun spurgte " fortæl med om dine evner?" stoppede den igen så eleveren ville svare, eleveren var bange og rettede de blåe øjene imod amber. " va vand" stammede hun og ømmede sig smule " fint du kan bruges" sagde amber som om snakkede om nogle ting man skulle købe ind eleverpigen lignede et spørgsmåltegn. " kom vi skal ned til søen" sagde amber tog fat pigens og løftede hende over skulderen, så de kunne løbe vampyrløb, eleverpigen nåede ingen gang at svare. før de løb afsted

Valentina fik en ide. Hun satte begge sine håndflader mod ildmuren og lukkede sine øjne. Ilden begyndte at bluse op og derefter at trække sig sammen i retning af hendes hænder. Hun opslugte ilden, fik mere styrke. Hun gik hen til nogle træer og buske og rettede den ene hånd imod dem og et lumsk smil bredte sig på hendes læber, samtidigt med at en ild kugle forlod hendes hånd og ramte træerne og buskene. Hun nærede det med vrede og det tog ikke længere tid inden hun havde fået startet en skov brand der gik med løbe ild mod søen.

Amber lugtede med det samme røgen, og hun vidste også at det var den møgunge af en dæmon som havde startet den, hun havde chance endnu og skiftede retning og løb imod det lille bæk hvor hun havde lavet sine træ spande. hun mærkede hvordan flammerne og røgen blev lagt bag veed hende, men havde tænkte den skøre dæmon på. at starte en skovbrand som kunne ødelægge alt hun himmlede svagt medd øjnene hun var da godt nok en uansvarlig og dum møgunge. Hun sukkede svagt, men ville stadig ikke give op. For sådan var hun blevet trænet til.