Jeg ved at det ikke er nemt at forstå (Aqurana)

Tid:: 23:40
sted;; skoven
vejr:; strjeneklart
omgivelser:: træer for det er jo skov
Påklædning:; Se Ava

Amber gik med næsten lydløse skridt, hun var gået i skoven hvilket hun næsten aldrig gjorde, fordi jagtmulighederne ikke var så store hun glædede engtlig bare til komme hjem. Hun sansede ikke rigtig sine ellers så snedækkede omgivelser, hendes øjne var helt sorte fordi hun var meget sulten, som brændte uendeligt i halsen. Hun trak vejret tungt da den snedækkede sti gik slog et sving, Amber forsatte lige ud istedet for at gå af stien, da noget der sagde hende at bedre gå denne vej som faktisk ikke var nogen vej. Hun havde svært ved forstå det hele som var sket med de sidste to meget lange nætter, Amber havde ikke gidet jage sulten drevet hende ud på jagt og der noget sagde hende at der snart ville drukke noget op.

En kvindelig elver kom gående gennem skovens træer. Hun var ikke lige så høj sm andre elver var. Hun havde sorte stræk strømpebukser på, og en grøn kjole der gik ned til lårene, en var også stræk og sad stramt om hendes krop og viste hendes former frem. Al hendes tøj bestod mest af kjoler og alle i grønne farver.
Hver gang hun km forbi et træ, lod hun en hånd glide hen over den kolde stamme, og lyttede til dens fortælling.
Hendes sorte hår, med det grænlige skær, svagede i takt med hendes bevægelser.
Et par smargad grønne øjne gled hen over den kolde hvide sne, der var skovens brydekjole. Det var ikke så tit hun bevægede sig ud i skoven på denne tid af døgnet, men hun havde ikke været der længe. Men bare ved en enkelt berøring kunne hun få alt at hvide af træerne. De fortalte med stor energi, da det var meget sjældent at der kom en forbi der tog sig tid til at lytte, en ting denne kvindlige elver var god til.

Amber vågede mere op da hun fik færten af elever, hun havde ikke opdaget den før nu, fulgte den igemmen skoven da hun endelig fik øje på den. Det var den kvindelig og meget smuk, hun gik med meget langsomme skridt. Hun havde åbenbart ikke set hende så gik tættere på eleveren da ambers nysrrighed var vakt.

Den kvindlige elver lod sin hånd kærtegne hver eneste træstamme hun gk forbi og gik ikke særlig hurtigt for at få fat i så meget som muligt.
Pludselig stoppede hun op, da hun rørte en af de højere træer. Den fortalte om en den netop så på. Hun stod der kun meget kort inden hun gik videre. Hun var klar over at der var en der fuglte efter hende, men hun lod som ingenting. Et nysgerrigt væsen som hende selv, hvorfor skulle hun være bange?

Amber smilede svagt hendes nysrrighed var vakt til live, men hvad var det eleveren lavede hun besluttede sig for at tage kontrakt. Hun skyndte sig hen ved siden af og smilede svagt hun kiggede op på træerne før hun rømmede sig " mit navn er Amber" sagde hun nikkede venligt til hende, men venlig var hun langt fra, men man kunnne da komme smule længere med venlighed især når man skulle have noget vide.