et liv der ikke er værd til at leve...Diemon

S:mørkegyde
t:20:00
V:mørkt,snestorm og blæst
O:ingen
P:slidt trøje og bukser og en slidt hættekappe.

Shurican gik for sig selv igennem den mørkegyde,hun stirrede rundt mens hun mærkede det kolde vind på hendes bare ben.Hun havde en slidt t-shirts og en slidt kort bukser der gik til knæerne,hun havde sin hættekappe på men den gav ikke særeligt meget varme.Hun var ligeglad med at hun frøs for hun følte at hendes liv ikke er værd at leve.Hun viste ikke hvor hun skulle gå hen og satte sig i et hjørne,hun havde hun ved at hun ikke kunne tage hjem efter som nogen var ude efter hende.Hun sad med benene samlet ind til sig og stirrede ned på sine bare fødder og det hvide sne,hun stirrede der efter op på himlen og sad i sin egen drøm. Hun stirrede bare og lyttede lidt,hun ville ønske at hun kunne se så hun kunne få sig et job og tjene penge så hun kunne skaffe sig et godt liv,men hun tænkkte så at hendes drøm vil nok aldrig blive till virkeligt.

Diemon kom slenterende igennem gyderne han stoppede op og vendte rundt han havde ikke Quincy med denne gang. Quincy var Diemons egen butler men i dag havde Diemon sagt til hans butler at han ikke behøvede at gå med ham igennem gyderne. Diemon havde blond hår der gik ned i øjnene(ava) ligblege øjne, på kroppen havde han en brun læderjakke med guld knapper selv kom han jo fra et meget fint sted hvor tøjet skulle være meget elegant og fint. Han havde ne t-shirt idenunder. På fødderne var der et par sorte convers sko lidt ødelagte. Diemon gik videre han fik hurtig lugten af nogen i nærheden og satte tempoet op han stoppede op ved et hjørne hvor der op ad en væg sad en person helt alene han gik hen til hende"Godaften mademosielle er de okay"spurgte han elegant.

"god aften,ja jeg har det okkey"sagde hun stille mens hun stirrede ud i den blå luft,hun stirrede hen på ham"hvem er du egentlig"spurgte hun så.Hun mærkede på det kolde sne og kunne mærkke at det var lige så koldt som hende selv,hendes hud var bleg som et lig og hendes øjne var blodrød selvom hun er blind.

Diemon studerede hende med hans blodrøde øjne mens han studere omgivelserne lidt"Jeg er Diemon Breakwood"hilste han i venlig tone og et elegant buk forover mod hende, han var altid så højlig uanset hvad. Diemon kiggede på hende lidt mere"Hvem er de"spurgte han mens han kiggede ned på hans finger han ved et uheld kom til at prikke hul på men slikkede det hurtigt væk bagefter mens hans røde øjne hvilede på hende.

"jeg hedder Shurican Pingchuan lee "sagde hun og stirrede lidt rundt,hun kunne mærke på sine finger at de var nermest frosne.Hun kunne mærke det kolde sne der dækkede jorden"hvor kommer de fra el. hvor bor du henne "hun stirrede nysgerrigt på ham og der efter stirrede rundt igen.