Morgenmad [Daniella=privat]

Daniella smilte muntert og forsatte med at lave mad til ham, mens han gik rundt i lejligheden.
"Det var da heller ikke så smart"sagde hun hen over skulderen. Hun faldt en talerken frem hvor hun anbragte sandwichen og gik ud af køkkenet og smilte venligt da hun gik forbi ham hen til sofen. Hun stillede hans talerken på sofabordet og tog fjernbetjeningen og satte sig i sofaen.

Han smilede og gik hen og satte sig på hug som en hund og tog sandwichen op "tjo men det har nu sine fordele ved at være som mig" sagde han og smagte sandwichen selvom den ikke havde noget kød i var den god alligevel og han spiste roligt af den

Daniella trak sine ben op under sig i sofaen og tændte tv'et "Det er der da sikkert"sagde hun smilende og så på ham "Er en af dem at du healer hurtigt?"sagde hun med et venligt smil og så på tv'et mens hun zappede gennem kanalerne.

Han nikkede før han spiste sandwichen op og hoppede højt op og landede og lavede vejr møller og kolbåtter og stod på hænder og alt muligt foran hende "og at jeg er mega smidig" sagde han og faldt ned og lavede en arms hævninger "adræt" sagde han og gik bag sofaen og løftede den op med hende på den "og stærk" sagde han og satte den ned

Daniella grinte da han begyndte at lege abekat. "nej hvor er du dygtig"sagde hun smilende og lod sig glide ned fra sofaen og ned på gulvet, mens Zann løftede den.
"Men jeg vil væde med at jeg er smidigere end dig"sagde hun med et smil

Han smilede og stillede sig op og lænede sig tilbage ikke bare tilbage han lavede bro og kunne stadig få sit hoved til at kigge på hende under hans ryg mens han smilede "slå den" sagde han roligt og rettede sig op og gik ned i en perfekt split

"Det der er jo let"sagde Daniella med et smil og gik selv i bro, som han havde gjort. Hun smilte og satte hænderne mod gulvet, hvorefter hun løftede sine fødder fra gulvet så hun stod på hænder. Derefter lavede hun spilt i luften med sine ben og fik sine ben ind mellem sine arme så hun til sidst sad i split på gulvet "Tada!"sagde hun med et smil.

Han grinte før han gjorde det samme før han knækkede sit hoved halvvejs rundt med et klamt knæk som lød som om han brækkede sin egen nakke før han smilede og så på hende "din tur" sagde han roligt han smilede ondt og ventede på hendes modtræk

Daniella grinede og lagde sig på maven. Hun løftede sine ben op og bøjede dem ned over sit hoved. HUn holdt sig oppe ved at stødte sig til sine arme og holdt resten af kroppen oven over gulvet.




//Vil se nogenlunde sådan her ud: http://i.ytimg.com/vi/oGVCwOriCng/2.jpg //

Han grinte og så på hende før det sagde knæk igen og hans hoved var vendt den modsatte vej som en ugles hoved bare halvvejs rundt "mere skal der ikke til at slå dig med" sagde han roligt før han pegede på hende og drejede sin arm hele vejen rundt om sig selv

Daniella grinede og rettede sig ud igen og rejste sig op.
"Det der er jo ikke at være smidig, men at være i stykker eftersom det siger knæk"sagde hun smilende og gik hen til sofabordet og satte håndfladen ned mod bordpladen og drejede sin arm rundt.

Han udstrækte sig og kort efter var hans krop healet igen han gik hen til hende og satte osse hånden på bordet og vendte sin hånd rundt 3 gange så den var drejet hele vejen rundt uden at den sagde knæk mens han smilede

Daniella smilede muntert "To?"Sagde hun og satte sin anden hånd ned mod bordet og drejede den rundt.

Han grinte og tænkte sig lidt om før han smilede ondt og pegede på sine fødder de vente den anden vej det havde de gjort i hele konkurrencen mellem dem mens han smilede de havde ikke sagt knæk de var bare drejet som et bøjeligt led mens han smilede

"Cool!"Sagde Daniella, hun viste slet ikke at man kunne dreje fødderne rundt.

Han gik hen og satte sig ned i sofaen efter at have drejet sine føder den rigtige vej igen og så på hende roligt "ja det lærte jeg da jeg var lille" sagde han roligt og smilede roligt mens han fortsat så på hende roligt videre

Daniella forsøgte sig en enkelt hurtigt gang, men det lykkedes ikke. Hun trak på skulderne og satte sig på sofabordet og så på ham.
"Kan du andet supermand?"spurgte hun med et muntert og lidt drillende smil

Hans hånd blev grå med klør hvorefter han gik hen til en væg hans anden hånd blev osse grå hvorefter han kravlede op på væggen helt op ovenover hende og så ned på hende med et smil

Daniella grinede kort og klappede af ham "Flot"roste hun smilende og klappede ne sidste gang "Men kom nu ned, du ødelægger jo væggen"sagde hun med et grin. Hun var faktisk lidt ligeglad med væggen, det var jo en død ting, så at han ødelage det ville ikke røre hende.

Han hoppede ned på sofaen ved siden af hende roligt og smilede "en varulv kan mange ting som mennesker ikke kan men der er selvfølgelig osse ulemper ved det hele" sagde han roligt og smilede venligt til hende mens han så på hende "vi kan fx ikke opføre os normale nogle gange"

Daniella smilede af ham da han hoppede ned på sofaen. "Argh det er jo ikke ikke sjovt at være normal hele tiden"sagde hun med et muntert smil og satte sig i skræderstilling på sofaen og trak kjolen ned over knæene.

Han nikkede "ja det rigtig nok" sagde han roligt og smilede mens han fortsat så på hende "men stadig jeg vil gerne være bare en smule mere normalere end jeg er" sagde han roligt og smilede roligt mens han så på hende

"Ja, det vil de fleste vidst"sagde Danielle med et lille skuldertræk "Men jeg tror nu ikke at du vil kunne blive mere normal end du er nu"sagde hun med et venskabligt smil.

Han sukkede meget stort og trist

"Er du ked af det?"spurgte Daniella med hovedet på skrå, så hendes hår faldt ned over den ene skulder. Hun så på hans ansigt.