Støv! {Zero}

Vivian så fortvivlet rundt da han gik. Nej nej nej! Det var jo ikk meningen, sådan var hun jo bare sådan opførte hun sig når hun ikke vidste hvad hun skulle gøre. Hun rejste sig fra sofaen og gik hurtig ud efter ham. Hun stoppede dog hurtigt op da hun opdagede at han sad på trappetrinene.
"Zero?"

Han så stadig ned "undskyld jeg går nu" sagde han og rejste sig og gik ned af trapperne langsomt og nærmest som om han var fuld men det var faktisk bare hans øjne som var våde og på grund af det havde han svært ved at se og svært ved at gå ned af trapperne derfor svajede han

"Nej hvorfor det?"sagde Vivian fortvivlet hvorfor sku hun altid ødelægge det for sig selv. "Du må undskylde, jeg er ikke van til..."hun blev opmærksom på at hun stod ude ved trappen og halv råbte efter ham og stoppede sig selv i at råbe videre.
"Vil du ikk nok blive?" spurgte hun og så ned i gulvet, måske var det ikke engang på grundt af hende at han gik, måske ville han ikk være sammen med hende.

Han vente sig mod hende "jeg vil gerne blive men du virker som om du ikke kan li mig" hviskede han trist og så ned "Jeg kan virkelig godt li dig men hver gang jeg vil vise det flytter du dig bare" sukkede han trist og så op på hende igen og så fortsat på hende "jeg forstår godt en hentydning" sukkede han

Vivian så på ham med et trist udtryk i de ellers så bekymrede og nervøse øjne. Det var klart at hendes reaktioner blev tydet at hun ikk ku li ham, men hun kunne jo godt li ham, men hun vidste bare ikk hvad hun skulle gøre og det føltes mærkeligt når han rørte hende, ikke noget hun var van til. Vivian var heller ikk en der var så vild med forandringer og skete forandringerne i hendes følelser kunne hun aldrig finde ud af hvad hun skulle gøre og blev derfor mere nervøs og afvisende. En grund til at hun skulle bo sammen med en som kunne sige havd hun skulle gøre, da hun nogen gange ikk vidste hvad hun skulle og derfor havde brug for en som bestemte over hende.

Han sukkede og vendte ryggen til og gik langsomt længere ned af trappen selvom han ikke ville havde han ikke rigtig noget valg længere han forstod hen hentydning specielt gentagende en som den hun gør så han havde ikke noget valg dog tabte han noget en pung helt splinter ny og fint læder med hans penge motorcykel kørekort og alt det selv et visit kort af en art med hans telefon nummer på

Vivian så efter ham, hvor havde hun nu ødelagt det. "Zero?"sagde hun og gik et trin ned efter ham, hun opdagede at han havde tabt sin pung og samlede den lidt klodset op, da hun samtidigt skulle passe på ikke at røre gulvet. "Zero vent!"

Han var allerede gået ud af døren for hendes boligblok og gik hen mod busstoppestedet og satte sig ned roligt med et lidt nede ansigtudtryk og satte sig ned og ventede på at bussen snart ville komme så han kunne komme hjemad han havde ikke engang lagt mærke til hans pung var faldet ud af hans lomme

"Pis!"sagde Vivian og trampede frusstretet i gulvet, hun forskrækkede sig selv hun bandede aldrig. Havde hun virkelgi skræmt ham væk, hun så på hans pung og vidste ikke om hun skulle gå efter ham for at give den til ham, beholdt ehun den koom han måske tilbage men måske ville han ikk så måske skulle hun løbe efter ham og give ham den, så han ikke behøvede at gå hjem til hende igen...

Han så ned roligt før han kom i tanke om noget han sukkede han ville ikke forstyrre hende mere men det her var vigtigt så han måtte hellere gøre det han rejste sig og gik tilbage og kom roligt hen til hende mens hun stadig var ude i gangen hun stod med ryggen til det gjorde det nemmere han tog armene hurtigt om hende og tog hånden om munden på hende så hun ikke kunne sige noget hvorefter en slange kom og bed hende og sugede hans slavegift tilbage før han slap hende "hej hej" sagde han og vinkede hvorefter han vente hende ryggen igen

Vivian gispede forskrækket da han lagde arme om hende bagfra og holdt hende for munden. Hun gispede igen da hun mærkede et bid, som hun havde mærket tidligere. Så snart han slap hende igen snurede hun en smule forskrækket rundt "Zero"sagde hun og trykkede sin hånd mod det sted hun var blevet bidt. "Undskyld!"halv råbte hun efter ham da han var på vej væk igen.

Han vente sig mod hende "undskyld? Du har ikke gjort noget du var min slave jeg fjernede det bare for dig så du ikke behøver at tænke over det mere" sagde han roligt og vente sig igen og gik mod udgangen igen "det mig som undskylder fordi jeg har spildt din tid" halvråbte han tilbage i et håb om hun måske havde misforstået at han gik og fattede det nu

Vivian så efter ham, og derefter ned på gulvet. Han havde nok ikk en gang rigtig kunne li hende, hun var jo mærkelig. Hun satte sig på gulvet, noget hun aldrig gjorde, trak knæene op så hendes fødder var på samme trin som hun sad på og slog armene om benene og skjulte ansigtet ved knæene. Hun snøftede lavt.

Pludselig sagde det klik der var en bivirkning ved at hun engang havde været hans slave han kunne mærke når de gjorde noget unormal og han mærkede hende sætte sig? Og græde? Han vente sig overrasket før han langsomt gik op af trapperne indtil han så hende "Vivian? Hvad laver du? Hvorfor græder du?" spurgte han roligt

Vivian krammede sine ben da hun hørte ham. Hun vidste ikk hvorfor hun grad, det havde hun ikk gjort siden hendes lillesøsters begravelse og hvor længe var det lige siden 2-3 år?
Hun så op på ham og rødmede en smule, da hun syntes at det var pinligt at han så hende græde. Hun gned sig i øjnene for at få tårerne væk, da de begyndte at løbe ned af hendes kinder.

Han skyndte sig op til hende og satte sig ved siden af hende "du holder jo af mig" sagde han overrasket da det endelig gik op for ham hvorfor hun grad "men hvorfor skubber du mig så væk" spurgte han undrende og lagde armene om hende "Vivian jeg holder virkelig meget af dig men jeg troede du stadig hadede mig for det jeg gjorde" hviskede han

Vivian hiksede lavt efter vejret som man normalt gjorde når man græd. Hun nikkede bare svagt, hun holdt af ham, men hun var jo ikk van til fysisk kontakt med andre da i hendes hovede var alle beskidte også selvom han var ren så var det stadig svært for hende ikke at reagere som hun plejede. "Jeg hader dig ikk.."sagde hun svagt da han lagde armene rundt om hende, hun rystede svagt da han gjorde hende hun ville ikk skubbe ham væk igen, selvom noget i hendes hoved sagde at hun skulle. Hvor hun dog hadede sin OCD....

Han nussede hende blidt mens han havde armene om hende "Vivian du er dejlig og jeg vil gøre alt for bare du kan vende dig til jeg rør dig" hviskede han før han løftede hende op "men først skal du væk fra de her beskidte trin" sagde han roligt og bar hende indenfor døren og hen til hendes seng hvor han lagde hende slap hende og gik hen og kiggede ud af vinduet tænkende

Vivian satte sig op i sengen og gned sine hænder, hun følte sig altid beskidt når hun havde rør et gulv og....næsten alt andet også. Hun så på ham og grad ikke mere, men hendes kinder var stadig fugtige af tårerne. Hun sænkede blikket til sine hænder som hun lod ligge slapt på hendes lår, hun strakte sine lange ben ud og lukkede sine øjne.

Han vente blikket mod hende "skal du ikke ud og vaske hænder" spurgte han roligt mens han så på hende med et roligt blik som fortalte at han tænkte over hvordan helvede han kunne vende hende til at han rørte hende det eneste han kunne finde var sex men hun var jomfru og han ville ikke skade hende bare vende hende til ham

"Øøøhm..jo.."sagde Vivian og så på ham inden hun svingede sine ben ud over sengekanten og rejste sig i en flydene bevægelse. Hun gned sine hænder mod hinanden igen inden hun kastede et hurtigt nervøst smil hen mod ham og gik ud af værelset for at gå ud på badeværelset.

Han sukkede hun havde tydeligt glemt hvad han kunne men han ville ikke minde hende om det vis hun hellere ville ødelægge sine hænder han gik hen og satte sig på gulvet ved væggen og bankede baghovedet ind i væggen roligt og så op på loftet roligt og trist

Vivian skyndte sig at vaske fingre i det varme vand, selvom det tog lidt over fem minutter var det meget kort tid i forhóld til den tid hun ellers brugte. Hun tørede sine fingre de var kun blevet en smule rødlige i farven da hun ikke havde haft dem under det varme vand lige så længe som hun plejede. Hun gik ind til ham igen og så på ham "Er det min skyld at du er trist?"spurgte hun da hun så at han var trist, hendes stemme var nervøs og ikk særlig høj.

Han så op på hende og rystede på hovedet "nej overhovedet ikke jeg er bare frustreret over at jeg ingen idé har om hvordan jeg kan få dig til at vende dig til jeg rør dig" sagde han trist og så ned igen og så ned på hendes gulvtæppe før han grinte "fuck hvor er dit gulv bare rent" sagde han roligt

"Nåårh.."sagde Vivian og så lidt rundt, hun rødmede da han kommenterede hende gulv, hun havde jo ikk rigtig noget at lave når hun gik rundt helt alene og så endte det altid med at hun gjorde rent flere gange om daen, hun gik ikk i skole mere og hun havde intet arbejde så.