Støv! {Zero}

Han rejste sig op og gik hen til hende og kyssede hende på munden denne gang op af en væg så hun ikke kan flytte sig så hun bliver nød til at mærke kysset og mærke vis der var følelser i hende det hele blev hun nød til at mærke denne gang

"Mmh!"Vivian satte forskrække sine hænder mod hans brystkasse for at skubbe ham væk. Hun havde aldrig brudt sig om når folk rørte hende, på grund af hendes OCD, og af den grund var hun ikke van til det.

Han fortsatte kysset mens han lagde armene om hende så hun ikke kunne slippe og blev nød til at prøve det mens han hviskede igennem kysset "prøv nu og nyd det" mens han gjorde alt han kunne for at gøre det bedre så hun ville nyde det en smule

Vivian pressede sine øjne sammen lyttede til hvad han sagde. Hun gengældte kort hans kys, selvom hun ikke anede hvordan man kyssede, og håbede at han ville stoppe. Hun var trodsalt ikk van til at blive rørt ved og hans arme omkring hende føltes så uvant, og eftersom hun var et nervøs væsen var hun ikke glad for ting hun ikk var van til.

Han kyssede hende videre roligt og smilede mens han ventede på hun vendte sig til det og indså at nogle gange kunne nærkontakt faktisk være meget dejligt han nussede stille hendes ryg og ventede på det mens han faktisk selv nød det

Vivian prøvede at skubbe ham væk, hun gjorde ikke et særlig stort forsæg på at nyde det. Og hendes åndedrat blev ujævnt da han fortsatte.
Hendes øjne var stadig hårdt presset sammen, og hendes ben begyndte at give efter.

Han fortsatte kysset roligt før han slap og trådte et skridt tilbage før han så på hende "træd på mig" hviskede han før han blev til en lille karkelak og bare ventede på at blive trådt på det var i hvert fald bedre end at den pige han kunne li hadede ham

Vivian trådte tilsiden væk fra karkelarken....fra ham. Hun ville da ikk træde på dam! Så dræbte hun ham jo....og det ville svine....Hun skammede sig over den sidste tanke men det var en selvfølge for hende at tænke på renlighed i alle situationer.

Han blev normal før han gik hen til hendes dør og gik op på taget og kiggede ud over kanten lidt før han tog tilløb før en tåre faldt og han løb han forvandlede sig til en Jaguar for at få fart på før han hoppede og blev menneske igen og faldt ja bare faldt mod jorden

Vivian blev stående på sit værelse da han han gik. Hun hørte da døren gik op og i igen. Hun lukkede sine øjne et kort øjeblik, spildtet. Hvor hun dog hadede ham! han forvirrede hende, gjorde hende mere nervøs end hun plejede og hun blev så underlig tom, da hun hørte døren gå i. Hun åbnede sine grønne øjne og så rundt, hvorefter hun uden af vide hvorfor, løb hun til døren, flåede den op og så ned af trapperne op af dem og ned igen. Han måtte være gået ned, det var jo den eneste vej ud jo, så hun løb ned af trapperne og skubbede døren op for at komme ud.

Han så mod jorden kort før han drejede rundt og så op i stedet og KNALD kom der han var knaldet ned i en bil fra 4 etage og lå bare der med alle knoglerne i kroppen brækket dog ikke død endnu med streg under endnu og noget lå i hans hånd det var en slags halskæde med en underlig ring i det var en magisk ring der stod inde i den at vis en Velare tog den på ville den blive til det der slags væsen som healede sig selv

Vivian skrig forskrækket da Zero ramte bilen. Hun vældtede baglæns af choket og gik en smule i panik da hendes håndflader rørte den beskidte astfalt. Men hun var dog hurtigt op at stå igen og løb hen til ham. Hun så forfærdet på ham og turde ikke røre ham. Måske havde han brækket nakken, det så i hvert fald ud til at alle hans knogler var brækkede. "Zero?"sagde hun forsigtig og var bange for at han måske var død.

Hans hånd som var ud over bilen åbnede sig og en halskæde renere end en mønt som lige havde været i opvaskemaskinen og udenpå stod hvad den gjorde ligesom inde i ringen det eneste som man skulle var at sætte ringen på ham så kunne han heale sig selv

Forsigtig tog Vivian ringen, efter at have set på den et kort øjeblik. Hun vendte den i hånden og opdagede at der stod noget i den "Mmm..."hun så igen på Zero og tog lige så stille fat i hans hånd med fingrene, det var utrolig sjældent hun rørte folk, selvom han nok var ren var der stadig noget galt i Vivians hovede, som sagde at han stadig kunne være beskidt. Hun satte lige så stille ringen på hans ringefinger.

Den begyndte at lyse og med det samme begyndte hans krop og forandre sig til noget mega grimt et slags væsen som var grimmere end et svin som lige havde været i vandet hvorefter hans knogler healede sig og kort efter vågnede han og tog ringen af sig hvorefter han blev normal igen og satte sig op og så chokket rundt

Vivian der var veget tilbage da han havde forvandlet sig, stod fem-seks meter fr Hm og så nervøst på ham. Hun var ikke kendt med magi, og i dag havde hun fået en ordentlig potion af det. Igen vidste hun ikk hvad hun nu skulle gøre. Hun bed sig i underlæben, mens de altid nervøse grønne øjne hvilede på ham.

Han så ned af sig *hvorfor er jeg stadig i live* tænkte han og rejste blikket op og opdagede hende "Vivian? Gjorde du det her" spurgte han undrende "var det dig der satte ringen om mine fingre" spurgte han undrende han havde regnet med af alle ville hun mindst have gjort det

Vivian så på ham og bed sig hårdt i underlæben. Først gjorde hun ikk noget men nikkede så svagt. "Ja"sagde hun og flyttede uroligt på sig. Hun gned sine hænder mod hinanden, hun følte sig beskidt efter at hun faldt før og var ved at sprænges indvendigt. Hendes blik flakkede da hun ikke vidste om hun skulle se på ham eller ej.
Hun ville gerne i bad...

Han så på hende "er du beskidt igen?" spurgte han og rejste sig op før han gik hen imod hende "tag det helt rolig" sagde han før han blev til en heldragt om hende som rensede hende helt ren og slap hende så og blev til sig selv igen

Vivian nikkede svagt da han spurgte om hun var blevet beskidt igen. Hun trådte nervøs et skridt tilbage da han blev til en heldragt omkring hende og derefter blev til sig selv igen. Hun så på ham efter at have kastet et kort blik på sine rene hænder. "Tak..."sagde hun lavt og så ned i jorden.

Han sukkede "nåh men ses" sagde han og vendte om og begyndte at gå den anden vej med et blik rettet mod jorden trist og ked mens han gik uden at se tilbage han ville ikke se tilbage så ville det bare gøre ondt men hver skridt han tog gjorde osse ondt

Vivian så efter ham og bed sig en enkelt gang hårdt i underlæben. Skulle hun kalde ham tilbage? nej han havde jo forsøgt at voldtage hende, og måske var det skuespil, men hun ville stadig gerne kalde på ham. Hun så tilbage mod lejligheden og derefter efter ham igen. Men han ville nok ikk blive når han gik sin vej nu. Hun gik et enkelt skridt i retning af ham.

Han gik hen til en bænk hvor han satte sig og ventede på den lokale bus som ville komme om 10 minutter mens han fortsat så ned og snøftede kort selvom han prøvede at skjule det ved at hoste osse mens han ventede på den bus det føltes som en evighed

Vivian så rundt og vidste ikke hvor hun skull egøre af sig selv nu hvor han var gået sin vej. Hun så igen mod døren der førte ind i bygningen men hun ville ikke gå ind. Hun gik lige så stille samme vej som Zero var gået.

Han sad bare og ventede og så på sin finger som var blevet et ur 8 minutter endnu til bussen ville komme han sukkede meget og hamrede sit baghoved ind i bagglasset som var der hvorefter det gik i revner en gammel mand kom hen til ham "jeg håber du betaler for det der" sagde manden til ham han tog bare checken op fra lommen med de 1000$ stående på det og nikkede den gamle mand var buskontrollør så han gav bare ham checken sådan uden viderer