Støv! {Zero}

Han smilede roligt og nussede hende blidt og mens han så på filmen kyssede han osse hendes nakke engang imellem og så nogle gange nervøst mod døren han havde aldrig haft et fast forhold det havde altid været engangsknald eller voldtægt så han havde aldrig mødt en piges mor og derfor var han osse en del nervøs

Vivian så på ham med et af sine nervøse smil, men det var et glad et af slagsen. "DU behøver ikke at bekymre dig, hun kommer ikk hjem før om en time"sagde hun og havde gættet hans tanker, godt nok ikke den del med at han aldrig havde haft et fastforhold, men det med at møde hendes mod.
HUn var selv lidt bekymret omkring et, måske flippede hendes mor ud eller også var hun total lige glad og forsvandt bare ind på hende kontor for at lave noget arbejde.

Han så på hende "det ikke det" sukkede han "du er den første jeg har haft et ordenligt forhold med" sagde han roligt og så på hende roligt før han kyssede hendes pande blidt "jeg er bare mega nervøs" hviskede han roligt og så på hende fortsat lidt

Vivian smilede da han kyssede hende på panden. "Det plejer kun at være mig der er nervøs"sagde hun med et smil og så på ham.

Han smilede roligt og så på hende blidt "ja men for mig har det jo altid været et hurtigt knald og se mig nu et fast forhold som jeg håber det bliver ved" sagde han roligt mens han smilede og nussede hende blidt videre mens han fortsat så på hende roligt

"Nåårh ja..."sagde Vivian og så på ham. Hun smilede til ham "Det håber jeg også"sagde hun smilende og tog hans hånd og flettede sine fingre ind i hans og så smilende på filmen.
Hun lagde ikke mærke til at lyden af en nøgle der skramlede mod låsen.

Han nussede hende blidt og så filmen videre før han hørte lyden af en nøgle komme ind i en lås og dreje så det lille klik kom han så hurtigt på døren og ventede bare på det værste mens han blev mere og mere nervøs ingen vej tilbage det vidste han nu og han var egentlig glad for det han elskede jo Vivian så hvorfor være bekymret? Dog var han det alligevel

Vivian satte sig hurtigt op, da hun hørte lyden af låsen. Hun stirrede skræmt mod døren. Hun var blevet nervøs for at hendes mor skulle blive sur. Hun hørte døren blive skubbet op og derefter hendes mors lette fodtrin i gangen. "Vivian!?" Hendes mors stemme lød fra gangen af hun stod og rodede i sin taske og havde derfor ikke lagt mærke til at Zero var der. "Ja?"

Zero satte sig nervøst op og lagde en arm om livet på Vivian "hvad er dit efternavn" hviskede han ind i Vivians øre forsigtig så han kunne kalde hendes mor for fru og så deres efternavn som man jo normalt gjorde mens han ventede på svar og nussede hende blidt på ryggen