Støv! {Zero}

"Ja, jeg lover ikk at gøre det igen!"sværgede Vivian højt og mente det. Hun prøvede stadig at komme fri og klynkede med tårerer i de grønne øjne da han rørte hende med hans lem.

Han smilede roligt "så du vil ikke have min lem ind i dig" sagde han roligt med et smil "du får det på et eller andet tidspunkt men" han slap hende "jeg giver dig en sidste chance jeg ved du hader skidt og jeg har en underlig evne til at skidt det ikke rør mig der findes ikke noget renere end mig" sagde han roligt og så på hende

Vivian snøftede lavt og skubbede sig væk fra ham da han slap hende og pressede sig skræmt op af væggen, og trak sin dyne op over sine ben og krammede den ind til sin mave mens hun så på ham med tårerer i de grønne øjne.

Han sukkede og gik hen til hende og satte sig ved siden af hende "undskyld jeg har været ond mod dig jeg er bare vand til det" sukkede han og så ned "lige siden jeg var barn har jeg været ude for voldelige ting det er gået ud over mig og jeg kan ikke lade være med at få det til at gå ud over andre selv da jeg var en lille dreng blev jeg brugt til at åbne låse koder alt fordi jeg havde disse evner jeg efterlod ikke engang fingeraftryk så jeg var den perfekte skurk" han så fortsat ned "sandheden er at den måde du vasker dig overdrevet meget det er sødt jeg synes det er så sødt jeg kan virkelig godt li dig" hviskede han

Vivian så bare uforståeligt på ham. Hun forstod ham slet ikk, først prøver han at voldtage hende så fortæller han om sit liv og at han synes at hendes OCD var sødt, ingen havde sagt at det var sødt før, det var hun ikke van til. Hun sagde ikk noget, men så bare forvirret på ham, stadig skræmt. Hun tørede hurtigt sine øjne.

Han så på hende lidt før han langsomt bøgede sig hen mod hende før deres læber blidt mødtes i et blidt men dog rent kys og håbede hun følte den samme følelse af glæde som han gjorde lige nu mens deres læber sad sammen i det kys han havde gjort

Vivian stivnede da han kyssede hende, bange for at han ville gøre hende noget. Hun sprang ud af sengen med dynen i favnen og trykkede sig op mod sit skab "Du må ikk gøre mig noget"sagde hun forsvarsberedt og krammede dynen om sig. Hun var stadig forvirret og anede ikk rigtig hvad der foregik. Hun vidste heller ikk hvad hun skulle føle for ham...hun var aldrig blevet kysset før, og at han havde været den første der havde kysset hende, fik hende til at hade ham lidt mindre.

Han rejste sig og gik hen til hende roligt "rolig jeg vil ikke skade dig jeg vil bare give dig en undskyldning" han tænkte sig om "kom her" han tog hendes hånd blidt og hev hende blidt hen til sengen hvor han lagde hende og satte dynen ovenpå hendes røv og til starten af hendes ryg hvorefter han satte sig op på dynen på hendes røv og begyndte at give hende massage med hans smukke rene fingre

Vivian så skræmt på ham da han hev hende hen til sengen. Hun vidste ikk hvad hun skulle gøre og da han begyndte at give hende massagde, blev hun nervøs, som hun altid var. Hun satte sig op med det samme, utryg ved ikk at have tøj på og at han rørte ved hende. Hun trak dynen omkring sig sig pressede sig op af væggen som sengen stod op af.
Vivian havde altid haft svært ved at stole på folk, og hun havde specielt svært ved at stole på ham.

Han sukkede og så ned "Jeg ville bare sige undskyld" sukkede han roligt og rejste sig fra sengen roligt før han gik hen til hendes vindue og åbnede det og blev til en høg og stilte sig op på karmen lidt før han så rundt og spredte sine vinger ud klar til at flyve

Vivian så på ham henne fra sengen og knugede dynen hårdt ind til sig. Hun sad helt stille og vidste ikke om hun skulle stoppe ham i at tage af sted eller ej, men måske ville han ikke blive og hun var også en lille bidte smule bange for ham, så hun forholdt sig tavs, hun vidste jo ikke engang hvordan man snakkede med en dreng.

Han lettede men han blev ikke væk en halv time senere kom han igen og fløj indenfor vinduet med hendes tøj fra biblioteket men det underlige var at han styrtede og da han ramte gulvet blev han normal og det så ud til at hans arm var brækket

Vivian der havde taget en lysegrøn kjole på et stykke tid efter han var taget af sted, hørte noget ramme gulvet og opdagede at det var ham fra før. Hun stod og så på ham et kort øjeblik og vidste ikke hvad hun skulle gøre.

Han strakte sin arm ud lidt men fik så smerter før han forvandlede sig til et magisk dyr som havde evnen at heale sig selv hvorefter hans arm healede sig og han blev normal igen "dit tøj" sagde han og pegede på det mens han tjekkede sin arm at den virkede helt perfekt igen

Vivian så på ham, hun havde stadig ikke vændet sig til at han kunne forvandle sig. HUn så på tøjet da han pegede på det "Øøh...ja...tak"sagde hun nervøst og flyttede uroligt på sig inden hun gik hen og tog det.
"Er..er du..øøm?"Vivian ville spørge om han var okay, men vidste ikk om hun skulle.

"Okay?" han så på hende "du sød" sagde han og så på sin arm "det burde ikke være dig som burde spørge om jeg er okay det burde være mig som skulle gøre alt hvad jeg kunne for at vise dig jeg er ked af det over det jeg gjorde" han håbede hun så i lommen på hendes bukser han havde lagt en check på 1000$ han havde ikke flere penge bagefter den check var blevet skrevet men hellere det end at hun fortsat var ked af det

Vivian stod med tøjet i favnen og så på ham. Hun bed sig i underlæben og flyttede lidt på sig. Hun smilede skævt da han fuldendte hendes sætning. Hun vidste ikke helt om kun skulle smile eller ej da han sagde at hun var sød, men beholdte alligevel det lille skæve smil på de rosarøde læber.

Zero smilede roligt før han rejste sig og gik hen til vinduet og så på hende "hyg dig med pengene" sagde han og pegede på hendes buksers lomme hvor papiret lige stak ud fra før han forvandlede sig til en lille solsort som fløj op på taget af bygningen roligt

Vivian så forvirret på ham da han snakkede om penge og derefter så hun på bukserne. Hvad? Da han fløj ud af vinduet, holdt hun bukserne ud fra sig og så på dem. Hun smed dem på sengen og stak hånden ned i lommerne på den. Hun fik fat på noget papir. Hun så forbløffet på checken og derefter mod vinduet. Hun gik hen til vindueskarmen hvor hun lagde checken. Hun ville ikke have hans penge. "Nej tak"sagde hun, selv om hun ikke regnede med at han hørte det, da hun troede at han var fløjet væk.

Han fløj ned og blæste den ind med sine vinger han ville ikke have et nej tak som var hun ligeglad han gjorde det for at undskylde han havde endda strøget checken før han skrev under for hendes skyld han havde gjort så meget for hende men ikke nær så meget som det skidte han havde gjort desværre hun ville aldrig kunne tilgive ham og sandheden var at han faktisk rigtig godt kunne li hende

"Mmmh!"Sagde Vivian og tog checken op fra gulvet og lagde den i vindeuskarmen. Hun ville ikk købes, og hun var ligeglad med penge, hun havde på intet at bruge dem på. Hun egede ikke engang sit egent hus, hun boede ved sin mor fordi hun ikke kunne have arbejde eller noget andet med sin OCD.

Han sukkede og fløj ind til hende og blev menneske "hvorfor vil du ikke tage imod mine undskyldninger" sagde han roligt og så på hende og tog checken i lommen og gik hen til hende "please er der intet jeg kan gøre som kan få dig til at stole på mig" hviskede han

Vivian så på ham og trådte tilbage. "Jeg vil ikk have penge som undskyldning"sagde hun og så på ham med de nervøse og bekymrede grønne øjne. Hun vidste heller ikk hvad hun skulle sige, når han undskyldte, hun havde aldrig været god til at være social og havde derfor svært ved at snakke med folk, især drenge.

Zero tog hendes hånd i sin og gik på knæ "Vivian vil du give mig en chance som din kæreste" spurgte han roligt og så op på hende "kun dig og mig 2 enspændere sammen" hviskede han roligt og så fortsat på hende med store og ventende øjne

Vivian så på ham med et forbavset udtryk i ansigtet. "Øøh...."sagde hun åndeløst og andede ikk hvad der lige skete. De kendte jo ikk engang hinanden. Hun så på ham og vidste ikk hvad hun skulle sige, og hun var bange for at han ville blive sur eller ked af det hvis hun ikke svarede, men hun vidste ikk hvad hun skulle svare.