et underligt sted~sakref privat~

hun blev holdt hårdt fast, hun havde det ikke helt godt efter slaget i maven, de gav hende et slag til, men så så de ham og blev pisse bange og stak af, hun falde til jorden, hun hostede for at få luft ned i lungerne, hun havde osse ondt i maven efter de to slag hun havde fået

sakref bukkede sig ned for at hjælpe hende op at sidde "jeg skal nok sørge for at de ikke slipper godt for det her" sagde han og pludslig begyndte hans ryg at ryge af en sort røg der var virkelig sort og virkelig tyk man kunne faktisk ikke se igennem røgen. ud af røgen kom der pludslig en masse mærkelige væsner flyvende ud. deres kroppe var halv gennemsigtige og det så ud til at deres krop var faktisk lavet af den røg og deres øjne var så røde som blod. væsnerne begyndte at flyve efter de der drenge og de indhentede hurtigt dem.

hun kiggede på ham"jeg skal nok klare mig"sagde hun, hun blev en lille smule bange over røgen og så de væsner der kom ud af den"hvad vil de gøre ved dem?"spurgte hun, hun ville gerne ved det

"det samme som de gjorde imod dig et øje for et øje jo som jeg altid siger" sagde han. de mærkelige røg væsner fanger dem og begynder at mørbanke dem fuldt stændig.

"jeg har det fint, jeg skal jo forstille at være en dreng, så jeg skal kunne holde til det"sagde hun og ville til at rejse sig op, men hun var stadigvæk lidt usikker på sine ben efter de to slag da de var rart hårde

"jeg tror du har brug for at komme hen til et sted hvor vi kan se om hvor skadet du er" sagde han og tænkte lidt "vi kan jo tage hen til mit hjem jeg bor ikke så langt væk herfra" sagde han stille.

"jeg kan ikke stå på min ben"sagde hun og falde ned på jorden så lang hun var"av"sagde hun og lå på jorden, hun satte sig op og ømmede sig lidt"bare jeg kan få lov til at sidde ordenligt ned"sagde hun

"selvfølgelig og bare rolig jeg kan bære dig hele vejen hvis det er okay med dig?" spurgte han venligt.

"det er det, jeg kan jo ikke gå på mine ben lige nu"sagde hun og ville rejse sig op igen, men hendes ben var for usikkere til det så hun satte sig ned igen

"lad mig bære dig" sagde han og tog hende op i sine arme.

hun holde fast i ham, hun var bange for at han ville tabe hende på jorden igen, hun viste ikke at hendes hår blev langt af sig selv, da det var en del af hendes evner og hendes race

"bare rolig jeg taber dig ikke jeg kan love dig at jeg vil aldrig tabe dig" sagde han med et venligt smil.

"tak"sagde hun, men hun holde stadigvæk fat i ham, hun ville ikke give slip på ham lige med det samme, hun opdagede først hendes hår var blevet langt da vinden blæste det i hovedet på hende"hvad i!?"sagde hun og var meget forvirret

"jeg forklare når vi kommer hen til mig. du vil nok forstå hvad det er hvis jeg fortæller dig hvad du er" sagde han med en venlig stemme og begyndte at gå hen imod der hvor han boede.

hun prøvede at flytte det væk med den ene hånd, men vinden blev ved"uh hvor det driller mig"sagde hun og prøvede at holde det væk fra ansigtet

"tage det roligt vi er næsten fremme" sagde han imens han gik videre. længere fremme kom der pludslig en kæmpe stor bygning frem, det lignede et slot eller en borg, men den så meget meget gammel ud.

hun kiggede på det"er det der du bor?"spurgte hun, hun ville gerne vide det, for så ville det være lidt pinligt at han skulle bære rundt på hende, men hun kunne jo ikke stå på sine ben uden at falde

"ja jeg bor derinde det er darkwind citadel" sagde han imens han gik hen til døren. der var 2 døre en giga stor dør der var nok beregnet til store fester og en lille dør der var nok beregnede til almindelig brug.

"er det ikke lidt for stort til en person kan bo der?"spurgte hun, hun kiggede op på ham, hun holde stadigvæk fat ham, hun ville jo ikke slippe ham, før hun kom ned og sidde eller ligge eller noget

"jeg bor skam heller ikke alene jeg har nogle medarbejder der også bor her" sagde han med et venligt smil og han skubbede let til den lille dør og den åbnede som om den slet ikke var låst.

"godt det ikke er mig der bor her"sagde hun og kiggede lidt rundt, hun ville gerne ned og prøve og se om hun kunne gå lidt eller bare stå på sine ben lidt

"hvorfor siger du det?" spurgte han lidt undrene. indenfor var der giga stort. der var et rødt flot tæppe der gik fra den store port til den anden side af rummet hvor der var en stor trone. i nærheden af tronen var der 4 døre, 2 på hver side af tronen ellers var der flotte flag på væggene og store vinduer og der var også store flotte malerier.

"jeg er van til det små ikke det store hvis du forstår mig"sagde hun og kiggede rundt så godt hun kunne, men hun kunne ikke se om bag ham da hun så ville se ind i ham og det var der jo ikke så meget ved når det bare slukkede lyset

pludslig kom der en slags eksplotion af lys inde i rummet og pludslig var alle fakler og alle lys inde i rummet tændt og brandte flot.

hun blev lidt forskrækket"okay næsten gang der sker sådan noget for jeg hjerte stop"sagde hun, hun kiggede rundt igen, men ikke bag ved ham, kun der hvor hun kunne se