et underligt sted~sakref privat~

"bare rolig du vender dig til det lidt senere hen" sagde han med et smil der kunne normalt køle folk ned.

"jeg håber ikke jeg skal være her så længe, jeg skal betale en husleje enden dagen er gået"sagde hun, men hun havde ikke pengene til det så hun var lidt meget fortabt og hun ville nok blive sat på gaden af udlejeren

"hvad er der galt du ser bekymret ud?" sagde han imens han tog hende stille og roligt indenfor.

"det er bare....den husleje jeg skal betale"sagde hun og sukkede lidt over det, hun havde ikke pengene og hun havde ikke nogle at være hos som kende hendes hemmelighed og ikke ville gøre hende noget overhovedet, men hun kunne jo osse bare prøve at være pige for en gangs skyld, men hvad skulle det hjælpe

"nåå ja men du kunne jo flytte ind hos mig i et stykke tid" sagde han med et venligt smil.

hun kiggede op på ham"nej det kan jeg da ikke, det er alt for stort, jeg vil bare fare vild eller blive væk"sagde hun, hun mente det, det kunne hun godt

"det er meget svært at fare vild her tro mig fordi der er kun 4 gange der den til højre for tronen og til venstre for tronen og så er der en på den næste etage og så nede i kælderen. resten er extra rum" sagde han med et venligt smil.

"jeg skal nok finde på noget...håber jeg"sagde hun og bed sig i underlæben, men hun stoppede med det igen, da hun ikke kunne lide at gøre det

"men du er altid velkommen til at bo her hvis du har lyst men først er vi nød til at se på dine sår så jeg vil bære dig op i en af gæste sengene" sagde han med et smil og gik hen imod døren der første til højre for tronen.

"jeg har det fint, jeg blev kun slået ikke andet"sagde hun, det passede og hun ville heller ikke havde hun kiggede på hende der for det var lige ved sulaplaksys(ved lungerne)

"det er alligevel en god ting at vi tjekker om du er okay så vi er sikre på at ingen af dine organer er skadet" sagde han med et venligt smil.

"jeg har det fint"sagde hun bestemt, hun ville ikke tjekkes af ham, hun var jo en pige, så han skulle ikke røre ved hende over hovedet

"bare rolig du skal ikke være bange for mig og for det andet så tjekker jeg dig ved hjælp af magi det er jo ikke sådan at du skal smide tøjet" sagde han med et venligt smil. han plejer normalt at ikke at skade nogle medmindre at de angriber ham.

"okay det gør mig en lille smule mere tryk, men ikke meget"sagde hun, hun viste ikke særlig meget om magi og heller ikke sine evner og heller ikke meget om de forskellige racer der fandes, det havde hendes forældre aldrig fortalt hende om, men hun var jo osse en dreng, det havde hun fået af vide lige siden hun blev født

"tage det roligt du er så meget velkommen her som jeg selv er" sagde han med et venligt smil "men jeg kan se at du har mange spørgsmål på dit hovede" sagde han bagefter.

hun kiggede væk igen, hun ville ikke se på ham, hvis han kunne læse hende som en åben bog, det var ikke rart for hende overhovedet

"bare spørg løs hvis du har lyst til det jeg ved rigtig meget også selv om at jeg ser ud til at kun at være en på de 18-19 år så er jeg meget meget ældre end det tro mig" sagde han med et venligt smil.

"hvorfor er du så venlig imod mig?"spurgte hun og så op på ham, hun ville gerne vide det

"fordi at du har været venlig imod mig og jeg er altid venlig imod dem der tør vise noget venlighed også" sagde han med et venlig smil og bar hende stille og rolig hen af gangen hen imod døren der var den første til højre for tronen.

"nååår på den måde"sagde hun, hun kiggede lidt op på ham, men hun kunne ikke se hans ansigt, da han havde et eller andet over det(billedet kigger jeg efter )

(nååå okay)
"nå ja undskyld du kan jo ikke se mit ansigt for masken to sekunder" sagde han og satte hende lidt ned så hans ene hånd var fri. han bevægede derefter sin hånd bare lige forbi masken og det var som om at da hånden var foran masken så blev masken til røg og forsvandt og under masken var der et ungt ansigt. han lignede en på de 17-19 år. hans hud var kridt hvid men var mere ren end noget andet ansigt i verden der var ikke nogle tegn på ar eller noget som helst. hans øjne var grønne som det meste grønne græs i verden og han havde et venlig smil på munden "Det er så mit ansigt" sagde han med et venligt smil
(havde helt glemt at skrive at han tog den af :D)

hun kom til at stirre på hans ansigt, det var det smukkeste hun nogle sinde havde set i verden, hun tog selv i at stirre på ham, så hun kiggede hurtigt væk igen, men hun kunne ikke få hans ansigt ud af hovedet, hun hvade kigget ind i hans flotte grønne, dem kunne hun ikke glemme igen

han smilte lidt for sig selv da han så hende bevæge hurtigt blikket væk fra ham. da han var kommet hen til døren så stoppede han op og døren åbnede af sig selv lige pludslig. bag døren var der en lang stentrappe der førte op af hen imod den næste etage.

"hvor langt skal vi, jeg er endelig ved at være træt"sagde hun og kvalte et gab, hun var træt efter de to slag i maven da de havde slået luften ud af hende

"op til gæsteværelserne" sagde han og begyndte at gå stille og roligt op til næste etage.