At rede følelser ud er ikke, det samme som at rede hår... -Zann

Tid: Et par timer efter mødet på discoteket
Sted: Et sted i midten af skoven
Vejr: BAre mørkt og koldt. Af og til vind
Omgivelser: Træer, sne og træer

Aiko sad i toppen af et træ.
Her sad hun på grund af kulden og den klare luft. Men når hun åndede kom, der ikke damp ud. Ingenting overhovedet. Hun var kuld inden i. Tom. Hul. Hun sukkede.
Det hele var så forvirrende. Hvorfor skulle hun kunne lide ham? Hvorfor? Hvorfor var hun så let læselig? Hun rysted epå hovedet og tog sig til det. Tankerne hvirvlede rundt i uorden. Det gjorde psykisk ondt. Hun lukkede øjnene og skreg indvendig.

//fed overskrift^^

//Takker xD//

Zann kom gående igennem skoven med høretelefoner i ørene og sin nye Ipod touch tændt for bomfunk Mc's We are atomic mens han roligt vippede hovedet til sangen og gik igennem skoven han var rolig og langsom

Aiko smilede. BAre for at gøre det. Det var rart. Hun prøvede, at overbeivse sig selv om hun kunne glemme Zann. Leve, som om hun aldrig havde mødt ham. Aldrig. Tanken var kunne ikke være mere urealistisk, men den gav hendes kræfter. Og mod til at prøve.

Zann hørte videre før han begyndte at mime med på sangen mens han smilede og gik videre før han så op mod himlen og opdagede hende "Aiko" sagde han undrende da han opdagede hende før han smilede og med sine ulve kræfter kravlede han op til hende

Aiko mærkede nogle svage rystelser i stammen. Smilet stivnede og forsvandt helt. Derefter kiggede hun ned og så.... "Zann" hviskede hun lydløst. *Fuck, fuck, fuck... hvad gør jeg nu?!* tankerne begyndte at flyve rundt i hendes hoved. Igen. I uorden.

Zann satte sig ved siden af hende "jeg troede aldrig jeg skulle se dig igen" sagde han roligt og så mod stjernerne "jeg har savnet dig Aiko" han smilede roligt mens han fortsat så på himlen blidt

Aiko havde lyst til at grine og græde. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Hun havde ikke oplevet kærlighed før... Var det normalt sådan her?
Der gik et sus gennem hendes mave og hun smilede uvilkårligt "Jeg har også savnet dig". Og det var sandt. Det havde hun virkelig. Men hvordan kunne hun vide, at han mente det i lige så høj grad som hende?

Han sukkede svagt "skal vi ikke gå en tur" spurgte han og pegede på en sti der hed den romantiske sti det var en lang sti som var meget smuk om vinteren og han savnede at gå på den dengang han (troede) han var menneske

//læs om det på hans profil vis du undre dig over det (troede)

Aiko sukkede også. *Hvorfor fanden skal det være på den her måde?* hendes tanke af helt i gennem bittert.
Hun nikkede bare. Hvad godt ville, der komme ud af at afslå? Hun lød sig glide ned af træstammen. Derefter børstede hun sit tøj af, for der var kommet meget sne på. Så lagde hun hænderne i lommerne og ventede på Zann.

Zann smilede og hoppede ned til hende og tog hendes ene hånd op fra hendes lomme og flettede fingrene ind i hendes og satte deres hænder i hans egen bukselomme dog var den ikke varm men det var bedre end ingenting

Aiko rødmede en smule og følte sig underligt varm inden. Suset i maven var tilbage. Hun følte en pludselig nervøsitet. "M-men jeg t-troede i-kke du-u kunne lide mig?" fik hun fremstammet. Hun kiggede hurtigt på Zann og derefter ned i jorde for at undgå hans blik. Hun gav hans hånd et lille klem, for at vise hun ikke ville have han slap hende.

Zann så på hende roligt "Aiko jeg kan godt li dig du er utrolig sød når du ikke river hovedet af en men det er bare mine lyster Aiko jeg er en varulv de har lyster efter at parre sig med hvem som helst" han sukkede her kom det sværre "jeg har brug for nogle nogle som jeg holder en smule af nogle som er villige til at være min slave"

AIko rynkede svagt panden, men nikkede. "Så... du spørger om, jeg vil være din slave eller hvad?..." hun vidste ikke helt, hvad kravene om at være slave, men umiddelbart lød det ikke så sjovt.

Han nikkede roligt "ja præcis på den måde kan du være sammen med mig uden at være bundet fast til mig du ved vis du forelsker dig i en anden det eneste det koster er at jeg engang imellem skal have lov til at bestemme over dig" sagde han roligt

Aiko rynkede panden. Samtalen tog nogle meget uventede drejninger.
Hun brød sig overhovedet ikke om det. Hun kiggede direkte på Zann."Hvor meget magt får ud over mig? Og hvis du lyver for mig, Zann, slår jeg dig ihjel!" Hun overvejede om hun kunne føre truslen ud i livet. Hun bestemte at Haru nok tog magten, hvis det kom så vidt(8læs profil).

Han hørte hvad hun sagde "fuld magt" sagde han og slap hendes hånd og gik en anden vej at true en på livet er for ham det samme som at sige jeg er ligeglad med dig du kan rende mig noget så grufuldt og det ville han ikke finde sig i

Aiko stod tilbage sagde stille"Jeg vil ikke give dig fuld magt over mig. Ikke kan kunne tænke sig... det ville være forfærdeligt. Kan du ikek se det, Zann? Og jeg er ked af jeg truede dig. Jeg tror bare, jeg er bange. Bange for hvor langt jeg ville gå for dig, det ville være nemmmere hvis jeg ikke havde mødt dig. Men det ville jeg ikke ønske". Hun sukkede stille "Jeg er ked af det, Zann".

Han stoppede stille "jeg ville ikke have fuld magt over dig du ville være fri alle andre tidspunkter end når vi skulle have sex ellers ville du kunne gøre hvad du har lyst til" han sukkede igen og vente sig mod hende og så på hende "det ville hjælpe mig meget"

Aiko kiggede op på ham med en voksende usikkerhed "Hvordan hjælpe dig?".

//Læste på din profil ar du er optaget, men af hvem?

Zann så fortsat ned "en varulv har altid lyster efter sex det er en del af deres instinkt" hviskede han

//Det en hemmelighed

//LOL

AIko sukkede og lænede sig op af det nærmeste træ "Too bad to be you".
Hun lukkede øjnene *Er det det jeg vil? Er det virkelg, hvad jeg vil? Elsker jeg ham så højt? Og...* -pludselig kom hun tilat tænke på noget- *...og endnu vigtigere, vil det lænke Haru's vilje?*.

Han så på hende lidt "tænk over det" sagde han og begyndte at gå ind mod byen roligt