At rede følelser ud er ikke, det samme som at rede hår... -Zann

Aiko åbnede øjnene og kiggede på hans ryg, mens han gik. Hun lød han gå lidt endnu. Da hun ikke kunne se ham mere vendte hun sig mod træet og starkede hårdt til i afmagt. Stammen knækkede midt over med et 'knæk' som når man bider i knækbrød. Stammen lænede ved siden af hende medet højt bump. Hun skulede til den, som om den var skyld i hendes problemer.

Zann nåede en sø som han satte sig ved og ventede på om hun kom eller ej

Aiko løb efter ham, selvom hun ikke var noget til en konklusion endnu. Hun stoppede ved siden af ham og kiggede ud over søen.

Zann sad roligt og så ud over søen "jeg synes ikke du burde være i nærheden af mig mens du tænker Aiko det vil nok bare forvirre dig mere" hviskede han af hensyn til hende selvom han gerne ville have hende ved siden af ham

Aiko sukkede, men kiggede ikke på ham. *Hvorfro var det så svært? Fuck den her verden* inden i rasede to modstykker mod hinanden. Til hendes overraskelse havde Haru ikke dagt et ord. "Har du nogensinde elsket en med hle dit hjerte, Zann?".

Han så ned "man kan ikke elske nogen med hele sit hjerte vis man ikke kender dem ordenligt" hviskede han roligt og så fortsat ned

Aiko trak på skuldrene "Næh... Men spørgsmålet var ikke om du elskede mig med hele dit hjerte, men om du elskede nogen". Hun kiggede fortsat ud over det spejlblanke sø.

Han så stadig ud "jeg har boet her i 3 uger jeg kan ikke elske nogen af hele mit hjerte uden at kende dem først jeg kan holde af dem jeg kan være forelsket i dem men ikke elske dem" hviskede han roligt og så så ned "og jeg er faktisk lun på mange"

Aiko nikkede "Tja... og det er en virkeli dårlig ting".

//Vil den der slave kontrakt lænke Haru?

//På en måde og dog ikke vis han bider dig som han skal for at gøre dig til hans slave vil han kunne bestemme over hvem der skal være der han kan ikke bestemme hvad haru skal gøre vis han/hun kommer frem men han kan bestemme vis han/hun kommer frem at Aiko skal komme frem i stedet

//Okay

Han så på hende "har du valgt" spurgte han roligt

Aiko tog en dyb indåndning "Jeg vil gerne være din slave, Zann". Hun følte en pludselig nervøsitet spærrede sig; ordene hun havde tænkt i noget tid, var sagt højt og kunne ikke trækkes tilbage. Aldrig mere. Så langt for kærligheden

Han nikkede og stillede sig bag hende før han bed i hendes skulder udsatte sin specielle gift og et mærke kom på hendes skulder det var en cirkel med et Z i midten bagefter det var hun forseglet til at være hans slave

Aiko mærkede ikke smerten. Hun kiggede op på himlen og det eneste hun kunne tænke på var: Hvad vil der ske med mig nu?

Zann slap hende igen og smilede "sådan" hviskede han og tog hende mellem benene roligt og blidt "du kommer til at nyde det her Aiko tænk over det være sammen med mig så meget du lyster" hviskede han roligt "du skal ikke være genert"

Aiko smilede let og kiggede på Zann igen "Så siger vi det" -og tilføjede drillende- "min herre".

Zann smilede roligt og så fortsat på hende "så skal vi se om du tør" hviskede han og begyndte langsomt og roligt knappe hendes bukser op og langsomt og blidt tage dem længere og længere ned af hende

Aiko smilede drilende "jeg tør det meste". Hun lagde sine hænder på hans hofter og gled til hans bluse og stranden over hans. Hun smilede let, usikker på hvordan han ville tage imod hende.

Han smilede og tog dem helt af hende hvorefter han langsomt tog hendes trøje af osse så hun endte med at stå i undertøj før han tog hendes tøj og begyndte at løbe væk fra hende for at drille hende selvom de var voksne kunne de da godt opføre sig som 2 unge nyforelskede

Aiko grinede "Hey vent på mig!". Hendes undertøj var sort.
Hun løb legende efter Zann og nød hver øjeblik af det.

Zann grinte meget og hoppede op lige før hun rørte ham og landede bag hende og kildede hendes sider kort før han løb videre "du vil aldrig kunne fange mig Aiko" han grinte meget han syntes det var mega sjovt han havde aldrig moret sig så meget i hele sit liv

Aiko smilede og trak p[ skuldrene "Sikker ikke. Men det ved du ikke, før jeg har prøvet". Hun løb igen efter både smilende og grinende.
Hun tænkte glad ved sig selv *Så det her er livet*.

Zann løb hen til et træ som han hoppede op i før han tog en masse blade og kastede ned mod hende så hun midlertidig var blindet af alle bladende før han hoppede op over i et andet træ og satte sig uden hun så det mens han svagt grinte hun var virkelig sød og sjov

Aiko spejdede rundt udestand til at se detaljerne omkring hende.Men hun smilede.
Hun nød at være her. Det var... befriende på en eller anden måde.
Uden ansvar og svære valg.
Uden krige eller besvær.
Uden fjender, der ville gøre alt for at dræbe dig eller dumme veninder, der synes hele verden var lyserød.
Hun smilede igen for sig selv.