stak af fra hospitalet og ud i den mørke gyde

hun nikkede tænkene
"Nå, men kom nu med, du kan ikke blive siddende her ude" sagde hun, hun begyndte at gå, men stoppede lidt efter for at tjekke om hun gik med.
Hun havde tænkt sig at gå et sted hen hun kendte hvor de kunne få varmen og lid mad.

Hun rejste sig op og gik med hende,hun viste ikke hvor de skulle hen.Hun tænkte lidt for sig selv og kunne ikke komme på noget at sige.

hun nikkede lidt og gik så vidre, de kom om et hjørne og lidt efter gik hun ind af en slidt dør.
Inden for var der flot, med et mørke rødt tæppe over hele gulvet, lysekrone i loftet og forskellige borde, men der var ikke et øje.
Snart kom en lille mand løbende, han kastede sig for Satias fødder, hvor hun skarkede lidt til ham
"Rejs dig dog op, menneske!" han skyndte sig op
"Find noget mad til os" manden forsvandt væk
"Kom n ind" hun så på hende

Hun viste ikke hvad der lige skette"hvor er vi"spurgte hun og kunne mærke at de er inde et sted,hun kunne mærke tæppet på gulvet"og hvorfor faldt han for dine fødder"hun undrede sig over nogle ting.

"Mit tilholdssted nå jeg er i byen" sagde hun
"Jeg har det ikke så godt i solen.... Og det er fordi han er så klodset" sagde hun
"En tjener jeg fandt til en billig pris, kan jo ikke klare alt alene" det var godt nok ikke hele sandheden, men tæt på.
"Kom og sæt dig, så kommer maden lige om lidt" hun smilte til hende og lukkede døren efter dem.
"Vis du altså er sulten?"

hun ved ikke om hun er sulten for hun plejer ikek at blive sulten,hun satte sig ned og vendte ansigtet fra den ene side til den anden side"okey tænkte hun,så du er bare fremme når solen ikke er der"sagde hun med et lidt nysgerrigt blik.

"Ja, for det meste, der er dog få ting man må gøre mens solen er der" sagde hun, snart kom den lille mand med et fad med frugt, brød og lidt kød.
"Værs´go" smilte han
"Håber det behager fruen og hendes gæst" han bukkede og forsvandt for så lidt efter at komme tilbage med glas, vand og vin.
Vinen var blodrød, men var dog vin og ikke blod.
Manden hældte lidt vin op til satia og så spørgene på gæsten, hvad kunne hun tænke sig?

"vand"sagde hun til ham for hun drak kun vand eller blod,men hun har ikke før smagt vin men hun havde bare ikke lyst til vin lige nu.Hun tog først et stykke brød og begyndte at spis lidt"tja jeg har så kun undergrunden at opholde mig i elelr snarer bor "sagde hun.

hun nikkede lidt
"Det var da trist, du kan sagtens låne et værelse her" tilbød hun, hun tog nogle røde vindruer og spiste et par stykker af dem og nippede til vinen.
"Men forstod jeg det ret? Du ville gerne have den beskyttelse for krsytaler?" hunså på hende med sine hvide øjne

hun var blevet lidt usikkert nu og viste ikke hvad hun skulle svare,hun tog et slurk af sin vand,hun tænkte at hun nok burde over veje det lidt mere for hun ved ikke om der kan gå noget galt eller hvad der ellers kunne ske.

da hun ikke svarede vidste hun at hun havde været for hurtig og måtte slappe lidt af
"glem det nu, det finder vi ud af" smilte hun og prøvede at gøre hende tryg uden sin følsesmanipulation.

hun nikkede og tænkt lidt for de læger plejer at opdage hendemest om dagene end om natten,hun tog endnu en slurk vand og tog lidt mere brød og et stykke kød.

"Ingen vil finde dig her" sagde hun
"vis de gør, kommer de ihvertfald ikke bare lige ind"

"okey"sagde hun og drak mere af sin vand og tænkte lidt.

Hun lod hende tænke, tænkte at hun nok selv havde gjort sit.
Hun spiste nogle flere vindruer mens solen udenfor begyndte at stige op på himlen.

Hun tænkte videre og sagde ikke noget,hun tog lidt frugt og drak lidt vand.

//jeg skal lige orden noget for min far kommer igen//

Der var ingen vinduer i rummet, fordi satia ikke brød sig om sol.
Men på nogle af de andre værelser var der.
Manden kom snart igen og bar maden væk.
Satia så på hende
"Jeg tror aldrig jeg fik fat i dit navn?" sagde hun, måske kente hun navnet, måske ikke, hun kunne ikke lige huske det.

"Shurican "sagde hun og vendte ansigte mod hende med et smil på læben for hun havde ikke sagt sit navn til hende selvom de havde mødtes før,men de havde ikke haft lært hinaden at kende.Hun viste ikke hvad hun ellers skulle sige,hun lyttede lidt.

hun nikkede
"Shurican" hun gengældte hendes smil og nippede igen lidt til sin vin.
"Faktisk et sødt navn" sagde hun

hun smillede"tak"sagde hun og drak det sidte af sin vand,hun kunne ikke komme på noget at sige for hun var løbet tør for ideer.

"Hvad havde du så tænkt dig nu?" spurgte hun, Shurican var jo stadig flygtet fra hospitalet.

"det ved jeg ikke,måske tage hjem der hvor jeg virkeligt kommer fra"sagde hun "ellers ved jeg det ikke "hun var ikke sikkert på hvad hun ville gøre.

"Hvor kommer du da rigtig fra?" spurgte hun
"Og hvad får dig til at tro du vil være i sikkerhed der?"

"jeg bor på en gammel kirkegarrd i thailand"sagde hun"og der kommer næsten ingen " hun drejede først ansigtet far den ene side til den anden siden.

"Det var da en lang rejse" hun rejste sig op og begyndte at gå lidt omkring, fordi hun var træt af at sidde ned.
"Men de vil finde dig før eller senere også vil det være spild af energi"