stak af fra hospitalet og ud i den mørke gyde

hun tænkte lidt for hun tror ikke at de ville finde hende der for kirkegaarden kunne kun ses om aften end om morgen,men på den anden side har hun ret og det gøre at hun var i tvivl på hvad hun skulle gøre.

"Jeg vil godt hjælpe dig med at holde dig skjult, her" sagde hun
"Vis du vil, men du må selvfølgelig også godt rejse til thailand vis du lyster"

hun viste ikke hvad hun skulle sige,hun var lidt i tvivl.Hun kunne ikke komme på noget at sige,hun ville gerne hjem men et eller andet grund ville hun også blive her.

"Nå men...Jeg ved ikke hvad du har tænkt dig, du er velkommen til at blive så længe du lyster, mangler du noget så kald på tjeneren, han hedder Vago" sagde hun
"Jeg har tænkt mig at trække mig tilbage"

hun tænkte kun*okey*mens hun sad for sig selv for hun viste ikke hvad hun ellers skulle sige,hun hun stod og tænkte lidt for sig selv.

Hun så lidt på hende og begyndte så at gå hen mod en dør, bag døren var der endnu et halv stort rum, med en stor trappe der førte op til værelserne.

Hun viste ikke om hun skulle gå eller blive,hun stod tænkende på sin beslutning.Hun syntes at det er en venligt tilbud,men på den anden side kunne hun bare tage hjem til Thailand hvor hun hørte til,det var en hårdt og svært beslutning.

Man kunne jo altid blive til man havde besluttet sig helt.
Hun vidse ikke helt om Shurican ville blive eller lade være.
Hun begynde at gå op af den gamle trappe som var beklædt med rødt tæppe.

Shurican satte sig ned med et suk for sig selv for hun kunne ikke bestemme sig om hun skulle tag hjem eller blive her,hun tænkte og tænkte.

manden kom snart gående igen, mere rolig nu, hvor Satia ikke var i lokalet.
Han tørrede bordet af og så lidt på hende.
"Noget der bekymre Dem?" sagde han

"nej,jeg er bare i tvivl om jeg skal blive eller tage hjem"sagde hun og ville gerne tænke lidt i fred,hun vendte ansigtet mod manden.

Han nikkede
"Her er nogle af de dejligste værelser, kun brugt af rejsende kvinder, ser du fruen lukker kun væsner af hunkøn ind, jeg er her kun som alles tjener" han så sig lidt nervøst omkring

"virkeligt "sagde hun og syntes at det var lidt mystik for de fleste kvinder har det okey med kvinderne,men alligevel er der nogen der synes at kvinder skal have magten.Hun begyndte at hoste igen og tænkte nok hun trænkte til lidt frisk luft.

"Jeg ved godt hvad min Frue prøver på"Sagde han hemmelighedsfuldt
han så lidt på hende

hun så hen på ham"virklig"spurgte hun lidt nysgerrigt for hun viste ikke hvad Satia er ude på,hun syntes at satia snakkede som om hun prøvede at logge hende med til noget,men hvad ved hun for det kan godt være at Satia ikke er så'n eller tager hun fejl og det kan godt være der ville ske tjeneren noget hvis han sagde hvad hans frue er ude på.

Han så lidt nervøst på hende og stod og skiftede vægten fra den ene fod til den anden.
"Ja" sagde han, hans øjne flakkede lidt., men så tog han en dyb indånding.
"Hun...Hun prøver at finde nogle...Altså..." han stoppede lidt, men prøvede så igen
"Hun prøver at få kvinderne til at bestemme, at kvinderne skal have magten" sagde han
"Og hun prøver hele tiden at finde nogen flere til at slutte sig til hende..." han så på shurican

Shurican tænkte og kunne forstå hvad manden sagde *så er det der for hun er så hjælpligt,for at få andre kvinder til at være på hendes side*tænkte hun atille for sig selv*men hun kan tror om hvis hun prøver at får mig til slutte mig til hende kan hun tro om for jeg har det find med det som det er at ingen har magten*hun tænkte sig grundig i gennem.

Han kunne godt se han havde dummet sig, at fruen nok ville finde ud af det og hævne sig på ham
"Men..." hvad skulle han sige? Det var klart hun ville gå ud af døren og aldrig komme igen.
"Hun er altså god nok på bunden, vis man får lov at kende hende nok, hun er bare opvokset med at kvinderne bestemmer"

"ja du siger noget "sagde hun og men ved sadigvæk ikke om hun skulle blive for hun ved jo ikke om hun ville komme til at savne sine venner hvis hun tog tilbage til thailand,men på den anden side ville hun nok komme til at savne sin hjemland.Hun er forvirret over tingene og ved ikke helt hvad hun skulle gøre.

Han så lidt på hende, måske kunne han alligevel undgå straf?
"Ønsker De at blive i nat?" spurgte han
"Så kan jeg hurtigt gøre et værelse klar...." men han tvivlede lidt
"Vi kan også bare sge du kan kalde på mig nå du har tænkt?"

hun tænkte lidt og sagde "okey jeg bliver kun i denne her nat "sagde hun besluttende for "der noget jeg lige skal i morgen som ikke har med de læger der ta gøre men noget helt andet "hun vendte ansigtet mod ham.

Han nikkede
"Som De ønsker" og væk var han, lidt efter kom han tilbage, prustende som havde han løbet.
"Denne vej, værelset er klar" han vist vej hen mod trappen

hun gik med ham hen til en trappe og fulgte efter ham op til sin værelse hvor hun skulle overnatte,hun ville gå i morgen og det ville måske få hende til at tænke lidt mere.

De gik op af trappen og hen af en lang gang med en masser af værelser.
"Fruen sover i et specielt værelse, kun hun må være der inde, den sidste der var der inde har jeg aldrig set igen" sagde han
"Nå men, her er det" vi var kommet ned for enden af gangen, på døren stod der Nr. 330.
Han åbnede døren og trådte ind.
Inden for var en smule mørkt, men det var fordi de røde gardiner var trukket for.
På gulvet var der et rødt tæppe og sengen havde rødt betræk.
"Fruen elsker rødt, håber ikke det er for meget"
Sengen var dobbelt og med mulighed for at trække for rundt om det med et rødt forhæng.
Ellers var der et lille bord med 2 stole og en kommode.

"okey det kan man godt forstå når hun er en Vampyr "sagde hun og fik så trang til blod,men fjernede tanken hurtigt,hun tænkte at hvis manden ikke havde set den person der sidst var inde på hans freus værelse var det nok fordi at der var sket ham noget.Hun viste ikke hvad hun skulle sige og stod i sine egen tanker,hun satte sig på sengen lidt.