stak af fra hospitalet og ud i den mørke gyde

Manden så overrasket på hende og grinte så lidt
"Vampyr? Nejnej da! Sikke da en fornærmelse" sagde han og lød gladere end i lang tid
"Så du ikke hendes sorte hudfarve? Hun er sortelver"

"nå okey for hun sagde hun ikke tålte sollys for jeg ved at nogle vampyrer ikke kunne tåle sollys"sagde hun"nå pyt man må da have lov til at tage fejl engang imellem"hun trak sig på skulderen.

"Hun kan sagtens tåle sol, hun hader den bare, fordi den gør hende svagere" sagde han
"Hun snakker ikke så direkte, nogen gange skal man tænke sig om for at finde meningen i det hun siger..." han trak på skuldrene

"når okey "sagde hun og syntes at det er underligt at man så ikke snakkede så fol kunne forstå hvad man sagde.

Han kunne godt se at hun nok ikke, ja, hvad sagde man? Kunne forstå det? Det med hvordan man snakkede.
"Tag dig ikke af det" han rystede på hoved
"Vis du mangler noget ringer du bare" han pegede hen på en snor der hang ned fra loftet
"Så kommer jeg så hurtigt jeg kan"

"okey "sagde hun og lagge sig ned,hun stirrede bare oppe i loftet,hun sagde ikke mere for hun viste ikke hvad hun skulle sige.

han tøvede lidt, ville enlig godt snakke vidre, men gik så hen mod døren.
"Nå ja, der er også mulighed for et bad og det er rent tøj i skabet, af forskellig slags" han så på hendes hospiltal kjole med blod på.

"ellers tak kan leve som jeg gør"sagde hun til freds, hun har fået nok ting og hun kan skifte om til sin sildte tøj når hun har fået fat i sine ting.

"Som du vil" han bukkede lidt og bakkede ud, mens han lukkede døren efter sig
Man kunne høre hans skridt ned langs gangen for tilsidst at forsvinde.

Hun kunne hører at han forsvandt,hun lå bare på sengen og lukkede ikke øjne,hun var i sine egen tanker.Hun lå på forskellige måder og tænkte lidt,hun tænkte på hvor hun vil tag hen for når de sygeplejsker og læger er stadigvæk på jagt efter hende,hun lukkede øjne og tænkte lidt.

imens var alt i huset stille og ro.
Udenfor stod solen op og man kunne svagt høre larmen fra hovedvejen da trafikken begyndte.
Man kunne også høre et par fugle flyve rundt.

Shurican kunne hører at det blev morgen,hun kunne hører fulgene flyve rundt og lyden fra trafikken uden for.Hun havde ikke lukket et øje for hun havde været så længe oppe,hun rejste sig fra sengen og gik ud af værelset.

Ude på gangen var alt stille, ikke en lyd.
Eller jo, vis man anstrengte sig kunne man svagt høre noget pusle i væggene, mus, og måske en lidt nede køkkenet en etage nedenunder.
Men ellers var huset stille.
På begge sider af hende fortsatte gangen, til venstre ligeud og til højre delte den sig i to retninger.
De så alle ens ud.

Hun gik og var kommet til trappen som hun kom op af,hun gik ned af trappen og kunne hører at der var stille.Hun tænkte at de sov stadigvæk så hun ville ike vække dem,hun stod med en tanke for sig selv.

manden kom gående igen, men en ordentlig stak lagner.
"Mangler De noget?" smilte han på vejen

"nej"sagde hun og rystede på hovedet for hun havde ikke lukke et øje,men hun klarede sig sig.Hun stod bare med sine egne tanker i fred,hun viste ikke hvad hun skulle sige.

Han nikkede
"Skal lige ordne noget" sagde han som undskyldning og skyndte sig vidre op af trappen.
Fruen accepterede ingen forsinkelser i dagsplanen.

hun tænkte *okey * og vendte tilbage til sine egen tanker , hun tænkte om hun burde gå uden at sige det til Satia eller om hun bare kunne gå.Hun ville bare ikke føle sig uhøfligt over for hende,men alligevel sagde hun til hende at hun kunne bare kan tag hjem når hun vil.

Satia kom gående ned af trappen.
Hun havde ikke sin sædvanlige kjole på mere, istedet for havde hun noget mere almindeligt, sorte bukser, sort trøje og et bælte med en kniv i.
Hendes lange sorte hår var dog stadig løst.
"Hej Shurican" smilte hun da hun gik ned af trappen med en hånd på gelænderet.

"hej satia"sagde hun med et smil og vendte sig om mod hende,hun kunne ikke komme på mere at sige end hej for hun var lidt i sine egen tanker.

"Jeg troede ikke du ville blive her, jeg tænkte du nok gerne ville gå?" sagde hun spørgende.
Lige nu var hun som forandret, der var intet at se af den sædvanlige lidt hårde Satia.

"tje jeg blev her kun i nat så jeg skulle faktsik til at gå"sagde hun og viste ikke hvad hun ellers skulle sige.Hun kunne hører at hun snakkede anderleds ellers var det bare hendes fantasi for hun kunne mærke at hun er ved at få den pshysik anfald igen,men hun opførte sig normal.

Hun så lidt på hende og nikkede
"Selvfølgelig" hun var stoppede halvt nede af trappen for at se på hende

hun smillede,men kunne ikke komme på mere at sige for hun viste ikke hvad hun så'n ville sige,hun stod bare stille.

"har du så tænkt dig at rejse tilbage til Thailand?" spurgte hun og lagde hoved let på skrå i et spørgende udtryk