En ret så hård dag //Zann//

hun lavede det hurtigt og kom ind til ham hun streg af skærk og tabte maden hun blev overrasket over hvordan han så ud men ville ikke gøre ham ked af det så hun satte sig på hug og gik igang med at samle kødet op igen, hun så ned i jorden fordi hun var flov over hun havde skært da hun kom ind over hvordan hendes egen kæreste så ud.

Han smilede og hoppede ned på alle fire foran hende og kyssede hendes kind "jeg skulle nok have forberedt dig" sagde han smilende "undskyld det her er en speciel form jeg har som en speciel unik varulv den kan jeg forvandle mig til når jeg har lyst ulempen er at når jeg nærmer mig fuldmåne bliver jeg osse til den form" sagde han og så på hende smilende

hun kiggede på ham, og satte sig ned på numsen, ''undskyld jeg skreg af det'' sagde hun og kiggede på ham, hun kyssede hans næse, ''skal jeg lave noget nyt mad'' spurte hun ham med et smil på sine læber, hun var da stadig stræmt af det men faldt dog ned igen efter hun havde hørt hans dejlige stemme en gang til.

Han smilede "nej det behøver du ikke jeg er ærlig talt van til at spise fra gulvet" sagde han og spiste maden "undskyld vis det er lidt klamt" han rettede sig op og satte sig ved siden af hende med et smil "det er helt okay det ville overraske mig vis du bare ville sige 'hejsa skat'" sagde han og grinte lidt "du jo ikke som andre vampyrer du opføre dig som et menneske derfor har du jo osse menneske skræk og menneskes vaner til at blive forskrækket men jeg elsker dig selvom du skreg af mig" sagde han smilende og lagde en arm om hende

hun så ned og var trist over det hun havde gjordt og sagt, ''undskyld jeg er sådan her'' sagde hun og lagde sig ned på gulvet og kiggede op i loftet og fik alle mulige tanker om den nat der skulle komme, ''jeg er en være tøse menneske'' sagde hun og så væk. hun havde en følse af at hun havde forrådt Zann. hun kyssede ham, på kinden men lagde sig ned på gulvet igen,

Han lagde sig ned ved hende blidt "Haylin en af de ting som jeg mest af alt elsker ved dig er din menneskelige side tro mig vis jeg skulle vælge mellem en som dig en vampyr med en menneskelig side eller en som Amber bare som eks så ville jeg altid vælge en som dig du er utrolig sød dejlig kærlig og det nok derfor jeg elsker dig fordi du er dig og ikke det som normale vampyrer skal være og hvad så med at du får et chok engang imellem jeg vil altid elske dig" hviskede han og lagde sig ind til hende

hun smilede til ham og lænede sig ind til ham hun lå kryllet sammen fordi hun var bange for han ville blive ked eller skuffet, hun holdte fast i hans trøje(hvis han har nogle på) og lå bare ind til ham med hovede på hans brytskasse.

"skat jeg elsker dig" hviskede han og nussede hendes ryg blidt vis han ville have blevet ked af det var han nu "nåh" sagde han og rejste sig op og hev hende op "skal vi så skaffe forsyninger til i aften" sagde han smilende og nussede hendes ryg blidt og var lykkelig

hun så ind i hans dejlige øjne og stod bare op af ham og nød hans tilstedeværelse, ''ja lad os det'' sagde hun og smillede. hun gik ind skubbede sengen væk og åbnede en lem i gulvet og gik der ned og hentede sine ting hun havde pakket natten før, ulykken skete og hun kom op til ham, men der stod en underlig mand midt i hendes stue, ''skat kender du ha-'' hun nåede ikke at afslutte før han holdte hende for munden. ''shhh smukke'' hviskede han ind i hendes øre stille

Zann kom ind efter at have fundet nogle rå kyllingeben i køleskabet og så mande "hej slip hende" sagde han hårdt og smed benene før han fik lidt hvidt hår på hænderne og blev mere til en varulv før han med en voldsom kraft slog manden væk fra Haylin ind i væggen

haylin skyndte sig over til Zann og fløj ham om halsen, ''tak skat'' sagde hun og holdte bare fast ind til ham, manden rejste sig op og grinte, ''en lille varulv vil beskyte sin vampyr kæreste HA jeg har aldrig hørt noget linede'' sagde han hånede mod Zann. ''DU BARE MISUNDLIG'' kom hun til at råbe hun gemte sig hurtig bag Zann fordi hun viste hun havde sagt noget forkert, ''ha som om, men når din lille varulve ven her er væk kan vi jo hygge os'' grinede han, og haylin græd bare endnu.

Han så lidt ond på ham før han med en underlig sindssyg fart slog ham på ansigtet med sin næve og slog så ham i maven og så tog hende om halsen og klemte hendes hals hårdt så han ikke kunne få luft mens han smilede ondt

haylin kunne slet ikke kende hendes elskede Zann mere han var helt ond og brutalt hun kiggede væk og piv lidt fordi hun kunne tydelig høre hver gang han slog eller klemte nogle steder, hun stod med ryggen til for ikke at kunne se hvad der skete,

Zann slog sig hårdere i maven igen og kastede ham ud af vinduet og lukkede så vinduet og gik hen til hende og hans ekstra styrke og hår forsvandt igen "sådan skat undskyld" nu blev han lidt ked af over at have gjort hende bange for ham

hun vendte sig om og lage sine arme om hans nakke og klemte ham tæt ind til sin krop. ''du dejlig nok blev jeg bange men jeg elsker dig alligevel skat'' sagde hun og kiggede på ham, hun tog fat i hans nakke og kyssede hans nakke.

Han smilede roligt "jeg elsker osse dig skat" hviskede han "og jeg er så glad for at du elsker mig jeg ville dø vis du ikke elskede mig" hviskede han og pegede på sit bryst "herinde" hviskede han "men hvem var den nar" spurgte han undrende

hun kigggede på ham og så ned på jorden, ''min eks'' sagde hun med en enkel tåre ned af sin kind, hun hadet ham mere end alt andet efter hvad han havde gjordt, hun lænte sig ind til ham og holdte fast i ham, ''Zann jeg er bange, og har været bange lige siden vi kom sammen for at miste dig og for at den nar skulle komme tilbage og det gjorder han'' sagde hun og var ved at falde ned på knæ og græde.

Han holdte hende oppe "rolig skat vis han rør dig en gang til slår jeg ham ihjel" sagde han "faktisk" han smilede ondt "burde du invitere ham ind i skoven i nat under min forvandling" han smilede "når det sker er jeg 20 gange stærkere end en vampyr og 100 gange mere blod trængende" han smilede roligt

hun kiggede på ham og tog fat i ham. ''men hvad hvis du ikke kan stoppe igen'' sade hun og så på ham. hun ville ikke have det hun ville jo ikke kunne stoppe ham hvis det skete. intet ville kunne stoppe ham. hvis det skete.

Han grinte "det har jeg tænkt på sørg for der er en masse råt kød nede i kælderen så går jeg automatisk derned efter at have dræbt hvem end der trængte ind på mit territorium og så lukker du bare døren" sagde han smilende

hun kiggede på ham tog fat i ham, ''skat jeg vil tage mig af ham, jeg vil tage hævn over hvad han gjorder ved mig'' sagde hun så med et ondt og hjerteløst blik på ham men det var fordi hun tænkte på ham der havde voldtaget hende, det vatr hans skyld altsammen.

Han så på hende roligt underligt nok skræmte det ham ikke "er du sikker skat" hviskede han og så på hende blidt

hun faldt lidt ned igen og kiggede på ham, ''ja jeg tager mig af ham imens du er i sikkerhed fra måneskindet hvis det går galt må jeg slippe min vampyr løs også klare den rasten'' sagde hun med et smil på kyssede ham på halsen, ''jeg skal nok klare den bare rolig'' sagde hun og lændte sig ind til ham.

Han nussede hende blidt "okay skat vis du siger det" hviskede han roligt og nussede hende blidt videre "men nu til sagen vi skal skaffe mad og sådan noget og du skal love mig en ting" han så på hende "når det er slut kommer du hen til mig jeg vil være sikker på du er i orden" sagde han roligt

hun kiggede på ham med et smil på sine læber, hun kyssede ham åpå kinden og var parat til at gå der hen, ''bare rolig skat jeg skal nok klare det og jeg skal nok komme hjem til dig'' sagde hun med et smil på sine læber,