Blodtørsten er stor-- Zann

Hun rystede svagt på hovdet imens han sagde sin komando, hun hvæsede svagt da hun mærkede hvor liderlig hun blev, men han skulle ikke tro hun gjorde det her med sin gode vijle. Amber trak vejret tungt, hvorfor skulle det lige gå ud over hende. hun vendte sig om imod ham med et liderlig blik, hun gik med meget feminine skridt over imod ham. Da hun kommet hen til lænede sig frem hviskev i hans øre " du skal ikke regne med at det her ikke sker med min engen gode vilje" hviskede hun svagt ind i hans øre.

Han grinte svagt "hvem siger du ikke kommer til at nyde dette her" hviskede han roligt og begyndte at gå den samme retning som han var gået af igen "du ikke liderlig mere" sagde han roligt som en kommando og gik videre "jeg er ikke urimelig det du tilgengæld du vil jo gerne men du tør ikke" sagde han roligt og fremviste hende som en kylling "du tør ikke have sex med mig du tør ikke gøre hvad jeg siger frivilligt du tør ikke være lydig medmindre jeg bruger min magt du er en kylling"

" jeg vil hellere være en kylling end at havde sex med dig" bed hun ham af, alt i hendes krop sagde at det her meget forkert, men hvis han først sagde sine komandoer var der intet hun kunne gøre. Hun åndede lettet op da hun mærkede at hun ikke var liderlig mere, blev stående anede ikke om skulle følge, hun havde engtlig ikke lyst til følge ham, men hvis ikke hun gjorde det, tvang han hende til følge. hun rettede sit blik trodsigt imod " jeg vil hellere bide tungen af end have sex med en varulv" hvæssede hun efter ham, inden hun begyndte følge efter.

Han nåede et boligområde "jeg kunne tvinge dig men jeg gider ikke du er fri indtil videre" sagde han og låste døren op "håber du nyder din frihed" han gik ind uden at lukke døren og gik op til sin lejlighed som han åbnede og gik ind og satte sig roligt på sin sofa

Hun smilede lettet over at det var gået som det var gået. Hun stod lidt, før hun kiggede på den bygning hvor hans lejlighed var, Amber vidste nu at hun skulle undgå dette her område og det havde hun også tænk sig. Hun følte en stor trinumf over ikke givet op selvom han havde magten over hende, for hun havde næsten været ved gi op, men det behøvede han jo ikke få vide " jamen farvel og håber ikke kommer se dig igen" mumlede hun, men alligevel blev hun smule nysrrig gik ind bygningen.

Zann lagde sig på sofaen og så op i loftet roligt hans lejlighed bestod kun af en slidt sofa midt i det hele og selvfølgelig en meget blød seng inde i soveværelset med en panser dør foran hvor der var store ridser over det hele som var noget prøvet at komme derind alt derinde var overlagt med titanium for at vis han blev varulv han ikke kunne terrorisere andre

Amber gik meget langsomt op mod hans lejlighed, hun var blevet meget nysrrig, hun måtte næsten se hvordan denne varulv boede. anede ikke om måtte komme ind så hun blev stående ude på gangen. hun lod blikket glide rundt, det var ikke et sted Amber ville bosætte sig. Hun var meget forfængelig var det angik.

Zann's mærke som var på Ambers skulder brændte en smule kort hvorefter Zann kom hen til døren og åbnede døren han kunne mærke når hans slaver var i nærheden meget nyttigt måtte han indrømme "ville du ikke gå" spurgte han roligt

Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige da han stod der døren og spurgte hun skulle gå, hun batragtede ham lidt med svagt smil på læben. Det var ikke nemt for Amber at smile. hun trak vejret tungt " jeg var bare nysrrig" sagde hun og bed svagt læben det lød bedre i hendes hoved end det gjorde da det kom ud. hun kiggede svagt over hans skulder, for se ind rummet.

Han flyttede sig kort "der er intet at se" sagde han roligt og slap døren mens den stod åben og gik hen og satte sig i sofaen roligt mens han så op i loftet med et roligt og blidt blik dog fast fordi han tænkte lige nu

hun stod i døren i et stykke tid før hun trådte ind, han havde ret der intet at se, der så ret så kedeligt ud hun gik stille rundt. Hun bed sig svagt læben imens hun lod en finger glide over nogle af de ridser som han havde lavet i vægen " er det dig der lavet dem?" spurgte hun forsigtigt imens vendte sig for se på ham.

Han nikkede roligt "fuldmåne" sagde han nogle af ridserne var skåret hele vejen igennem den 5 centimeter tykke titanium belækning hans styrke var stor hans negle når han var varulv var over 6 centimeter lange samt lige så skarpe som en diamant skraber hans negle var utrolige kort sagt

Han måtte være en utrolig stærk varulv når kunne flænsede igemmen væg af metal, amber vidste ikke hvilket metal det var, men det gjorde ikke noget. gik roligt hen imod ham. Hun havde erkendt sit nederlag til ham, hun havde også så småt vent sig til tanken om at være hans slave. Hun satte sig forsigtigt ned ved siden af ham hun trak vejret tungt før vendte blik imod ham " du må være meget mægtig" sagde hun med en drømmede tone,éy svagt smil spillede over hendes læber.

Han trak på skulderen og så op "jeg aner ikke hvor det kommer fra men min styrke er utrolig" hviskede han "gid jeg vidste hvor fra" han smilede dog og vente blikket mod hende "det er kedeligt rum her fordi at vis jeg har noget dyrt smadre jeg det bare" sagde han roligt

Hun smilede svagt, hun kunne godt selv lide når der væsner der havde utrolig kræft og hun lagde ikke skjul på at det fasinerede hende, hun tog hans gav den svagt klem før hun slippede igen. hun kunne ikke rigtig sætte sig ind hvordan var forvandle sig og så miste kontrollen. Den eneste gang hun havde mistet kontrollen var to dage efter hun var blevet forvandlet. Hun betragtede ham hvordan kunne sådan noget ske for så flot en mand som ham. skar svagt en grimasse da hun kom i tanke om sin første mages beretninger om ham og nogle andre vampyre, det var drog en svagt erindring om en historie ikke om hendes skaber og første mage, men om en af hans nære venner der var blevet så sindsyg at også havde mistet kontrollen. " hvordan er forvandlingen?" spurgte hun ville gerne have noget mere vide om den.

Han så på hende "smertefuldt" sagde han roligt "dit halløjsa trylleri med at give smerte er ikke nær så smertefuldt" han smilede og så på hende fortsat før han lagde sig ned med sit hoved på hendes skød "først får du smerter i hovedet som noget prøver at komme frem i dit hoved bagefter ændre dine knogler sig ikke bare en smule men ændre sig helt den udvider din hud smertefuldt og du kan ikke stoppe det" sagde han roligt "du vil af med smerten du vil bare væk fra den men du kan ikke og før du ved af det besvimer du og når du så vågner ligger du nøgen et eller andet mærkeligt sted"

" virkelig" sagde hun forundret det var end behøvede at vide hun sin ene hånd kærtegne hans lyse før hun kiggede ned på ham, hun vidste ikke rigtig hvad skulle sige, men kunne godt lide at fortalte hende ting og blev helt vild klogere på varulve hvad de gemmengik " når du så er varulv?" hun tav for hun skulle lige finde frem til de rigtige ord " kan du stadig mærke hvem der er dine slaver?" følte sig tryk i hans nærvær og det skræmmte hende en smule at følte sådan, for havde altid fået fortalt af andre vampyre at varulve noget af det ondeste. Hun kom tanke om at faktisk næsten havde revet hendes arm af og hendes ansigtutryk forandrede sig fra venlig til en smule mer dystert.

Zann satte sig op "du tænker på den voldsomme kræft jeg brugte mod dig for at tvinge dig til nederlag" sagde han roligt og så mod døren "jeg gjorde det fordi det forkert at skade andre" han rejste sig op og gik lidt rundt "i tror varulve er onde i kan ikke se på jer selv i vampyrer går rundt og dræber mennesker for sjov" sagde han roligt "varulve bliver tvunget til at dræbe mennesker og nej det kan jeg ikke mærke jeg kan intet mærke jeg er bevidstløs" Han vente blikket mod hende "varulve er ikke onde det er vampyrer heller ikke jo nogle af dem er dem som dig som dræber fordi du har lyst vis du engang imellem bare drak noget blod fra et allerede døende menneske eller et dyr så ville det være fint jeg mener så ville du intet gøre forkert og vis du brugte din styrke til at hjælpe andre ville du blive respekteret som en helt ikke en gemen morder du ville have venner" han var underligt nok roligt selvom han regnede med hun ville blive sur på ham nu

Amber slog blikket ned for første gang i sit lange liv havde hun indset hun havde taget fejl og det skammede hun sig over at havde taget fejl, men hun ville ikke ændre på den hun var, bare for varulven kunne lide hende hun rejste sig op betragtede ham indgående " tror du ikke godt jeg ved det" hvæssede hun og satte sig ned igen " jeg havde tabt og du kunne sagtens havde dræbt mig" hun trak vejret tungt følte sig forvirret over den pludslige medlidenhed hun havde med denne varulv " men jeg vil ikke lave mig om så du bedre kan lide mig" svarede hun bed sig svagt læben hun vidste ikke hvad hun skulle gøre eller sige mere, så hun sad bare med et mere eller mindre forpint ansigt. Han anede ikke havde hun havde måtte igemmen hvis gjorde forstod han hende nok stadigvæk ikke. " du ved ikke jeg været igemmen" svarede hun med rolig stemme den var drog kold fjern som hun ikke var til stede.

Han vente halvt blikket mod hende "mit liv har været værre end dit Amber jeg slog mine forældre ihjel de var endda mine plejeforældre jeg ved ikke hvor hvornår eller hvorfor jeg kom til verdenen jeg ved ikke engang navnet på min rigtige far eller mor jeg ved ikke engang mit rigtige efternavn jeg ved intet om mig selv den følelse kender du sikkert ikke" han så rundt igen før han så på hende "og bedre kunne li dig? Jeg kan da godt li dig jeg gør kun dem til slaver som jeg ved der er noget godt indeni jeg kan godt li den stille og rolig måde du er på lige nu" han gik hen og satte sig ved siden af hende "jeg er ligeglad med fortiden jeg kan ikke engang huske min egen fortid"

Amber rev ned i sin kjole så han kunne se hendes ene skulder, på den var der halvmåne ar fra brandsår hun fik inden hendes skaber og første mage havde forvandlet hende. " dette her ar fik af min skaber lige inden jeg blev forvandlet" fortalte hun roligt til Zann " er du klar over hvor ondt sådan noget gør?" spurgte hun ville have ham til forstille sig hende som mennske skræmt fra vid og sans imens de to andre piger også totreret lige foran hende " efter han bestemt sig for at det mig der skulle forvandles voldtog han mig derefter drak han af mit blod" hun tav imens hendes hænder røg atuomatisk op til halsen. hun ville grædt nu hvis hun kunne, men det kunne ikke fordi hun var en vampyr. " efter min forvandling trænede han mig til være ond der er ikke noget godt i mig mere" hun bed svagt læben, hun kom tanke om det syn der havde mødt hendee den aften hun var kommet hjem der blod over det hele, hun lavede endnu forpint grimasse før fjernede sit blik fra ham. " det værste af det hele var han havde dræbt familie og fik ingen gang sagt farvel" hun lavede svagt sukkende støn. Hun ville ikke kunne kigge Zann i øjene mere nogensinde.

Zann gik hen til hende og viste et bidemærke som sad på hans arm "en varulv kom hjem til mig og bed mig hvorefter jeg forvandlede mig da jeg vågnede igen lå begge mine forældre halvspiste foran mig og jeg havde blod om munden JEG spiste mine forældre det er tortur for en 12 årig dreng" han sukkede "vi er vist begge bare nogle udskud som ingen sætter pris på"

Amber rejste sig så hun stod op lige overfor ham, hendes kjole stadig ravet ned så skulderen var blottet, anede ikke hvorfor hun gjorde det, men gik hen til lagde en hånd på hans bryst begyndt kysse ham blidt på munden, det var vel hendes måde at sige til ham at hun var klar til være lydig og bare give sig hen til ham det hun lige havde sagt, var ikke noget sagde til andre.

Zann mærkede det og kyssede tilbage kort før han rejste sig "inde i soveværelset kom så" hviskede han roligt og jagede hende med at give hende små smæk på røven ind i soveværelset mens han smilede småfrækt allerede

Amber gjorde som sagt skyndte sig ind sovværelset, betragtede ham kort afventede. Det han sagt før kom alligevel snigende ind i hendes tanker, en ting var se sine familie medlemmer blive dræbt, en anden ting var at havde været skylld døden hun. stod stille og vidste ikke rigtig hvor hun skulle gøre af sige selv. Hans historie meget intersant.